Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad (SU-bekendtgørelsen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1998/545@1998-08-03/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 671 af 7. august 1995 om statens uddannelsesstøtte indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1051 af 15. december 1995, bekendtgørelse nr. 879 af 4. oktober 1996 og bekendtgørelse nr. 1071 af 18. december 1997, foretages følgende ændringer: 1. I bekendtgørelsens titel udgår: »indtil kandidatgrad eller magisterkonferensgrad«. 2. Indledningen affattes således: »I medfør af § 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, § 3, stk. 5, § 4, § 5, stk. 2, § 8, stk. 4, § 12, stk. 1, § 13, stk. 2 og 3, § 14, stk. 3, § 15, § 16, stk. 3, 4, 5 og 7, § 17, stk. 2, § 18, stk. 3, § 19, stk. 1, 2 og 6, § 20, stk. 5 og 6, § 21, stk. 3 og 4, § 22, stk. 2, § 23, stk. 5, § 24, stk. 9, § 25, stk. 8, § 27, stk. 2, § 29, stk. 4, § 30, stk. 6, § 31, stk. 1, § 35, stk. 1 og 3, § 37, stk. 2, § 38, stk. 1, § 39, stk. 6, § 42, § 43, stk. 1 og 2, § 45, § 61, stk. 1, og § 62, stk. 5, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996, som ændret ved lov nr. 1117 af 29. december 1997, fastsættes:». 3. § 6 affattes således:
» § 6. Undervisningsministeren kan godkende, at en erhvervsrettet uddannelse i Danmark, der ikke er omfattet af § 5, (privat uddannelse), og som foregår ved en bestemt uddannelsesinstitution, giver ret til uddannelsesstøtte, jf. lovens § 3, stk. 2-4. Uddannelsesstøtte gives inden for klippekortet, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet.
Stk. 2. SU-godkendelse efter stk. 1 sker for en tidsbegrænset periode, der normalt ikke overstiger 4 år.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen indsender ansøgning om SU-godkendelse til Undervisningsministeriet. Samtidig med ansøgningen indsendes forslag til censorer. Ansøgning indsendes senest 7 måneder inden semesterstart.
Stk. 4. Undervisningsministeren træffer afgørelse efter stk. 1 ud fra uddannelsespolitiske, arbejdsmarkedsmæssige og økonomiske hensyn og kan i den forbindelse indhente en SU-vurdering, jf. stk. 10.
Stk. 5. En privat uddannelse kan ikke SU-godkendes, medmindre uddannelsen er tilrettelagt sådan, at eventuelle ulønnede praktikperioder højst udgør 20 pct. af uddannelsestiden og højst 6 måneder i alt. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Den ulønnede praktik skal have en specifik uddannelsesmæssig begrundelse.
Stk. 6. Ferieperioder kan kun indgå i støttetiden i en privat uddannelse, hvis uddannelsestiden er på 12 måneder eller derover. Ferieperioderne kan højst udgøre 2 måneder om året.
Stk. 7. SU-godkendelsen kan gives på vilkår af,
1) at der kun optages et bestemt antal studerende hvert år, og
2) at eventuelle praktikperioder, der indgår i uddannelsen, er lønnede.
Stk. 8. SU-godkendelsen omfatter ret til supplerende stipendium som tilskud til dækning af betaling for undervisning, hvis det er bestemt i godkendelsen.
Stk. 9. Uddannelsesinstitutionen betaler for og anvender de censorer, der er godkendt af Undervisningsministeriet. Censorerne udarbejder een gang om året en redegørelse til uddannelsesinstitutionen og til Undervisningsministeriet om uddannelsernes kvalitet og andre forhold af betydning for SU-godkendelsen.
Stk. 10. SU-vurdering som nævnt i stk. 4 foretages af Evalueringscenteret for de Videregående Uddannelser ud fra kvalitetskriterier, der er udarbejdet af centeret. Undervisningsministeriet kan for særlige typer af uddannelser fastsætte yderligere kriterier, der skal indgå i vurderingen. Uddannelsesinstitutionen betaler forud for vurderingen et depositum på 20.000 kr. til dækning af centerets udgifter ved vurderingen. Efter at vurderingen er gennemført, afregnes der endeligt.
Stk. 11. SU-godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis
1) uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at de formelle betingelser for godkendelsen, jf. stk. 5-7 og 9, fortsat er opfyldt,
2) uddannelsesinstitutionen ikke kan godtgøre, at forudsætningerne for SU-vurderingen i forbindelse med godkendelsen fortsat er opfyldt,
3) der ikke længere skønnes at være uddannelsespolitisk, arbejdsmarkedsmæssig eller økonomisk baggrund for at opretholde godkendelsen,
4) uddannelsen markedsføres på en måde, der er i strid med markedsføringslovgivningen eller i øvrigt med forudsætningerne for godkendelsen, eller
5) uddannelsesinstitutionen ikke længere opfylder de krav, der i øvrigt stilles til uddannelsesinstitutioner om administration af uddannelsesstøtten.
Stk. 12. Undervisningsministeriet kan til brug for afgørelsen i stk. 11 indhente en SU-vurdering i overensstemmelse med reglerne i stk. 10.
Stk. 13. Hvis uddannelsesinstitutionen ønsker godkendelsen forlænget, skal institutionen senest 7 måneder inden udløbet af den periode, som godkendelsen er givet for, anmode Undervisningsministeriet om at få godkendelsen forlænget, jf. stk. 4.
Stk. 14. Uddannelsessøgende, der optages på en uddannelse, efter tilbagekaldelse af SU-godkendelsen efter stk. 11 eller efter udløbet af den periode, som godkendelsen er givet for, har ikke ret til uddannelsesstøtte.«.
