Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om grønsagsfrø (Standardfrø og småpakninger)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1997/527@1997-06-27/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 786 af 22. november 1990, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 124 af 6. februar 1997, foretages følgende ændringer: 1. § 12 affattes således:
» § 12. Plantedirektoratet udtager prøver af alle partier grønsagsfrø, der anmeldes til godkendelse med henblik på salg, til kontrol med, at de overholder kvalitetsnormerne i bilag 2, og til efterkontrol ved kontroldyrkning af partiernes sortsægthed og sortsrenhed.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for partier af standardfrø, jf. kapitel 4.«
2. §§ 22-31 affattes således:
» § 22. Grønsagsfrø, der er tilstrækkeligt sortsægte og sortsrent, kan uden avlskontrol mærkes, forsegles og sælges som standardfrø, hvis det overholder kvalitetsnormerne i bilag 2.
§ 23. Virksomheden skal senest i forbindelse med forseglingen af et parti standardfrø udtage en prøve af partiet til kontrol med, at partiet overholder kvalitetsnormerne i bilag 2. Prøven skal udtages efter bestemmelserne i Plantedirektoratets »Regler om Prøvetagning af Partier af Frø og Sædekorn« og skal undersøges efter bestemmelserne i direktoratets »Analyseregler for Frø og Korn«. Prøven skal opbevares i mindst to år og skal efter anmodning indsendes til direktoratet.
§ 24. Virksomheden skal til Plantedirektoratet indberette hvert produceret parti standardfrø med oplysning om art, sort og mængde samt datoen for forsegling, der ikke må være senere end datoen for den seneste analyse af partiet for spireevne.
§ 25. Ved salg skal et parti standardfrø være mærket efter bestemmelserne i bilag 3, C, og skal være forseglet således, at forseglingen ødelægges ved pakkens åbning og ikke kan genanvendes.
§ 26. Plantedirektoratet kontrollerer ved analyse af stikprøver af partier af standardfrø, der sælges, om de pågældende partier overholder kvalitetsnormerne i bilag 2, og ved kontroldyrkning, om de overholder normerne for sortsægthed og sortsrenhed.'
Småpakninger
§ 27. Officielt mærkede og forseglede partier af certificeret grønsagsfrø og partier af standardfrø kan udportioneres og sælges i småpakninger uden officiel mærkning og forsegling.
§ 28. Virksomheden skal skriftligt meddele Plantedirektoratet, hvornår udportioneringen af et parti grønsagsfrø indledes og forventes afsluttet med angivelse af referencenummer på det parti, der udportioneres. For certificeret grønsagsfrø produceret i et andet land skal meddelelsen være ledsaget af det officielle analysebevis og en mærkeseddel fra partiet eller en kopi af disse dokumenter.
Stk. 2. Direktoratet udtager stikprøver af udportionerede partier til kontrol med, at de overholder kvalitetsnormerne i bilag 2.
§ 29. Småpakninger skal være mærket efter bestemmelserne i bilag 3, B eller D samt F, nr. 1, litra b. Mærkningen skal være anført på en leverandøretiket eller være trykt eller stemplet på pakningen. Er pakningen gennemsigtig, kan etiketten anbringes inden i pakningen. Bestemmelserne i § 16 A om plantepas gælder tilsvarende.
Stk. 2. Småpakninger skal være forseglet således, at forseglingen ødelægges ved åbning og ikke kan genanvendes. Genforsegling af småpakninger skal ske under Plantedirektoratets kontrol.
§ 30. Småpakninger må sælges indtil den 30. september efter udløbet af den sæson, der følger efter den sæson, hvor det parti, der udportioneres fra, er produceret.
§ 31. Virksomheden kan forlænge salgsperioden for småpakninger med et år forudsat, at frøet i småpakningerne fortsat overholder normen for spireevne i bilag 2. Forlængelsen skal ske ved en tillægsmærkning, hvoraf det tydeligt skal fremgå, at sidste salgsdato er ændret. § 28 gælder tilsvarende.'
3. I bilag 3, afsnit F, nr. 1, litra a, udgår »Standardfrø . . . mørkegul«
Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 1997.
Underskrift 1
Plantedirektoratet, den 20. juni 1997 Mogens Nagel Larsen / Lars Aslo-Petersen