Gelex

Bekendtgørelse om tilskud til ophugning m.v. af industrifartøjer

OphævetVersion 2000-11-27fra 2000-11-27 til 2001-11-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/1020@2000-11-27/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1
  3. Bilag 1

I medfør af § 3, nr. 1, § 7, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, § 12, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, § 16, stk. 3 og § 18, stk. 3, i lov nr. 483 af 12. juni 1996 om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Ansøgning om tilskud til ophugning m.v. af industrifartøjer indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, som træffer afgørelse om tilskud ifølge bekendtgørelse om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer samt nærværende bekendtgørelse.

Stk. 2. Ansøgning om tilskud skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 1. februar 2001.

§ 2.

Stk. 1. Tilskud kan søges til ophugning m.v. af fartøjer, hvis landingsværdi af fisk til ikke-konsum i 1999 udgjorde mere end 75% af deres samlede landingsværdi.

§ 3.

Stk. 1. De indsendte ansøgninger prioriteres af Direktoratet for FødevareErhverv efter pointsystemet i bilag 1. De ansøgninger som har flest points meddeles tilsagn inden for den for ordningen af ministeren afsatte tilsagnsramme.

§ 4.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. november 2000.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 89 af 10. februar 1999 om tilskud til ophugning m.v. af fiskerfartøjer ophæves, men finder dog fortsat anvendelse for de tilsagn, der er meddelt inden nærværende bekendtgørelses ikrafttræden.

Underskrift 1

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 20. november 2000 Ritt Bjerregaard /Marianne Spangsager

Bilag 1

Bilag 1 Prioriteringssystem A = fartøjets landingsværdi ved ikke-konsumfiskeri i 1999 fartøjets samlede landingsværdi i 1999 B = fartøjets alder Antal point = A x B

Versioner

  1. 2000-11-27 · til 2001-11-08