Gelex

Bekendtgørelse om gebyrer efter lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser

OphævetVersion 2000-01-17fra 2000-01-17 til 2003-08-11
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/14@2000-01-17/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 37, i lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser, som ændret ved lov nr. 1096 af 29. december 1999, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Telestyrelsen opkræver gebyrer for 1) meddelelse af typegodkendelse og andre former for godkendelse af radioanlæg, jf. § 23 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og regler udstedt i medfør heraf, 2) udstedelse af prøvningsrapporter, jf. § 25 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og regler udstedt i medfør heraf, og 3) afholdelse af prøver og udstedelse af certifikater til betjening af radioanlæg, jf. § 22 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. Gebyrernes størrelse fastsættes årligt af forskningsministeren og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen forestår opkrævningen af gebyrerne.

§ 2.

Stk. 1. På områder, hvor Telestyrelsens kompetence er henlagt til en anden myndighed, forestår denne myndighed bekendtgørelse og opkrævningen af de i § 1 nævnte gebyrer.

§ 3.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. januar 2000.

Stk. 2. Samtidig med ikrafttrædelsen ophæves: 1) § 1, § 2, stk. 1-3 og 7, § 5, § 7, § 9, § 15, § 18, § 23, § 25, §§ 27-29 og §§ 31-34 i bekendtgørelse nr. 502 af 17. juni 1997 om oprettelse og drift af radioanlæg i maritime radiotjenester og luftfartsradiotjenester, 2) § 1, § 2, stk. 1-3, § 7, § 8, § 15, §§ 20-22, § 24-27 og §§ 29-32 i bekendtgørelse nr. 504 af 17. juni 1997 om oprettelse og drift af visse radioanlæg, 3) § 1, § 2, § 4, stk. 3, § 7, § 8, § 12, § 14, stk. 1, 3, 4, 6 og 7, § 18 og §§ 20-24 i bekendtgørelse nr. 871 af 2. oktober 1996 om oprettelse og drift af radioanlæg i amatørradio- og amatørradiosatellittjenesten, 4) § 15 i bekendtgørelse nr. 1001 af 28. november 1996 om certifikater til betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester og 5) § 19 i bekendtgørelse 872 af 2. oktober 1996 om certifikater til betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester.

Underskrift 1

Forskningsministeriet, den 3. januar 2000 Birte Weiss /Jane Eis Larsen

Versioner

  1. 2000-01-17 · til 2003-08-11