Bekendtgørelse om gruppefritagelse for kategorier af eksklusive købsaftaler
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1997/1002@1998-03-15/da
I medfør af konkurrencelovens § 10, lov nr. 384 af 10. juni 1997, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Den danske tekst af Kommissionens forordning (EØF) nr. 1984/83 af 22. juni 1983 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af eksklusive købsaftaler, som ændret ved artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1582/97 af 30. juli 1997, finder tilsvarende anvendelse på aftaler omfattet af konkurrencelovens § 6, som ikke påvirker samhandlen mellem EU's medlemsstater. Dette gælder dog ikke artikel 5, stk. 1, artikel 14, jf. dog § 3, artikel 15 og 19 samt præamblen til forordning nr. 1984/83.
Stk. 2. Forordningen er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.
§ 2.
Stk. 1. I artikel 1, artikel 6, stk. 1, og artikel 10 i forordning nr. 1984/83 skal »traktatens artikel 85, stk. 3« forstås som henvisning til »konkurrencelovens § 10«, og »traktatens artikel 85, stk. 1« skal forstås som henvisning til »konkurrencelovens § 6«. I artikel 1, artikel 6, stk. 1, artikel 10, 16, 17 og 18 skal »forordning« forstås som »bekendtgørelse«. I artikel 16 skal »i hele Fællesskabet eller i en afgrænset del af dette« forstås som »på det relevante marked«.
§ 3.
Stk. 1. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Konkurrencerådet lade fordelene ved anvendelse af denne bekendtgørelse bortfalde, hvis Konkurrencerådet i en konkret sag fastslår, at en aftale, som i medfør af bekendtgørelsen er fritaget fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler, jf. konkurrencelovens § 6, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i konkurrencelovens § 8, stk. 1. Dette gælder især sådanne virkninger, som er omtalt i artikel 14, litra a - c, i forordning nr. 1984/83. Dog skal »i en væsentlig del af det fælles marked« i artikel 14, litra a og b, forstås som »på en væsentlig del af det relevante marked«.
§ 4.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1998 og gælder indtil den 31. december 1999.
Underskrift 1
Erhvervsministeriet, den 16. december 1997 Jan Trøjborg / Charlotte Munter
Bilag 1
KOMMISSIONENS FORORDNING (EØF) Nr. 1984/83 af 22. juni 1983(* 1) om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af eksklusive købsaftaler
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab,
under henvisning til Rådets forordning nr. 19/65/EØF af 2. marts 1965 om anvendelse af bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, på kategorier af aftaler og samordnet praksis (* 2), senest ændret ved akten vedrørende Grækenlands tiltrædelse, særlig til artikel 1,
efter offentliggørelse af udkastet til forordning(* 3),
efter høring af Det rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Kommissionen kan i henhold til forordning nr. 19/65/EØF ved forordning anvende traktatens artikel 85, stk. 3, på bestemte af artikel 85, stk. 1, omfattede kategorier af tosidede eksklusive købsaftaler, som indgås med henblik på videresalg af varer, samt på tilsvarende former for samordnet praksis;
(2) på grundlag af erfaringerne kan der opstilles tre kategorier af aftaler og samordnet praksis, for hvilke betingelserne i artikel 85, stk. 3, normalt kan anses for at være opfyldt; den første kategori omfatter eksklusive købsaftaler, der er indgået for kortere eller længere perioder, sådan som de forekommer inden for alle erhvervsgrene; de to øvrige kategorier vedrører langfristede eksklusive købsaftaler, indgået med henblik på videresalg af øl i restauranter eller af olieprodukter fra tankstationer;
(3) eksklusive købsaftaler af den i denne forordning beskrevne art kan være omfattet af forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1; dette gælder normalt for aftaler, der indgås mellem virksomheder i forskellige medlemsstater; aftaler, hvori udelukkende deltager virksomheder fra een medlemsstat, og som vedrører videresalg af varer inden for denne medlemsstat, kan også være omfattet af forbudet, når de er led i en række ensartede aftaler, der i fællesskab er egnede til at påvirke handelen mellem medlemsstater;
(4) det er ikke nødvendigt fra de beskrevne kategorier udtrykkeligt at undtage de aftaler, som ikke falder ind under bestemmelserne i traktatens artikel 85, stk. 1;
