Gelex

Bekendtgørelse om erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder

OphævetVersion 1997-10-01fra 1997-10-01 til 2023-06-28
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1997/50@1997-10-01/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 46, stk. 3, og § 47, stk. 4, i lov om

erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 11. september

1996, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. En erhvervsskole kan godkende en virksomhed som praktiksted for den enkelte elev i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 31, stk. 2, jf. § 46. Godkendelsen kan omfatte en eller flere, herunder alle, praktikperioder i uddannelsen.

Stk. 2. Det forudsættes, at skolens afgørelse efter stk. 1 træffes på grundlag af principper for godkendelse, som skolen har fastsat efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg.

Stk. 3. Skolen underretter det pågældende faglige udvalg om godkendelsen.

§ 2.

Stk. 1. Reglerne i § 1, stk. 2, § 2, og § 4, i bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser finder tilsvarende anvendelse for en skoles afgørelse efter § 1.

§ 3.

Stk. 1. Reglerne om behandling af anke over et fagligt udvalgs afgørelse i bekendtgørelse om ankenævnet vedrørende praktikvirksomheder finder tilsvarende anvendelse for en skoles afgørelse efter § 1.

§ 4.

Stk. 1. Hvis skolen ved registrering af en uddannelsesaftale konstaterer, at virksomheden ikke er godkendt, skal skolen rette henvendelse til det faglige udvalg, jf. bekendtgørelse om optagelse, uddannelsesaftaler m.v. i erhvervsuddannelserne, eller træffe afgørelse i henhold til § 1.

§ 5.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. februar 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 223 af 21. april 1993 om erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 21. januar 1997 P.M.V. Sten Grambye / Arne Andreasen

Versioner

  1. 1997-10-01 · til 2023-06-28