Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om foderstoffer

OphævetVersion 2000-12-30fra 2000-12-30 til 2004-08-30
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/1385@2000-12-30/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 448 af 25. juli 1998 om foderstoffer, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 713 af 19. juli 2000, foretages følgende ændringer: 1. I § 5 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: » Stk. 3. Produkter nævnt i bilag 2, del I, nr. 3, litra i, herunder fodermidler, foderblandinger, tilsætningsstoffer til foderstoffer og forblandinger, der indeholder disse produkter, må ikke anvendes, sælges eller distribueres.

Stk. 4. Foderstoffer med indhold af proteinholdige produkter af pattedyr- og fjerkrævæv, jf. bilag 2, del I, nr. 3, litra i, skal trækkes tilbage fra markedet, fra distributionskanalerne og fra lagre på bedrifter med produktionsdyr.

Stk. 5. Anvendelse og opbevaring af foderstoffer, med indhold af fiskemel, hydrolyserede proteiner og dicalciumphosphat udvundet af affedtede knogler må dog finde sted på bedrifter med drøvtyggere såfremt stalde, foder og lager faciliteter samt udendørsarealer for drøvtyggere holdes helt adskilt fra tilsvarende faciliteter til andre produktionsdyr. «

Stk. 4. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 6 og 7. 2. Efter § 5 indsættes som §§ 5 a, 5 b, 5 c, 5 d, 5 e og 5 f : » § 5 a. Ved produktion, salg eller udlevering af foder, indeholdende protein af pattedyr eller fjerkrævæv, skal foderet være tydeligt mærket med ordene: » Indeholder animalsk protein af pattedyr eller fjerkræ. Må ikke anvendes som foder til produktionsdyr. «

Stk. 2. Ved produktion, salg eller udlevering af foderstoffer indholdende fiskemel, hydrolyserede proteiner eller dicalciumphosphat udvundet af affedtede knogler til andre produktionsdyr end drøvtyggere, jf. bilag 2, del I, nr. 3, litra i, skal foderet dog være tydeligt mærket med ordene: » Indeholder fiskemel fremstillet efter bestemmelserne i foderstofbekendtgørelsen. Må ikke anvendes som foder til drøvtyggere «, »Indeholder hydrolyserede proteiner med en molekylevægt under 10.000 dalton. Må ikke anvendes som foder til drøvtyggere« eller »Indeholder dicalciumphosphat udvundet af affedtede knogler. Må ikke anvendes som foder til drøvtyggere«. § 5 b. Foderstoffer, som indeholder proteinholdige produkter af pattedyr- og fjerkrævæv, bortset fra fiskemel, hydrolyserede proteiner og dicalciumphosphat, som nærmere afgrænset i bilag 2, del I, nr. 3, litra i, må kun fremstilles på virksomheder, der udelukkende fremstiller foderstoffer til andre dyr end produktionsdyr.

Stk. 2. Foderstoffer, som indeholder fiskemel, hydrolyserede proteiner eller dicalciumphosphat udvundet af affedtede knogler, må kun fremstilles på virksomheder, der ikke fremstiller foder til drøvtyggere. Virksomhederne skal være godkendt hertil af Plantedirektoratet.

Stk. 3. Plantedirektoratet kan meddele, de i stk. 2 nævnte virksomheder, tilladelse til også at fremstille foderstoffer til drøvtyggere, hvis: 1) transport og oplagring af fodermidler til drøvtyggere er helt adskilt fra de fodermidler, der er forbudte til drøvtyggere, 2) der på virksomheden eksisterer separate anlæg til oplagring, transport, fremstilling og pakning af foderblandinger til drøvtyggere, 3) virksomheden fører et register over indkøb, anvendelse af fiskemel, hydrolyserede proteiner og dicalciumphosphat samt et register over salg af foderblandinger med indhold af fiskemel, hydrolyserede proteiner og dicalciumphosphat, der til enhver tid er tilstede på virksomheden og på forlangende kan udleveres til Plantedirektoratet, og 4) virksomheden rutinemæssigt undersøger foderstoffer, som skal anvendes til drøvtyggere, for at sikre, at dette ikke indeholder proteinholdige produkter af pattedyr- og fjerkrævæv. § 5 c. Virksomheder, der fremstiller foder med indhold af proteinholdige produkter af pattedyr- og fjerkrævæv, skal føre separat regnskab for hver produktionslinie, hvor virksomheden: 1) samler og opbevarer virksomhedens indkøbsfakturaer for proteinholdige produkter af pattedyr- og fjerkrævæv, 2) dokumenterer forbruget af animalsk protein i produktionen ud fra produktionsrecepter og mængder og foretage en månedlig og en årlig opgørelse over indkøb, forbrug og lagerbeholdning, og 3) dokumenterer oplysninger om arten af de proteinholdige produkter af pattedyr- og fjerkrævæv.

Stk. 2. Bedrifter der har drøvtyggere og andre produktionsdyr skal samle og opbevare bedriftens indkøbsfakturaer for proteinholdige produkter af pattedyr- og fjerkrævæv, samt dokumenterer forbruget.

Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 og bedrifter omfattet af stk. 2 skal efter anmodning fra Plantedirektoratet fremlægge dokumentationen for det proteinholdige produkter af pattedyr- og fjerkrævæv, jf. bilag 2, del I, nr. 3, litra i, der er anvendt i produktionen af foder og som foder. Dokumentationen skal omfattende det løbende og de seneste 8 år, og skal til enhver tid være tilstede på virksomheden og bedriften. § 5 d. Ved transport af fiskemel må transportmidlet ikke samtidig anvendes til transport af andre fodermidler.

