Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr og visse produkter

OphævetVersion 1997-09-25fra 1997-09-25 til 2022-04-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1997/247@1997-09-25/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 1039 af 14. december 1994 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr og visse produkter, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 291 af. 8. maj 1995, foretages følgende ændringer: 1. § 9, stk. 2 , affattes således: »For sæd, embryoner og oocytter skal dokumenterne dog opbevares i al den tid, sæden, embryonerne og oocytterne er oplagret, og dokumenterne skal opbevares i mindst to år, efter at den sidste portion sæd, embryoner eller oocytter er fraført det godkendte opbevaringssted. Kopi af dokumenterne skal endvidere opbevares i tilslutning til det sted, hvor sæden, embryonerne eller oocytterne opbevares eller sidst har været opbevaret«. 2. Efter § 10 og før overskriften om Udførsel til andre EU-lande eller til tredjelande via andre EU-lande indsættes:

» § 10 a. Importøren af produkter af animalsk oprindelse fra andre EU-lande skal føre et register over importerede leverancer.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte importører skal kvartalsvis indberette til Veterinærdirektoratet om importerede leverancer med angivelse af art, afsenderland, varemængde, antal partier og for hvilken periode indberetningen gælder, jf. bilag 8.

Stk. 3. Indberetningen skal være Veterinærdirektoratet i hænde senest 10 dage efter kvartalets udløb«.

3. I § 15 indsættes som stk. 2:

» Stk. 2. Indførsel fra tredjelande af levende dyr skal af importøren anmeldes skriftligt til kredsdyrlægen en dag før ankomsten. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om dyrenes art og antal, afsendelsesstedets og bestemmelsesstedets adresse, forventet ankomsttidspunkt samt navn og adresse på bestemmelsesstedets dyrlæge«.

4. I § 16 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

» Stk. 5. Modtageren skal opbevare certifikater, sundhedsattester eller andre dokumenter, der har ledsaget produkterne, eller kopier deraf, i mindst fem år, jf. dog stk. 6. Certifikater, sundhedsattester eller andre dokumenter skal på forlangende forevises Veterinærdirektoratet.

Stk. 6. For sæd, embryoner og oocytter skal dokumenterne eller kopier deraf dog opbevares i al den tid, sæden, embryonerne eller oocytterne er oplagret, og dokumenterne skal opbevares i mindst to år, efter at den sidste portion sæd, embryoner eller oocytter er fraført det godkendte opbevaringssted. Kopi af dokumenterne skal endvidere opbevares i tilslutning til det sted, hvor sæden, embryonerne eller oocytterne opbevares eller sidst har været opbevaret«.

5. § 17, stk. 1, 1. pkt. , affattes således:

»Produkter, der er omfattet af § 16, stk. 1-3, og som ønskes oplagt på et af Veterinærdirektoratet udpeget toldoplag, frilager eller en frizone, skal underkastes dokument- og identitetskontrol på det grænsekontrolsted, hvor produkterne føres ind i landet, og samme sted underkastes fysisk kontrol«.

6. I § 24 indsættes som nye stykker:

» Stk. 2. Til sikkerhed for, at den veterinære grænsekontrol er fuldstændig, skal mæglere m.v., uanset stk. 1, fremsende fortegnelse (manifest) til grænsekontrolstedet om enhver last, som kan indeholde produkter af animalsk oprindelse i skibe/fly, som anløber/lander i danske havne/lufthavne. Dette gælder, uanset om lasten eller dele heraf forbliver om bord, omlades, oplægges eller indføres. Meddelelsen skal være grænsekontrolstedet i hænde i god tid forud for skibets/flyets ankomst.

Stk. 3. Indførsel fra tredjelande af produkter skal af importøren anmeldes skriftligt til kredsdyrlægen en dag før ankomsten. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om produkternes art og antal, afsendelsesstedets og bestemmelsesstedets adresse, forventet ankomsttidspunkt samt navn og adresse på bestemmelsesstedets dyrlæge.«.

7. § 27, stk. 1, affattes således:

»Udførsel direkte fra Danmark af levende dyr skal, såfremt det pågældende tredjeland kræver det, finde sted over et af de i bilag 3 nævnte grænsekontrolsteder.«

8. § 27, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Udførsel direkte fra Danmark af produkter skal, såfremt det pågældende tredjeland kræver det, finde sted over et af de i bilag 4 nævnte grænsekontrolsteder«.

9. I § 27 Indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Ved krav om, at påkrævede attester skal attesteres af en embedsdyrlæge, skal kredsdyrlægen (eller grænsedyrlægen) i ekspeditionstiden underrettes mindst 4 dage forud for udførsel af levende dyr og mindst 1 døgn forud for udførsel af produkter, herunder fiskemel og fiskefoder«.