4. I § 7, stk. 1, nr. 2 , i stk. 2, 3. pkt., nr. 2, og i stk. 3, 2. pkt., nr. 2, ændres »undervisningstimer« til: »skemalagte timer«, og i stk. 5 ændres »undervisningstimetal« til: »skemalagte timetal«.
5. I § 14, stk. 1, indsættes som 3. pkt. :
»Rammen udvides ikke for uddannelsessøgende, der har brugt klip i en periode med frivillig, ulønnet praktik tilrettelagt efter reglerne for uddannelsen.«.
6. Efter § 24 indsættes:
» § 24 a. I egenindkomsten fradrages lejeværdi af bolig i egen ejendom, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 6, efter reglerne i ligningslovens § 15 A-C og E-K.«.
7. I § 32, stk. 2, nr. 1, ændres »eller« til: »,» og efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»2) ikke består en afsluttende prøve, der ligger efter den 1. november i støtteåret, eller«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
8. § 35, stk. 2, affattes således:
» Stk. 2. Et lånetilsagn bortfalder, hvis gældsbrevet ikke er styrelsen i hænde senest den 20. december i støtteåret.«.
9. I § 48, stk. 1, indsættes efter »Uddannelsessøgende«: », der har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år,».
10. I § 48 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. § 51, stk. 6, finder anvendelse, uanset om de uddannelsessøgende har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
11. § 49, stk. 1, affattes således:
»Uddannelsessøgende kan få uddannelsesstøtte til uddannelse i et andet nordisk land, når uddannelsen er af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, og har en sammenhængende varighed, der mindst svarer til et undervisningsår.«.
12. I § 52 indsættes som stk. 4 :
» Stk. 4. De uddannelser, der er nævnt i § 51, stk. 1, skal have en sammenhængende varighed, der mindst svarer til et undervisningsår.«.
13. I § 53, stk. 1, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«.
14. I § 61, stk. 1, nr. 3, ændres »fra Dansk Flygtningehjælp eller de familiesammenføres med sådanne personer« til: »i medfør af reglerne i § 9, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. § 107, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik og § 133, stk. 1, i lov om social service«.
15. I § 61, stk. 1, nr. 4, udgår »eller«, og i nr. 5 ændres »dansk statsborger i mindst 2 år.« til: »dansk statsborger i mindst 2 år,».
16. I § 61, stk. 1, indsættes som nr. 6 og 7 :
»6) de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidig umiddelbart før ansøgningstidspunktet har været gift i mindst 2 år med en udlænding, der har haft fast ophold i Danmark i mindst 7 år, eller
7) der foreligger ganske særlige tilknytningsforhold til Danmark. Familietilknytning i form af ægteskab med en dansk statsborger eller børn med en dansk statsborger kan indgå i vurderingen, men er ikke i sig selv udslaggivende.«.
17. I § 62, stk. 1, ændres »nordiske lande« til: »EU-lande og fra EØS-landene«.
18. I § 62, stk. 3, nr. 3, udgår »eller«, og i nr. 4 ændres »hjemlandet.« til: »hjemlandet, eller«.
19. I § 62, stk. 3, indsættes som nr. 5 :
»5) perioder af tilsammen højst 3 måneders varighed.«.
20. § 63 affattes således:
» § 63. Styrelsen kan på samme betingelser som til danske statsborgere give uddannelsesstøtte til uddannelser i Danmark til andre udlændinge end statsborgere fra de øvrige EU-lande og fra EØS-landene, når de umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 år eller derover med mindst halvtids erhvervsarbejde eller forudgående praktikarbejde.
Stk. 2. Hvis erhvervsarbejdet ikke har været sammenhængende eller ikke har ligget umiddelbart før ansøgningstidspunktet, har en uddannelsessøgende dog adgang til uddannelsesstøtte, hvis de mellemliggende perioder har været af tilsammen højst 3 måneders varighed.«.
21. I § 67 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Hypotekbanken stiller oplysninger til rådighed for styrelsen om stats- og studielån under tilbagebetaling og om krav efter lovens § 36. Oplysningerne skal gives i en form, der er egnet til elektronisk databehandling.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
22. § 69, 2. pkt., ophæves.
Stk. 1. § 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1998 og har virkning fra den 1. januar 1998. Dog har § 1, nr. 4, virkning fra den 1. august 1998 og § 1, nr. 14, fra den 1. juli 1998.
Stk. 2. Der foretages en SU-vurdering efter § 6, stk. 4, som affattet ved denne bekendtgørelses § 1, nr. 3, af private uddannelser, der pr. 1. januar 1998 er SU-godkendt efter de hidtidige regler. På baggrund af vurderingen afgør undervisningsministeren, om uddannelsen fortsat skal SU-godkendes, og i givet fald for hvilken periode den forlængede godkendelse gives. Ministeren kan i forbindelse hermed bestemme, at der fremover skal gives uddannelsesstøtte inden for klippekortet til en uddannelse, hvortil der hidtil har været givet uddannelsesstøtte uden for klippekortet. Bestemmelse herom har dog ikke virkning for uddannelsessøgende, der er optaget på uddannelsen inden tidspunktet for forlængelsen af SU-godkendelsen.
Stk. 3. § 1, nr. 9-12, har virkning for ansøgninger om godkendelse af uddannelser i udlandet som støtteberettigende, der modtages i styrelsen efter den 1. august 1998.
Stk. 4. § 1, nr. 16-20, har virkning for ansøgninger om at få SU på samme betingelser som danske statsborgere, som uddannelsesstedet modtager efter den 1. august 1998.
Underskrift 1
Undervisningsministeriet, den 22. juli 1998 Margrethe Vestager / Jens Kroman