Gelex

Bekendtgørelse om fiskeri i en del af Lindenborg Å

GældendeVersion 1998-03-15
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1998/83@1998-03-15/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.

I henhold til § 11, § 42, stk. 1, og § 52 i lov om ferskvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 16. juni 1997 fastsættes følgende:

Anvendelsesområde

§ 1.

Stk. 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for Lindenborg Å fra jernbanebroen ved Bruderupholm til åens udløb i Limfjorden. Bestemmelser om fiskeri

§ 2.

Stk. 1. Fiskeri må kun udøves med stang og snøre.

Stk. 2. I perioden 1. august til 31. oktober begge dage inklusive, må der dog anvendes ruser, hvis fangståbning og arme vender mod strømmen, og kasteruser (dobbelte og enkelte) med mindstemaskemål på 32 mm i bagrusen - efter sidste bøjle. Maskemålet er opfyldt, hvis der i bagposen - mellem sidste og andensidste bøjle - er et areal på 10 x 10 cm med det nævnte maskemål.

Stk. 3. Den forreste bøjle i ruserne nævnt i stk. 1 må ikke have en diameter, der er større end 90 cm. Den forreste bøjle i kasteruser må højst have en diameter på 60 cm.

§ 3.

Stk. 1. Fiskeri skal i øvrigt drives under hensyn til de til enhver tid gældende regler om ferskvandsfiskeri. Straf- og ikrafttræden

§ 4.

Stk. 1. Overtrædelse af § 2 straffes med bøde.

§ 5.

Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 1998.

Stk. 2. Samtidig ophæves regulativ af 18. april 1939 for Fiskeriet i en Del af Lindenborg Aa. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 6. februar 1998 Henrik Dam Kristensen / Michael Nakskov

Versioner

  1. 1998-03-15