(5) de i denne forordning omhandlede eksklusive købsaftaler medfører i almindelighed en forbedring af distributionen; de gør det muligt for leverandøren at planlægge afsætningen af sine varer mere nøjagtigt og i længere tid i forvejen, og de sikrer videreforhandleren en regelmæssig dækning af hans behov i aftaleperioden; de deltagende virksomheder opnår derved mulighed for at begrænse risikoen for markedssvingninger og for at nedbringe salgsomkostningerne;
(6) sådanne aftaler letter endvidere markedsføringen af en vare og medfører en intensiv bearbejdning af markedet, fordi leverandøren som modydelse for videreforhandlerens eksklusive købspligt som regel forpligter sig til med egne ydelser at bidrage til en forbedring af salgsnettets struktur, kvaliteten af ydelser i forbindelse med salget eller til fremme af salget; sådanne aftaler stimulerer således konkurrencen mellem forskellige fabrikanters varer; en sådan ordning med flere videreforhandlere, der har påtaget sig eksklusive købsforpligtelser, og tillige har overtaget de salgsfremmende foranstaltninger, kundeservice og lagerhold, er ofte det mest effektive middel, tit endog det eneste, for en fabrikant til at trænge ind på et marked og der konkurrere med andre fabrikanter; det sidste gælder især for små og mellemstore virksomheder; det skal fortsat være overladt til aftaleparterne, om og i givet fald i hvilket omfang de i deres aftale vil optage afsætningsfremmende forpligtelser;
(7) eksklusive købsaftaler mellem leverandører og videreforhandlere medfører som regel også at forbrugerne får en rimelig andel af den gevinst, der opstår, idet de kan drage fordel af regelmæssige leverancer og hurtigere og lettere kan skaffe sig de pågældende varer;
(8) forordningen skal angive de konkurrencebegrænsende forpligtelser, som må pålægges i en eksklusiv købsaftale; de i denne forordning ud over den eksklusive købspligt tilladte konkurrencebegrænsninger fører til en klar opgavefordeling mellem aftaleparterne og tvinger videreforhandleren til at koncentrere sine salgsbestræbelser på aftalevarerne; er de kun indgået for kontraktsperioden, er de normalt nødvendige for at opnå de med den eksklusive købspligt tilstræbte forbedringer af fordelingen af varerne; yderligere konkurrencebegrænsende forpligtelser, især sådanne som begrænser videreforhandlerens frihed til selv at fastsætte sine priser og salgsbetingelser eller begrænser hans valg af kunder, kan ikke fritages i medfør af denne forordning;
(9) gruppefritagelsen skal begrænses til aftaler, for hvis vedkommende der er tilstrækkelig sikkerhed for, at de opfylder betingelserne i artikel 85, stk. 3;
(10) det er ikke muligt uden en undersøgelse af hvert enkelt tilfælde at fastslå, at der sker en mærkbar forbedring af fordelingen af varerne, hvis en fabrikant forpligter en konkurrenrende fabrikant til eksklusivt køb af sine varer; sådanne aftaler må derfor udelukkes fra gruppefritagelsen; der kan dog til fordel for små og mellemstore virksomheder tillades undtagelser fra denne regel;
(11) selve gruppefritagelsen må gøres afhængig af visse betingelser, således at der fortsat sikres andre virksomheder adgang til de forskellige led i forhandlingen; med henblik herpå er det nødvendigt at begrænse omfanget og varigheden af den eksklusive købsforpligtelse; det forekommer tilrådeligt i princippet kun at lade den med en generel undtagelse fra kartelforbudet forbundne retlige fordel gælde for sådanne eksklusive købsaftaler, som indgås vedrørende een vare eller eet varesortiment og for en periode, hvis varighed ikke overstiger fem år;
(12) for så vidt angår aftaler om levering af øl og om tankstationer, må der fastsættes andre bestemmelser, som tager hensyn til disse markeders særegenheder;
(13) disse aftaler kendetegnes i almindelighed ved, at leverandøren på den ene side giver videreforhandleren særlige økonomiske eller finansielle fordele, idet han godtgør ham mistede tilskud, yder eller formidler et lån på gunstige betingelser, overlader ham en grund eller lokaler til restauranten eller tankstationen, stiller tekniske anlæg eller andet udstyr til rådighed eller foretager andre investeringer, der kommer videreforhandleren til gode, og på den anden side ved, at videreforhandleren over for leverandøren påtager sig en langvarig eksklusiv købsforpligtelse, der for det meste er forbundet med et konkurrenceforbud;
