Gelex

Bekendtgørelse om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse.

OphævetVersion 1998-12-21fra 1998-12-21 til 2010-12-15
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/1998/892@1998-12-21/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 42 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 2. december 1998, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Denne bekendtgørelse gælder for personer, der er indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til en retsafgørelse, som er truffet i medfør af straffelovens § 68 eller § 69 eller retsplejelovens § 765, § 777 eller § 809, stk. 2.

§ 2.

Stk. 1. Bestemmelserne i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien og de i medfør af loven udfærdigede forskrifter finder tilsvarende anvendelse på de i § 1 nævnte personer. Det gælder dog ikke lovens §§ 5-11, § 21, stk. 2, og bestemmelserne i kapitel 10 om klageadgang og domstolsprøvelse med hensyn til afgørelser om tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og tilbageførsel.

Stk. 2. Bestemmelserne i lovens §§ 24-29 om patientrådgivere gælder kun i tilfælde, hvor den pågældende ikke har en bistandsværge efter straffelovens § 71.

§ 3.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1999.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 605 af 23. august 1990 om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 14. december 1998 Frank Jensen /Poul Dahl Jensen

Versioner

  1. 1998-12-21 · til 2010-12-15