Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om registrering af besætninger og andre samlinger af dyr i CHR
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1997/687@1997-09-25/da
Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 982 af 21. november 1996 om registrering af besætninger og andre samlinger af dyr i CHR foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 3 , affattes således:
Stk. 2. » Stk. 3. Fjerkræbesætninger er omfattet af bekendtgørelsen, såfremt der leveres dyr eller produkter fra besætningen til autoriseret fjerkræslagteri, ægpakkeri eller autoriseret ægproduktvirksomhed, eller såfremt der leveres konsumæg til anvendelse uden for egen husholdning. Endvidere omfattes hønsebesætninger, der opdrættes med henblik på konsumægsproduktion, jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om bekæmpelse af Salmonella Typhimurium og Salmonella Enteritidis i konsumægshønsehold og opdræt hertil. Yderligere omfatter bekendtgørelsen avls-, centralopdrætnings-, formerings-, opdrætnings- eller rugerivirksomheder, der registreres i henhold til Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder eller Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU. Endelig er besætninger, der anmeldes i henhold til Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om opdræt af fjervildt og Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om opdræt af strudsefugle omfattet af bekendtgørelsen.« 2. § 2, nr. 3 , affattes således: »3) Andre samlinger af dyr: Ethvert sted, hvor der midlertidigt samles levende eller døde dyr, herunder markeder, handelsstalde, auktioner og destruktionsanstalter.« 3. Efter § 3, stk. 2, nr. 17 indsættes: »18) Veterinær- og Fødevaredirektoratets register for konsumægshønsehold, jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om bekæmpelse af Salmonella Typhimurium og Salmonella Enteritidis i konsumægshønsehold og opdræt hertil 19) Veterinær- og Fødevaredirektoratets register for destruktionsanstalter, jf. Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstiling af dyrefoder med animalsk indhold.«
Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. september 1997. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 26. august 1997 Henrik Dam Kristensen / B. Thiesen