(14) ligesom de øvrige af denne forordning regulerede eksklusive købsaftaler medfører aftaler om levering af øl og om tankstationer normalt en mærkbar forbedring af varedistributionen, som i rimeligt omfang vil komme forbrugerne til gode;
(15) gennem de økonomiske og finansielle fordele, som leverandøren giver videreforhandleren, lettes indretningen, moderniseringen og driften af restauranter og tankstationer i væsentlig grad; de videreforhandleren pålagte eksklusive købsforpligtelser og konkurrenceforbud motiverer denne til med alle til rådighed stående midler at bestræbe sig på at sælge de af aftalen omfattede varer; sådanne aftaler fører til et langsigtet samarbejde mellem aftaleparterne, som gør det muligt for dem at forbedre og sikre kvaliteten af de af aftalen omfattede varer og af de kundeserviceydelser, som videreforhandleren skal præstere; de danner grundlag for en langsigtet planlægning af afsætningen og dermed en mindre omkostningskrævende tilrettelæggelse af produktion og distribution; under presset fra konkurrencen mellem varer af forskellige mærker tilskyndes parterne til stadighed til at afpasse antal og karakter af restauranter og tankstationer til kundernes ønsker;
(16) de ovennævnte forbedringer kommer især forbrugerne til gode derved, at de sikres forsyninger af varer af tilfredsstillende kvalitet, samtidig med at de kan vælge mellem varer fra forskellige producenter;
(17) de fordele, som aftaler vedrørende levering af øl og vedrørende tankstationer medfører, kan ikke i samme udstrækning og med samme sikkerhed opnås på anden måde; videreforhandlerens eksklusive købsforpligtelse og det ham pålagte konkurrenceforbud er væsentlige bestanddele af disse aftaler og er derfor normalt nødvendige for opnåelsen af de nævnte fordele; dette gælder dog kun i den udstrækning, hvori videreforhandlerens forpligtelser over for leverandøren udelukkende begrænser sig til for restauranters vedkommende at vedrøre de af leverandøren tilbudte ølsorter og andre drikkevarer og for tankstationers vedkommende til at vedrøre motorbrændstof og andre brændstoffer fremstillet af olie; en eksklusiv købsforpligtelse for smøremidler og andre lignenede olieprodukter kan kun tillades under forudsætning af, at leverandøren stiller særlige tekniske anlæg til smøring til rådighed for videreforhandleren eller financierer sådanne anlæg; forpligtelserne må derfor begrænses til varer, som er bestemt til brug på tankstationen;
(18) for både at opretholde videreforhandlerens økonomiske frihed og at sikre andre leverandører adgang til detailhandelsleddet, er det nødvendigt at begrænse ikke alene omfanget, men også varigheden af den eksklusive købsforpligtelse; det forekommer nødvendigt at give leverandørerne af drikkevarer valget mellem en mellemfristet eksklusiv købsaftale vedrørende et sortiment af drikkevarer og en langfristet eksklusiv købsaftale vedrørende øl; for restauranter, som leverandøren overlader videreforhandleren ved en forpagtningsaftale, må der fastsættes særlige bestemmelser; i dette tilfælde må videreforhandleren på de i denne forordning nærmere fastsatte betingelser have ret til fra andre virksomhededer end medkontrahenten at købe såvel de i henhold til aftalen leverede andre drikkevarer end øl som drikkevarer af samme art som disse, men forsynet med et andet varemærke; for aftaler vedrørende tankstationer må der, med undtagelse af forpagtningsaftaler indgået mellem leverandøren og videreforhandleren, fastsættes en ensartet længste periode, idet der tages hensyn til den langfristede karakter af kontraktsforholdet mellem parterne;
(19) det strider ikke imod denne forordnings målsætning, dersom medlemsstaterne ved retsforskrifter eller ved andre foranstaltninger fastsætter den samme øvre tidsmæssige grænse for videreforhandlerens eksklusive købspligt i aftaler vedrørende tankstationer, men samtidig foreskriver en kortere tilladt aftaleperiode enten i almindelighed eller afpasset efter omfanget af leverandørens ydelser; denne forordning fastlægger blot de yderste tidsmæssige grænser for indgåelse af aftaler om tankstationer; anvendelsen og gennemførelsen af sådanne retsforskrifter og foranstaltninger i national ret må derfor anses for at være i overensstemmelse med denne forordning;
(20) de i denne forordning fastsatte begrænsninger og betingelser er egnede til at sikre en effektiv konkurrence på de pågældende markeder; følgelig giver de aftaler, der er omfattet af gruppefritagelsen, normalt ikke de deltagende virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer;
