Gelex

Bekendtgørelse om regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i henhold til lov om erstatningsansvar

GældendeVersion 2000-12-07
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/1049@2000-12-07/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 15 i lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8. september 1986, som ændret ved lov nr. 73 af 1. februar 1995, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Efter § 15, stk. 1, i lov om erstatningsansvar reguleres de i lovens § 3, § 4, stk. 1, § 7, stk. 3, og § 13, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb, for de i § 3, 1. pkt., nævnte beløb dog til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.

Stk. 2. Tilpasningsprocenten for finansåret 2001 udgør 1,5, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 760 af 14. august 2000 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2001.

§ 2.

Stk. 1. Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001 gælder følgende: 1) De i lovens § 3, 1. pkt., nævnte beløb udgør henholdsvis 180 kr. og 80 kr. 2) Det i lovens § 3, 3. pkt., nævnte beløb udgør 26.000 kr. 3) Det i lovens § 4, stk. 1, 3. pkt., nævnte beløb udgør 344.000 kr. 4) Det i lovens § 4, stk. 1, 5. pkt., nævnte beløb udgør 412.500 kr. 5) Det i lovens § 7, stk. 3, nævnte beløb udgør 602.000 kr. 6) Det i lovens § 13, stk. 1, 2. pkt., nævnte beløb udgør 386.500 kr. § 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 29. november 2000 Frank Jensen /Anne Tønnes

Versioner

  1. 2000-12-07