Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om social pension

OphævetVersion 1997-10-01fra 1997-10-01 til 1998-05-04
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1996/952@1997-10-01/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 16. juni 1994 om social pension, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 534 af 29. juni 1995, foretages følgende ændringer:

1. I § 15, stk. 1 , ændres »er betinget af« til: »forudsætter« og »ikke overstiger« ændres til: »varigt er lavere end«.

2. I § 15 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2 . Er forsørgelsesgrundlaget varigt lavere end indtægtsgrænserne, jf. stk. 1, kan pension alene tilkendes

1) personer, hvis erhvervsevne efter en individuel, konkret vurdering er nedsat med mindst halvdelen, jf. lovens § 14, stk. 3, nr. 2, og

2) personer, der er fyldt 50 år, hvor sociale og helbredsmæssige forhold (herunder alder, uddannelse og arbejdsforhold mv.) efter en konkret, samlet bedømmelse taler for tilkendelse af pension, jf. lovens § 14, stk. 3, nr. 3.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

3. § 15, stk. 5 , ophæves.

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. november 1996.

Underskrift 1

Socialministeriet, den 7. november 1996 Karen Jespersen / Leif Sondrup

Versioner

  1. 1997-10-01, til 1998-05-04