(21) skulle aftaler eller samordnet praksis, der er omfattet af denne forordning, alligevel i konkrete tilfælde have virkninger, der ikke er forenelige med de i traktatens artikel 85, stk. 3, fastsatte betingelser, kan Kommissionen fratage de deltagende virksomheder den af gruppefritagelsen følgende retlige fordel;
(22) aftaler og samordnet praksis, der opfylder betingelserne i denne forordning, behøver ikke at anmeldes; virksomhedernes ret til i enkelttilfælde, hvor der er alvorlig tvivl, at anmode Kommissionen om en erklæring om foreneligheden af deres aftaler med denne forordning, berøres ikke heraf;
(23) denne forordning berører ikke anvendelsen af Kommissionens forordning (EØF) nr. 3604/82 af 23. december 1982 om anvendelse af artikel 85, stk. 3, i traktaten på kategorier af specialiseringsaftaler(* 4)); den udelukker heller ikke anvendelsen af traktatens artikel 86 -
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
AFSNIT I
Artikel 1
I medfør af traktatens artikel 85, stk. 3, og på de i artikel 2 til 5 i denne forordning nævnte betingelser erklæres traktatens artikel 85, stk. 1, uanvendelig på aftaler, hvori kun deltager to virksomheder, og hvorved den ene aftalepart, videreforhandleren, over for den anden aftalepart, leverandøren, forpligter sig til med henblik på videresalg at købe visse i aftalen anførte varer udelukkende hos denne eller hos en med denne forbunden virksomhed eller hos en anden virksomhed, som har fået overdraget forhandlingen af leverandørens varer.
Artikel 2
1. Der kan ikke pålægges leverandøren andre konkurrencebegrænsninger end pligt til ikke selv at forhandle aftalevarerne eller varer, som konkurrerer hermed, i videreforhandlerens hovedafsætningsområde og i samme handelsled som denne.
2. Bortset fra den i artikel 1 anførte forpligtelse kan der ikke pålægges videreforhandleren andre konkurrencebegrænsninger end pligt til ikke at fremstille eller forhandle varer, som konkurrerer med aftalevarerne.
3. Følgende forpligtelser for videreforhandleren er ikke til hinder for anvendelsen af artikel 1:
a) forpligtelsen til at aftage fuldstændige vareassortimenter,
b) forpligtelsen til at aftage mindstemængder af de varer for hvilke en eksklusiv købspligt er aftalt,
c) forpligtelsen til at forhandle aftalevarerne under de varemærker eller i det udstyr, som leverandøren foreskriver,
d) at træffe salgsfremmende foranstaltninger, navnlig
- at reklamere for varerne
- at opretholde et salgsnet eller et lager
- at præstere kundeservice og garantiydelser
- at beskæftige fagligt eller teknisk uddannet personale.
Artikel 3
Artikel 1 anvendes ikke, når
a) producenter af samme varer eller af varer, som på grund af deres egenskaber, prisniveau og anvendelsesformål af forbrugerne anses for at være af samme art, indgår gensidige eksklusive købsaftaler med hinanden om disse varer;
b) producenter af samme varer eller af varer som på grund af deres egenskaber, prisniveau og anvendelsesformål af forbrugerne anses for at være af samme art, indgår gensidige eksklusive købsaftaler med hinanden om disse varer, medmindre mindst en af aftaleparterne har en samlet årsomsætning, der ikke overstiger 100 mio ECU;
c) den eksklusive købsforpligtelse vedrører flere varer, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse med hinanden.
d) aftalen er indgået for et ubestemt tidsrum eller for mere end fem år.
Artikel 4
1. Artikel 3, litra a) og b), anvendes, når de deri omhandlede varer fremstilles af en virksomhed, som er forbundet med en af aftaleparterne.
2. Ved forbundne virksomheder forstås
a) de virksomheder, hvori en af de kontraherende virksomheder direkte eller indirekte
- ejer mere end halvdelen af kapitalen eller driftsformuen,
- kan udøve mere end halvdelen af stemmerettighederne,
- kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i bestyrelsen eller i de organer, som retligt repræsenterer virksomheden, eller
- har ret til at lede den andens forretninger;
b) virksomheder, som i en af de kontraherende virksomheder, direkte eller indirekte har de under litra a) nævnte rettigheder eller muligheder for at øve indflydelse;
c) virksomheder, hvori en af de under litra b) nævnte virksomheder direkte eller indirekte har de under litra a) anførte rettigheder eller muligheder for at udøve indflydelse.
