Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om mælkeprodukter m.v. og margarine m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/133@2000-03-02/da
Indhold
§ 1
I bekendtgørelse nr. 902 af 29. november 1993 om mælkeprodukter m.v. og margarine m.v. foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Mælkeprodukter m.v. skal opfylde de i bilag B, pkt. A og C, angivne obligatoriske mikrobiologiske normer, og må ikke indeholde restkoncentrationer, der ligger over de af EU fastsatte grænseværdier for stoffer med farmakologisk eller hormonal virkning, antibiotika, pesticider, rengøringsmidler eller andre stoffer, som er skadelige, eller som vil kunne ændre produktets organoleptiske egenskaber, eller som eventuelt kan gøre indtagelsen af produktet sundhedsfarlig eller skadelig. «
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. marts 2000.
Underskrift 1
Fødevaredirektoratet, den 24. februar 2000 Ole Kopp Christensen /Anne Østergaard