Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/117@2000-02-28/da
Indhold
I Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 622 af 28. juni 1996 om arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold og opbygning m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 29 af 16. januar 1998, bekendtgørelse nr. 738 af 24. september 1998 og bekendtgørelse nr. 323 af 27. maj 1999, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 3, indsættes før »Uddannelsesrådet« : »arbejdsministeren efter udtalelse fra«.
2. I § 4, stk. 3, udgår sidste punktum.
3. I § 11, stk. 2, udgår sidste punktum.
4. I § 12, stk. 3, indsættes før »Uddannelsesrådet«: »arbejdsministeren efter udtalelse fra«.
5. § 26, stk. 6, affattes således:
» Stk. 6. De i stk. 1-5 nævnte uddannelser og uddannelsesforløb godkendes af arbejdsministeren efter udtalelse fra Uddannelsesrådet. Det er en betingelse for godkendelse af egentlige uddannelsesplaner, at efteruddannelsesudvalgene senest samtidig med ansøgning om godkendelse, indberetter en kort beskrivelse af planen til et centralt informationssystem for voksenuddannelser (VIDAR).«.
6. § 28, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for efteruddannelsesudvalgenes udvikling efter stk.1.«.
7. § 28, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Såfremt en uddannelsesplan ikke udvikles som fastsat efter stk. 1 og stk. 2, kan arbejdsministeren, når der skønnes at være behov herfor, undtagelsesvis udvikle planen.«.
8. I § 30, stk. 1, ophæves sidste punktum.
9. I § 30, stk. 3, udgår »og den pædagogiske vejledning«.
10. § 31, stk. 1, litra e, ophæves.
11. §§ 34 og 35 ophæves.
12. I § 36 udgår »og den pædagogiske vejledning«.
13. I § 37 udgår », pædagogiske vejledninger«.
14. I § 38, stk. 1, udgår », der ledsages af en pædagogisk vejledning,«.
15. § 40, stk. 1, affattes således:
»§ 40. Kompetencegivende uddannelse, sammenhængende uddannelsesforløb og VTP-uddannelse kan uanset bestemmelsen i § 39 afholdes som deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning, som natundervisning eller i week-end en eller som en kombination heraf.«.
16. § 40, stk. 2, ophæves.
17. I § 40 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved natundervisning forstås undervisning, der gennemføres i tidsrummet fra kl. 22-6. Uddannelsesstedet kan i særlige tilfælde afholde kompetencegivede uddannelse om natten. Ved særlige tilfælde forstås f.eks. at deltagernes sædvanlige arbejdstid er om natten eller lignende.«
18. §§ 41 og 43 ophæves.
19. § 44 affattes således:
»§ 44. Åbent-værkstedsundervisning er undervisning i flere uddannelser samtidig i samme lokaler.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan på baggrund af en ansøgning fra et efteruddannelsesudvalg og efter udtalelse fra Uddannelsesrådet godkende en samlet plan omfattende konkrete uddannelser efter lovens § 3, nr. 1, hvorfra der frit kan vælges uddannelser til gennemførelse som åbent-værkstedsundervisning.
Stk. 3. I den samlede plan fastsættes det maksimale antal uddannelser, der samtidig kan gennemføres i lokalerne og det maksimale antal deltagere, som samtidig kan undervises.
Stk. 4. Uddannelsesstedet gennemfører undervisningen i overensstemmelse med de respektive godkendte uddannelsesplaner, dog jf. stk. 5.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan, efter udtalelse fra Uddannelsesrådet, godkende at uddannelser, som er godkendt til åbent-værkstedsundervisning, kan gennemføres som multiværkstedsundervisning, således at uddannelsesstedet kan afkorte eller forlænge uddannelsesplanens varighed, når den enkelte deltager har opfyldt uddannelsesplanens mål.«.
20. I § 45, stk. 2 udgår », jf. § 40, stk. 1«.
21. I § 51, stk. 2, litra c ændres »deltagerbetaling,« med » betalingsordninger, « .
22. I § 51, stk.2, litra c indsættes efter »aktivitetsindberetning« : » ,indberetning til arbejdsmarkedsuddannelsesstatistisk«.
23. Efter § 53 indsættes som ny bestemmelse:
» § 53 a. Godkendelse efter §§ 46-53 gives til uddannelse til beskæftigede, til ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om en aktiv socialpolitik.«.
24. I § 60 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Uddannelsesstedet kan på det enkelte hold optage op til 4 deltagere mere end det i uddannelsesplanen angivne maksimale deltagerantal.«.
25. I § 75 ændres »Klagenævnet for øvrige kursusudbydere« af »Arbejdsmarkedets Ankenævn«.
26. I § 75 udgår », jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om Klagenævnet for øvrige kursusudbydere«.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2000.
Underskrift 1
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 21. februar 2000 Inge Mærkedahl /Katja Kayser