3. Virksomheder, hvori de kontraherende virksomheder eller med dem forbundne virksomheder i fællesskab har de i stk. 2, litra a), anførte rettigheder og muligheder for at øve indflydelse, anses for at være forbundet med hver af de kontraherende virksomheder.
Artikel 5
1. For anvendelsen af artikel 3, litra b), gælder den europæiske regningsenhed (ECU), der ved traktatens artikel 207 og 209 er fastsat for opstilling af Fællesskabets budget.
2. Artikel 1 finder fortsat anvendelse, dersom den i artikel 3, litra b), nævnte omsætning i to på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrides med mere end 10 %.
3. Ved beregningen af den samlede omsætning som omhandlet i artikel 3, litra b), skal medtages den omsætning, som aftaleparterne og de med dem forbundne virksomheder i det seneste regnskabsår har opnået for alle varer og tjenesteydelser før skat og andre afgifter. Herved medregnes ikke omsætning mellem en enkelt aftalepart og de med denne forbundne virksomheder eller omsætning mellem de forbundne virksomheder indbyrdes.
AFSNIT II
Artikel 6
1. Traktatens artikel 85, stk. 1, erklæres i medfør af artikel 85, stk. 3, og på de i artikel 7, 8 og 9, i denne forordning nævnte betingelser for uanvendelig på aftaler, hvori kun deltager to virksomheder, og hvorved den ene aftalepart, videreforhandleren, overfor den anden aftalepart, leverandøren, mod særlige økonomiske eller finansielle fordele forpligter sig til med henblik på videresalg i en i aftalen angivet restaurant at aftage bestemte ølsorter eller bestemte ølsorter og bestemte andre drikkevarer, som anført i aftalen, udelukkende fra leverandøren eller en med denne forbunden virksomhed eller fra en anden virksomhed, som har fået overdraget forhandlingen af leverandørens varer.
2. Den i stk. 1 omhandlede erklæring gælder også for eksklusive købsforpligtelser af den i stk. 1 nævnte art, som i leverandørens interesse pålægges videreforhandleren gennem en tredjemand, som ikke selv er leverandør.
Artikel 7
1. Ud over den i artikel 6 nævnte forpligtelse må der ikke pålægges videreforhandleren andre konkurrencebegrænsninger end forpligtelsen til
a) i de i aftalen angivne restauranter ikke at sælge øl og andre drikkevarer, som tilbydes af andre virksomheder end medkontrahenten, og som hører til samme sort som det i henhold til aftalen leverede øl og andre drikkevarer;
b) i de i aftalen angivne restauranter kun at sælge øl, som er leveret af andre virksomheder end medkontrahenten, og som hører til en anden sort, end det i henhold til aftalen leverede øl, på flaske, i dåse eller i anden emballage, medmindre salg af dette øl fra fad er sædvanligt eller begrundet i en tilstrækkelig efterspørgsel fra forbrugerne;
c) i eller udenfor de i aftalen angivne restauranter kun at reklamere for de af andre virksomheder end medkontrahenten leverede varer i et omfang, som svarer til disse varers andel af restaurantens samlede omsætning.
2. Som hørende til en anden sort anses øl og andre drikkevarer som i henseende til deres sammensætning, udseende eller smag tydeligt adskiller fra hinanden.
Artikel 8
1. Artikel 6 anvendes ikke, når
a) leverandøren eller en med denne forbunden virksomhed pålægger videreforhandleren eksklusive købsforpligtelser for andre varer end drikkevarer eller for tjenesteydelser;
b) leverandøren begrænser videreforhandlerens frihed til at købe varer, for hvilke der efter bestemmelserne i dette afsnit hverken kan aftales en eksklusiv købsforpligtelse eller et konkurrenceforbud, eller tjenesteydelser hos en virksomhed efter hans eget valg;
c) aftalen er indgået for et ubestemt tidsrum eller for mere end fem år, når den eksklusive købspligt vedrører bestemte ølsorter og bestemte andre drikkevarer;
d) aftalen er indgået for et ubestemt tidsrum eller for mere end ti år, når den eksklusive købspligt alene vedrører bestemte ølsorter;
e) leverandøren forpligter videreforhandleren til at pålægge sin efterfølger den eksklusive købspligt for en længere periode end den, hvori han selv er bundet over for leverandøren.