10. § 32, stk. 1, nr. 1 , affattes således:

»overtræder §§ 2-4, § 5, stk. 1, § 6, §§ 8-12, § 13, stk. 1-4, §§ 14-15, § 16, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 17-18, § 19, stk. 1 og 3, § 20, § 21, stk. 1-7, §§ 23-24, § 27, § 28, stk. 1-3, eller § 31«.

11. Bilag 1 , affattes som denne bekendtgørelses bilag 1.

12. Bilag 4 affattes som denne bekendtgørelses bilag 2.

13. Der indsættes et nyt bilag 8, der affattes som denne bekendtgørelses bilag 3.

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 1997.

Underskrift 1

Veterinærdirektoratet, den 1. april 1997 Erik Stougaard / Arne Sunesen

Bilag 1

» Bilag 1

Levende dyr og produkter, der ikke er omfattet af bekendtgørelsen

1) Levnedsmidler af animalsk oprindelse, jf. bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske levendesmidler m.m.

2) Fisk og fiskevarer, der er bestemt til menneskeføde, jf. bekendtgørelse om samhandels- og indførselskontrol med fisk og fiskevarer.

3) Fersk fisk, bestemt til fremstilling af fiskemel og fiskeolie, som er fanget fra fiskerfartøjer fra andre EU-lande eller fra tredjelande, og som af disse fartøjer landes direkte fra søen her i landet. Dette gælder også fersk affald fra fabriksfartøjer fra andre EU-lande og tredjelande.«

Bilag 2

» Bilag 4

Grænsekontrolsteder ved indførsel af visse produkter fra tredjelande

Grænsekontrolsted og grænsedyrlægekontor.

København

Lufthavn

Havn1)

Kystvejen 16, 2770 Kastrup, tlf.: 32 46 00 99, fax: 32 45 19 91.

Frederikshavn 1)

Færgehavnsvej 24, 9900 Frederikshavn, tlf.: 98 42 59 84, bil: 20 87 29 17, fax: 98 42 59 87.

Hirtshals 1)

Niels Juelsvej 3, 9850 Hirtshals, tlf.: 98 94 59 05, bil: 20 87 29 17, fax: 98 94 59 06.

Hanstholm 1)

Chr. Damgaardsgade 2, 7730 Hanstholm, tlf.: 97 96 28 70, fax:: 97 96 28 71.

Århus 1)

Veterinærdirektoratet. Grænsekontrolstedet, Hjortholmsvej 2 A, 8000 Århus C, tlf.: 86 13 11 33, bil: 30 33 54 53, fax: 86 13 10 40.

Esbjerg 1)

Esbjerg Frysehus I/S, Britanniavej 10, 6700 Esbjerg, tlf.: 75 12 95 44, fax: 75 13 52 82.

Fredericia 1)

Centerhavn 23, 7000 Fredericia, tlf.: 75 85 78 20, bil: 40 18 70 17, fax: 75 85 75 57.

Aalborg 1)

Veterinærdirektoratet, c/o Frigoscandia A/S, Lilledybet 6, 9220 Aalborg Ø, tlf.: 98 15 18 66,

fax: 98 15 37 32.

Køge 1)

Baltic Kaj, 4600 Køge, tlf.: 32 46 00 99, fax: 32 45 19 91.«

1) Ikke kontrol af sæd og embryoner i flydende kvælstof.

Bilag 3

» Bilag 8

Indberetning af indførsel

af animalske non-food produkter fra EU-lande

IMPORTØR:

--------------------------------------------------------------------- Navn: --------------------------------------------------------------------- Adresse: --------------------------------------------------------------------- Postnr.: --------------------------------------------------------------------- By --------------------------------------------------------------------- har i perioden til indført følgende: --------------------------------------------------------------------- Afsenderland: (kun et land pr skema) --------------------------------------------------------------------- Totalmængder (netto) og antal partier pr. produktkategori: (anføres eventuelt på bagsiden) --------------------------------------------------------------------- TIL LAGERET*) --------------------------------------------------------------------- Navn: --------------------------------------------------------------------- Adresse: --------------------------------------------------------------------- Postnr.: --------------------------------------------------------------------- By --------------------------------------------------------------------- Dato: Underskrift

Fremsendes til Veterinærdirektoratet, 1. afdeling, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C

*) skal kun udfyldes i de tilfælde, hvor lageradressen er forskellig fra importørens adresse.«

Versioner

  1. 1997-09-25 · til 2022-04-09