Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ydelser til lægdommere og vidner m.v.

GældendeVersion 2000-12-26
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/1180@2000-12-26/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vidner m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 613 af 7. juli 1997, foretages følgende ændringer:

§§ 1-3 affattes således:

» § 1. Der tilkommer nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og andre lægdommere 1.100 kr. for hver dag og 120 kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet.

Stk. 2. Der tilkommer desuden børnesagkyndige dommere, jf. § 125, stk. 1, i lov om social service, 1.100 kr. for hver dag, der anvendes til forberedelse af sagernes behandling i retten.

Stk. 3. Har sagens behandling strakt sig over et længere tidsrum, kan rettens formand undtagelsesvis tillægge en lægdommer en særlig godtgørelse, såfremt den pågældendes deltagelse i sagens behandling har påført ham et tab, som væsentligt overstiger det i stk. 1 nævnte vederlag.

§ 2. Der tilkommer vidner 40 kr. for hver påbegyndt periode af 2 timer, de i anledning af vidnepligten må være borte fra hjemmet, dog mindst 80 kr.

Stk. 2. Der udbetales dog ikke vidnegodtgørelse til offentligt ansatte, når disse som led i deres tjenstlige arbejde afgiver vidneforklaring.

Stk. 3. Må det antages, at et vidne har haft udgifter eller tab, der overstiger den i stk. 1 nævnte godtgørelse, kan retten, hvis omstændighederne taler for det, tillægge vidnet en særlig godtgørelse herfor.

§ 3. Lægdommere og vidner har endvidere krav på godtgørelse til hotelophold og befordring efter de for ansatte i staten gældende regler.

Stk. 2. Der ydes dog kun befordringsgodtgørelse, hvis den pågældende må rejse mere end 3 kilometer for at nå retten.«

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2001.

Underskrift 1

Domstolsstyrelsen, den 15. december 2000 Bent Carlsen

Versioner

  1. 2000-12-26