2. Vedrører aftalen restauranter, som leverandøren har overladt videreforhandleren i henhold til en forpagtningsaftale eller inden for rammerne af et andet retligt eller faktisk brugsforhold, gælder følgende yderligere bestemmelser:
a) uanset bestemmelserne i stk. 1, litra c) og d), kan der pålægges videreforhandleren de i dette afsnit omhandlede eksklusive købsforpligtelser og konkurrenceforbud for hele den periode, hvori han rent faktisk driver restauranterne;
b) efter aftalen skal videreforhandleren have ret til
- at købe de i henhold til aftalen leverede andre drikkevarer end øl hos andre virksomheder end medkontrahenten, når disse tilbyder dem på mere fordelagtig vilkår, og medkontrahenten ikke går ind på disse vilkår,
- at købe andre drikkevarer end øl, som er af samme art som de i henhold til aftalen leverede drikkevarer, men forsynet med et andet varemærke, hos andre virksomheder end medkontrahenten, når denne ikke tilbyder disse varer.
Artikel 9
Artikel 2, stk. 1 og 3, artikel 3, litra a) og b), artikel 4 og artikel 5 anvendes.
AFSNIT III
Artikel 10
Traktatens artikel 85, stk. 1, erklæres i medfør af artikel 85, stk. 3, og på de i artikel 11, 12 og 13 i denne forordning nævnte betingelser for uanvendelig på aftaler, hvori kun deltager to virksomheder, og hvorved den ene aftalepart, videreforhandleren, over for den anden aftalepart, leverandøren, mod særlige økonomiske eller finansielle fordele forpligter sig til udelukkende fra leverandøren eller en med denne forbunden virksomhed eller fra en anden virksomhed som har fået overdraget forhandlingen af leverandørens varer at aftage bestemte af olie fremstillede brændstoffer til motorkøretøjer eller bestemte af olie fremstillede brændstoffer til motorkøretøjer og bestemte andre brændstoffer, som er anført i aftalen, med henblik på videresalg fra en i aftalen angiven tankstation.
Artikel 11
Ud over den i artikel 10 nævnte forpligtelse må der ikke pålægges videreforhandleren andre konkurrencebegrænsninger end forpligtelsen til
a) fra den i aftalen angivne tankstation ikke at sælge brændstoffer til motorkøretøjer og andre brændstoffer, som tilbydes af andre virksomheder end medkontrahenten;
b) ikke at benytte smøremidler og andre lignende olieprodukter leveret af andre virksomheder end medkontrahenten på den i aftalen angivne tankstation, dersom leverandøren eller en med denne forbunden virksomhed har stillet et anlæg til olieskift eller et andet anlæg til smøring af motorkøretøjer til rådighed for videreforhandleren eller har financieret et sådan anlæg;
c) i og uden for den i aftalen omhandlede tankstation kun at reklamere for de af andre virksomheder end medkontrahenten leverede varer i et omfang, som svarer til disse varers andel af tankstationens samlede omsætning;
d) kun at lade anlæg til oplagring og aftapning af olieprodukter, som er indrettet på leverandørens eller en med denne forbunden virksomheds ejendom, eller som er financieret af leverandøren eller af en med denne forbunden virksomhed, passe af leverandøren eller en af denne udpeget virksomhed.
Artikel 12
1. Artikel 10 anvendes ikke, når
a) leverandøren eller en med denne forbunden virksomhed pålægger videreforhandleren eksklusive købsforpligtelser for andre varer end brændstoffer til motorkøretøjer og andre brændstoffer eller for tjenesteydelser; dette gælder dog ikke for forpligtelser af den i artikel 11, litra b) og d), nævnte art;
b) leverandøren begrænser videreforhandlerens frihed til at købe varer, for hvilke der efter bestemmelserne i dette afsnit hverken kan aftales en eksklusiv købsforpligtelse eller et konkurrenceforbud, eller tjenesteydelser hos en virksomhed efter hans eget valg;
c) aftalen er indgået for et ubestemt tidsrum eller for mere end ti år;
d) leverandøren forpligter videreforhandleren til at pålægge sin efterfølger den eksklusive købspligt for en længere periode end den, hvori han selv er bundet over for leverandøren.