Stk. 2. Ved indførsel af fiskemel skal det dokumenteres at transportmidlet ikke samtidig anvendes til transport af andre fodermidler.

Stk. 3. Transportmidlerne i stk. 1 og 2 kan dog efterfølgende anvendes til transport af andre produkter hvis transportmidlet rengøres grundigt og inspiceres før og efter transport af fiskemel.

Stk. 4. Oplagring af fiskemel må kun finde sted på lagre registreret til dette formål, jf. registreringsbekendtgørelsen.

Stk. 5. Ved løsvaretransport af foderblandinger med indhold af fiskemel må transportmidlet ikke samtidig anvendes til transport af andre fodermidler. Et transportmiddel kan efterfølgende anvendes til transport af andre produkter hvis transportmidlet rengøres grundigt og inspiceres før og efter løsvaretransport af foderblandinger med indhold af fiskemel. § 5 e. Ved løsvaretransport af foderblandinger med indhold af proteinholdige produkter af pattedyr- og fjerkrævæv, jf. bilag 2, del I, nr. 3, litra i må transportmidlet ikke samtidig anvendes til transport af andre fodermidler.

Stk. 2. Et transportmiddel, der anvendes til transport af foderblandinger med indhold af fiskemel, hydrolyserede proteiner eller dicalciumphosphat udvundet af affedtede knogler, kan efterfølgende anvendes til transport af andre produkter, hvis det rengøres grundigt og inspiceres før og efter løsvaretransport af foderblandinger med indhold af fiskemel, hydrolyserede proteiner eller dicalciumphosphat udvundet af affedtede knogler. § 5 f. Virksomhederne skal udarbejde retningslinier for rengøring og inspektion af transportmidlerne, jf. § 5 e og § 5 f.

Stk. 2. Der skal foreligge dokumentation for rengøring og inspektion af transportmidlerne der anvendes til transport, jf. § 5 e og § 5 f.

Stk. 3. Dokumentationen og retningslinierne skal på forlangende udleveres til Plantedirektoratet. « 3. § 11, stk. 1, affattes således: » Ved salg skal foderstoffer være mærket efter bestemmelserne i § 5 a og bilag 6. « 4. I Bilag 1, del A. Definitioner , indsættes som nr. 17 og 18: » 17) Produktionsdyr: dyr, der kan anvendes til konsum, det vil sige ikke selskabsdyr og pelsdyr. 18) Proteinholdige produkter af pattedyr- og fjerkrævæv: kødbenmel, kødmel, benmel, blodmel, tørret plasma og andre blodprodukter, hydrolyserede proteiner, hovmel, hornmel, fjerkræmel, fjermel, fedtegrever, fiskemel, dicalciumphosphat, gelatine og andre lignende produkter. « 5. Bilag 2, del I. Generelle bestemmelser for fodermidler, nr. 3, litra i , affattes således: » i) Proteinholdige produkter af pattedyr- og fjerkrævæv i foderstoffer til produktionsdyr, undtagen: - Mælk, bestanddele af mælk og produkter udelukkende fremstillet af mælk, - Gelatine, der ikke stammer fra drøvtyggere, til coatning af tilsætningsstoffer, - Fiskemel, jf. bekendtgørelse om fremstilling af fiskemel og fiskeolie, i foderstoffer til andre produktionsdyr end drøvtyggere, - Hydrolyserede proteiner i foderstoffer til andre produktionsdyr end drøvtyggere, der α) har en mo lekylevζgt pε under 10.000 dalton, β) er frem stillet af huder og skind fra dyr, der er slagtet pε et slagteri og af en e mbedsdyrlæge er blevet undersøgt før og efter slagtningen i henhold til bekendtgørelse om fersk kød m.v. og på grundlag af denne undersøgelse er erklæret egnet til human konsumption, γ) er fremstillet ved en produktionsproces, der omfatter de relevante foranstaltninger til at reducere kontaminationen af huder og skind mest muligt, behandling af huder og skind ved saltning, kalkning og intensiv skylning efterfulgt af udsættelse af materialet for en pH-værdi på over 11 i mere end 3 timer ved en temperatur på mere end 80°C efterfulgt af en varmebehandling ved mere end 140°C i 30 minutter ved 3,6 bar eller en tilsvarende produktionsproces, der er godkendt af Fødevaredirektoratet, og δ) er produce ret pε en virksomhed godkendt udelukkende til fremstilling af h ydrolyserede proteiner, jf. direktiv 90/667/EF. - Dicalciumphosphat i foderstoffer til andre produktionsdyr end drøvtyggere, udvundet af affedtede knogler, der α) er udvundet af knogler fra dyr egnede til human konsum, og af en embedsdyrlæge er blevet undersøgt før og efter slagtning i henhold til bekendtgørelse om fersk kød m.v., og β) er fremstillet ved en produktionsproces, der sikre at alt knoglemateriale er fint knust og affedtet med varmt vand og behandlet i saltsyre (med en minimum koncentration på 4 % og en pH-værdi på mindre end 1,5) over en periode på mindst 2 dage efterfulgt af en behandling af den udvundede fosforopløsning med kalk, der resulterer i et udfældningsprodukt af dicalciumphosphat med en pH-værdi mellem 4 og 7 som afslutningsvis er lufttør-ret i 15 minutter ved en tilgangs temperatur på 270° til 325°C og sluttemperatur mellem 60° og 65°C eller en tilsvarende produktionsproces, der er godkendt af Fødevaredirektoratet. «

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Underskrift 1

Plantedirektoratet, den 28. december 2000 Mogens Nagel Larsen /Tine Østergaard

Versioner

  1. 2000-12-30 · til 2004-08-30