Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/1210@2000-12-26/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 1064 af 22. december 1998 om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats foretages følgende ændringer:
1. Indledningen affattes således:
»I medfør af § 14 a, stk. 4, § 67, stk. 7, § 68 a, stk. 5, og § 73 i arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, fastsættes:«
2. I § 35, stk. 3, ændres »§ 51, stk. 2,« til: »§ 51«.
3. I § 36, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »aktivitetstilskudsrammen fordeles«: »af Arbejdstilsynet«.
4. I § 41, stk. 2, 2. pkt., og § 42, stk. 1, 1. pkt., ændres »Arbejdsministeriet« til: »Arbejdstilsynet«.
5. I § 42, stk. 2, ændres »§ 51, stk. 2,« til: »§ 51«.
6. I § 42 indsættes som nyt stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdstilsynet kan dog, hvis der foreligger en særlig begrundelse herfor, efter konkret vurdering give tilsagn om tilskud til en aktivitet, som ikke indgår i den samlede plan for parternes arbejdsmiljøindsats.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
7. I § 43, stk. 1, § 45, stk. 1, nr. 1, og § 45, stk. 3, ændres »Arbejdsministeriet« til: »Arbejdstilsynet«.
8. I §§ 47, 49, og 50, ændres »Arbejdsministeren« til: »Direktøren for Arbejdstilsynet«.
9. I § 50, nr. 1, ændres »Arbejdsministeriet« til: »Arbejdstilsynet«.
10. § 51, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) at det ved regnskabsaflæggelsen konstateres, at et tilskud ikke er anvendt,«.
11. I § 51, stk. 1, ændres »indgår i en fornyet fordeling efter stk. 2 eller § 36« til: »fordeles af Arbejdstilsynet efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet«.
12. § 51, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Hvis et branchearbejdsmiljøråd inden regnskabsaflæggelsen meddeler Arbejdstilsynet, at et tilskud, som branchearbejdsmiljørådet har fået tilsagn om til en konkret aktivitet, helt eller delvist ikke kan anvendes, og branchearbejdsmiljørådet samtidig tilbagebetaler et eventuelt udbetalt tilskud, kan Arbejdstilsynet give tilsagn om, at tilskuddet anvendes til en anden aktivitet.«.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.
Regnskaber for tilskud, som er udbetalt efter 1. januar 2000, samt tilskud der er udbetalt i 1999, men som først er anvendt efter 1. januar 2000, behandles af Arbejdstilsynet.
Underskrift 1
Arbejdsministeriet, den 18. december 2000 Ove Hygum /Hanne Rathsach