2. Dersom aftalen vedrører en tankstation, som leverandøren har overladt videreforhandleren i henhold til en forpagtningsaftale eller inden for rammerne af et andet retligt eller faktisk brugsforhold, kan der uanset bestemmelsen i stk. 1, litra c), pålægges videreforhandleren de i dette afsnit omhandlede eksklusive købsforpligtelser og konkurrenceforbud for hele det tidsrum, hvori han rent faktisk driver tankstationen.
Artikel 13
Artikel 2, stk. 1 og 3, artikel 3, litra a) og b), artikel 4 og artikel 5 anvendes.
AFSNIT IV
Artikel 14
Kommissionen kan lade fordelen ved anvendelse af denne forordning bortfalde i overensstemmelse med artikel 7 i forordning nr. 19/65/EØF, dersom den i en konkret sag fastslår, at en aftale, som i medfør af forordningen er fritaget fra forbudet mod karteller, alligevel har virkninger, som er uforenelige med betingelserne i traktatens artikel 85, stk. 3, og især når:
a) aftalevarerne i en væsentlig del af det fælles marked ikke er udsat for effektiv konkurrence fra de samme varer eller fra varer, som på grund af deres egenskaber, prisniveau og anvendelsesformål af forbrugerne anses for at være af tilsvarende art;
b) det i en væsentlig del af det fælles marked i urimelig grad vanskeliggøres for andre leverandører at få adgang til de forskellige distributionsled;
c) leverandøren uden saglig grund
1. undlader at levere aftalevarerne til kategorier af videreforhandlere, som ikke har mulighed for på rimelige vilkår at skaffe sig disse varer hos andre leverandører, eller over for disse videreforhandlere anvender diskriminerende priser eller salgsbetingelser,
2. over for en videreforhandler, der er bundet af en eksklusiv købsforpligtelse, anvender priser eller salgsbetingelser, der er mindre fordelagtige end dem, der anvendes over for andre videreforhandlere i samme distributionsled.
Artikel 15
1. Forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1, gælder i tidsrummet 1. juli 1983 - 31. december 1986 ikke for aftaler af den i artikel 1 i denne forordning omhandlede art, der allerede var trådt i kraft den 1. juli 1983, eller som træder i kraft mellem den 1. juli 1983 og den 31. december 1983, og som opfylder de betingelser for fritagelse, der er fastsat i forordning nr. 67/67/EØF(* 5).
2. Forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1, gælder i tidsrummet 1. juli 1983 - 31. december 1988 ikke for aftaler af den i artikel 6 og 10 i denne forordning omhandlede art, som allerede var trådt i kraft den 1. juli 1983 eller som træder i kraft mellem den 1. juli 1983 og den 31. december 1983, og som opfylder de betingelser for fritagelse, der er fastsat i forordning nr. 67/67/EØF.
3. For aftaler af den i artikel 6 og 10 nævnte art, som allerede var trådt i kraft den 1. juli 1983 og som udløber efter den 31. december 1988, gælder forbudet i traktatens artikel 85, stk. 1, ikke i tidsrummet mellem 1. januar 1989 og aftalens udløb, dog senest til udløbet af denne forordnings gyldighedsperiode, dersom leverandøren inden den 1. januar 1989 fritager videreforhandleren for alle forpligtelser, som strider mod bestemmelserne i afsnit II og III.
Artikel 16
Denne forordning anvendes ikke på aftaler, hvorved leverandøren overfor videreforhandleren forpligter sig til med henblik på videresalg i hele Fællesskabet eller i en afgrænset del af dette at levere bestemte varer udelukkende til denne og videreforhandleren overfor leverandøren forpligter sig til at købe disse varer udelukkende hos denne.
Artikel 17
Denne forordning finder ikke anvendelse, når aftaleparterne eller med dem forbundne virksomheder med henblik på videresalg fra en og samme restaurant eller tankstation indgår aftaler med hinanden, der er omfattet af såvel afsnit I som afsnit II og III.
Artikel 18
Bestemmelserne i denne forordning anvendes på samordnet praksis af den i artikel 1, 6 og 10 beskrevne art.
Artikel 19
Denne forordning træder i kraft den 1. juli 1983.
Den anvendes indtil den 31. december 1999.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Underskrift 2
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juni 1983. På Kommissionens vegne Frans Andriessen Medlem af Kommissionen