Bekendtgørelse om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/1216@2000-12-26/da
Indhold
I medfør af § 1, stk. 3, nr. 9, i lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, og § 25 i lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 51 af 5. februar 1996, som ændret ved lov nr. 412 af 31. maj 2000, samt efter bemyndigelse fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Anmelderen af en sort af en kulturplante til sortsafprøvning med henblik på afprøvning og godkendelse af sorten til optagelse på sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (Sortslisten), eller til beskyttelse som plantenyhed, jf. lov om plantenyheder, skal betale afgifter og gebyrer som fastsat i bilag 1 og 2 til dækning af Plantedirektoratets og Danmarks JordbrugsForsknings udgifter i finansåret 2001 til administration og afprøvning m.m. af sorten i henhold til de nævnte bestemmelser.
Stk. 2. Anmeldes en sort til afprøvning med henblik på godkendelse til optagelse på sortsliste og til beskyttelse som plantenyhed, betales kun afgifter og gebyrer for en afprøvning. Besluttes det i særlige tilfælde at begrænse afprøvningens omfang, reduceres de samlede afgifter og gebyrer tilsvarende.
Stk. 3. Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift.
§ 2.
Stk. 1. Afgifter og gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
Stk. 2. Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
Stk. 3. Der er udpantningsret for afgifter, gebyrer og renter.
§ 3.
Stk. 1. Dækker opkrævede afgifter og gebyrer ikke Plantedirektoratets og Danmarks JordbrugsForsknings udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.
Stk. 2. Overstiger opkrævede afgifter og gebyrer Plantedirektoratets og Danmarks JordbrugsForsknings udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.
§ 4.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1029 af 16. december 1999 om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m. ophæves. Bilag 1 Betaling for sortslisteoptagelse I. Landbrugsplanter, inkl. Plænegræsser A) Anmeldelsesgebyr 3.955 kr. B) SES-afprøvning pr. år: Artsgruppe Korn 4.625 kr. Bælgsæd 7.400 kr. Olieplanter 7.590 kr. Nye komponenter af hybridraps, pr. komponent 7.590 kr. Græsmarksplanter og plænegræsser 13.700 kr. Rodfrugter 7.485 kr. Grønfoderplanter 9.115 kr. For afprøvning i udlandet af sorter, hvor pågældende art afprøves i Danmark, betales det anførte gebyr. Dækker gebyret ikke udgifterne til afprøvningen, betales restbeløbet efter regning. For arter, der ikke SES-afprøves i Danmark, betales den udenlandske afprøvning i regning med tillæg af et administrationsgebyr på 760 kr. C) Værdiafprøvning pr. år: Artsgruppe Korn Vinterhvede, vinterbyg, vårbyg 10.325 kr. Vinterrug, triticale, havre, vårhvede 9.275 kr. Bælgsæd Markært 7.375 kr. Hestebønne 6.320 kr. Olieplanter Vinterraps, vårraps 9.485 kr. Oliehør, gul sennep, opiatvalmue, kommen 8.135 kr. Græsmarksplanter Westerwoldisk rajgræs 15.090 kr. Italiensk rajgræs: a. Udlæg i renbestand, høst i udlægsåret 15.090 kr. b. Udlæg i dæksæd 1) Høst i udlægsefteråret 7.155 kr. 2) Høst i 1. brugsår 15.090 kr. Alm. Rajgræs 23.965 kr. Hybrid-rajgræs, timothe, hundegræs, engsvingel, rødkløver, alsikekløver rød svingel, alm. rapgræs, engrapgræs, hvidkløver, lucerne 17.800 kr. Plænegræsser Alle arter: 6.680 kr. Rodfrugter Sukkerroe 8.430 kr. Foderbede 8.430 kr. Grønfoderplanter/efterafgrøder Majs 5.270 kr. Westerwoldisk rajgræs 10.560 kr. Gul sennep 9.235 kr. Kartofler Gebyr for anmeldelse til opformering 545 kr. Opformering, pr. sort 2.170 kr. Tidlige spisekartofler 11.310 kr. Middeltidige spisekartofler 6.680 kr. Sildige fabrikskartofler 10.795 kr. D) Årlig sortslisteafgift Majs 3.160 kr. Plænegræsser 3.085 kr. Andre arter end majs og plænegræsser 4.365 kr. II. Grønsager A) Anmeldelsesgebyr 2.505 kr. B) SES-afprøvningsgebyr: Væksthussorter, i alt 8.885 kr. Frilandssorter, i alt 6.680 kr. Afprøvning i udlandet, pr. år efter regning Administrationsgebyr ved afprøvning i udlandet 760 kr. C) Årlig sortslisteafgift 1.335 kr. Bilag 2 Betaling for plantenyhedsbeskyttelse I. Landbrugsplanter, inkl. plænegræsser A) Anmeldelsesgebyr 2.505kr. B) SES-afprøvning, pr. år: Artsgruppe Korn 4.625 kr. Bælgsæd 7.400 kr. Olieplanter 7.590 kr. Komponenter af hybridraps, pr. komponent 7.590 kr. Græsmarksplanter og plænegræsser 13.700 kr. Rodfrugter 7.485 kr. Grønfoderplanter 9.115 kr. For afprøvning i udlandet af sorter, hvor pågældende art afprøves i Danmark, betales det anførte gebyr. Dækker gebyret ikke udgifterne til afprøvningen, betales restbeløbet efter regning. For arter, der ikke SES-afprøves i Danmark, betales den udenlandske afprøvning i regning med tillæg af et administrationsgebyr på 760 kr. C) Afgift i beskyttelsesperioden, pr. år 785 kr. II. Havebrugsplanter, ekskl. Grønsager Prydplanter samt frugtbuske og træer A) Anmeldelsesgebyr 1.265 kr. B) Afprøvningsgebyr: 1. Prydplanter, pr. år a) Væksthussorter Julestjerne 14.750 kr. Koralranke 14.750 kr. Andre arter 7.375 kr. b) Frilandssorter 1. afprøvningsår 7.860 kr. Følgende afprøvningsår, pr. år 3.935 kr. 2. Frugtbuske og træer 1. afprøvningsår (udplantningsår) 7.860 kr. Følgende afprøvningsår, pr. år 3.935 kr. Afprøvning i udlandet, pr. år efter regning Administrationsgebyr ved afprøvning i udlandet 760 kr. C) Afgift i beskyttelsesperioden, pr. år 585 kr. III. Grønsager A) Anmeldelsesgebyr 2.505 kr. B) SES-afprøvningsgebyr: Væksthussorter, i alt 8.885 kr. Frilandssorter, i alt 6.680 kr. Afprøvning i udlandet pr. år efter regning Administrationsgebyr ved afprøvning i udlandet 760 kr. C) Afgift i beskyttelsesperioden, pr. år 885 kr.
Underskrift 1
Plantedirektoratet, den 18. december 2000 Mogens Nagel Larsen /Tine Østergaard