Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter

OphævetVersion 1997-09-25fra 1997-09-25 til 2022-04-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1997/560@1997-09-25/da

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 700 af 22. juli 1996 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter foretages følgende ændring: 1. Efter § 5 indsættes som ny paragraf:

»§ 5 a. Ved salg, bortforpagtning, arv eller anden overdragelse af en hel eller en del af en mælkeproducerende bedrift reduceres den medfølgende mælkekvote med 33 pct., hvis erhververen, dennes ægtefælle eller samlever på overdragelsestidspunktet har en mælkekvote.

Stk. 2. Ved overdragelse i henhold til landbrugslovens § 17 og § 17 a reduceres den medfølgende mælkekvote dog kun, hvis der efter lovens regler kan gives tilladelse til samdrift af den overdragne bedrift og den på overdragelsestidspunktet ejede bedrift, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, i loven.

Stk. 3. Reduktion af mælkekvote sker ikke, hvis en mælkeproducerende bedrift indgår i et fællesskab efter § 16, hvis en mælkekvote flyttes efter § 20, stk. 1, eller hvis et fællesskab opløses efter 5 år eller senere efter dets stiftelse. Ved forlængelse af forpagtningsaftaler indgået før den 5. juli 1997 sker der ikke reduktion, medmindre den overdragne mælkekvote forøges.«

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juli 1997.

Stk. 2. § 1 har ikke virkning for aftaler om overdragelse indgået inden den 6. juli 1997, hvis skriftlig meddelelse om aftalen er opkøber ihænde senest den 21. juli 1997. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 3. juli 1997 Henrik Dam Kristensen / Bente Wantzin

Versioner

  1. 1997-09-25, til 2022-04-08