Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fersk kød m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/157@2000-03-09/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 351 af 2. maj 1996 om fersk kød m.v., senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1182 af 22. december 1999, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: » I medfør af § 9, stk. 2, § 22, § 24, stk. 1 og 2, § 27, stk. 2, §§ 28, 37, 39 og 40, § 49, stk. 1, § 51, stk. 2, § 54, stk. 2, § 55, stk. 2, §§ 61, 62 og 63, og § 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), som ændret ved lov nr. 351 af 2. juni 1999, og § 18 i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr fastsættes følgende: « 2. § 2, nr. 3, affattes således: » 3) Maskinsepareret kød: Kød, der mekanisk er udvundet fra kødbærende knogler, undtagen knogler fra hovedet, fra lemmerne under forknæleddet og haseleddet, fra svinehaler samt fra rygsøjlen fra kvæg, får og geder, og som er bestemt til at anvendes på autoriserede kødproduktvirksomheder. « 3. I § 14 indsættes nyt stk. 1 : » Rygsøjlen fra kvæg, får og geder må ikke anvendes til produktion af maskinsepareret kød, jf. § 2, nr. 3. «
Stk. 2. Stk. 1 bliver stk. 2. 4. I § 19, stk. 1 , tilføjes efter » indhold « : » , jf. dog § 19a og § 19b « . 5. Efter § 19 indsættes som ny § 19a og § 19b : » § 19a. Det er forbudt efter bedøvelse at anvende rygmarvsstøder eller på anden måde sønderrive centralnervevæv på kvæg, får og geder, hvis kød er beregnet til konsum eller foder. § 19b. Specificeret risikomateriale skal håndteres i overensstemmelse med denne paragraf og bilag 4, jf. bekendtgørelse om egenkontrol i fødevarevirksomheder m.v., § 5, stk. 2, nr. 9.
Stk. 2. Ved specificeret risikomateriale forstås: 1) kranium, herunder hjerne og øjne, tonsiller, rygmarv og ileum fra kvæg, som er over 12 måneder, 2) kranium, herunder hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder, som er over 12 måneder eller har en frembrudt blivende fortand, og 3) ileum og milt fra får og geder, uanset alder.
Stk. 3. Kvæg, der leveres til slagtning, skal være ledsaget af et kvægpas, så alderen på det enkelte dyr kendes. Kvæg, som ikke ledsages af et kvægpas, skal betragtes som værende over 12 måneder.
Stk. 4. Specificeret risikomateriale skal fjernes fra slagtedyret på slagteriet og opsamles særskilt, således at det ikke kommer i kontakt med andet animalsk materiale. Der skal træffes de nødvendige forholdsregler for at undgå krydskontamination. Efter opsamlingen skal specificeret risikomateriale farves med Patent Blue V (E131) i en opløsning på 0,5% (vægt/volumen) på en sådan måde, at farvestoffet er klart synligt på hele overfladen af materialet.
Stk. 5. Specificeret risikomateriale skal leveres direkte fra slagteriet til en virksomhed, der er autoriseret af Fødevaredirektoratet til at modtage sådant materiale.
Stk. 6. Fødevaredirektoratet kan uanset stk. 5 på særlige vilkår, navnlig for så vidt angår kontrol, meddele tilladelse til, at specificeret risikomateriale leveres til undervisning eller forskning på officielt anerkendte institutter. « 6. § 28 affattes således: » § 28. Overtrædelse af §§ 4 og 7, § 8, stk. 1-3, §§ 9-21 eller 25, eller undladelse af at følge påbud udstedt i medfør af bekendtgørelsen straffes med bøde.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. « 7. Som nyt bilag 4 indsættes bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. marts 2000.
Stk. 2. § 19a træder dog først i kraft 1. juli 2001.
Underskrift 1
Fødevaredirektoratet, den 8. marts 2000 Ole Kopp Christensen /Carl-Aage Morgen
Bilag 1
Bilag 1
» Bilag 4 Kapitel 1 Modtagelse, aldersbedømmelse 1) Ved modtagelse af kvæg på slagteriet skal slagteriet kontrollere, at dyrene er ledsaget af et kvægpas med henblik på at fastlægge dyrets alder. 2) Aldersbedømmelsen af får og geder foretages af slagteriet ved en bedømmelse af tandsættet. Kapitel 2 Opmærkning af slagtedyr 1) Slagteriet skal sikre en kendemærkning gennem hele slagteforløbet af de dyr og dele heraf, som skal behandles efter bestemmelserne om specificeret risikomateriale. 2) Slagteriet kan træffe beslutning om at lade alle slagtedyr behandle efter bestemmelserne om specificeret risikomateriale. I disse tilfælde er der ikke krav om særlig kendemærkning af slagtedyrene. Kapitel 3 Bedøvelse og aflivning 1) Risikoen for spredning af specificeret risikomateriale under bedøvelses- og aflivningsprocessen skal reduceres mest muligt. 2) Hjernevæv, der er trængt ud af kraniet efter anvendelse af boltpistol, skal opsamles, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. Dette gælder dog ikke, såfremt hele hovedet behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale uden yderligere slagtemæssig behandling, bortset fra udskæring af tungen. Kapitel 4 Slagtemæssig behandling af hovedet 1) Hovedet skal afslagtes, så risikoen for spredning af specificeret risikomateriale reduceres mest muligt. 2) Såfremt kæbemusklerne afskæres, skal håndteringen foregå, så kontamination undgås. Kapitel 5 Udbening af hovedet 1) Specificeret risikomateriale skal opsamles på slagteriet, og der må derfor ikke ske omsætning af ikke-udbenede hoveder mellem kødforarbejdende virksomheder. 2) Tonsiller skal efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer fjernes, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. 3) Såfremt udbening af hovedet foretages, skal det foregå på slagteriet, og må kun foretages som varm udbening i direkte tilslutning til slagteprocessen efter reglerne i bilag 1, nr. 46, litra d. Hovederne skal under transport i virksomheden og udbening være placeret på glidestang på en sådan måde, at krydskontaminering undgås. 4) Kranier med hjerne og øjne skal enten straks efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer og frigivelse heraf eller straks efter udbeningen behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. Kapitel 6 Fjernelse af rygmarv 1) Midtflækningen skal foretages, så forurening af slagtekroppen med savsmuld eller rygmarv reduceres mest muligt. 2) Rygmarven skal fjernes fuldstændigt. 3) Rygmarven fra får og geder kan fjernes efter midtflækning eller ved at den del af rygsøjlen, der omgiver rygmarven, afsaves eller afhugges og derefter behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. Kapitel 7 Fjernelse af ileum 1) Efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer skal ileum fjernes, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. Kapitel 8
Fjernelse af milt fra får og geder 1) Efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer og frigivelse heraf skal milten fra samtlige får og geder, uanset alder, fjernes, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. Kapitel 9 Særlige hygiejne- og kontrolforskrifter for inventar og redskaber, der kommer i berøring med specificeret risikomateriale 1) Ved fjernelse, behandling og bortskaffelse af specificeret risikomateriale skal der udvises særlig omhu og god hygiejne for at undgå krydskontaminering. 2) Beholdere, som anvendes til opsamling af specificeret risikomateriale, skal opmærkes, så de tydeligt kan kendes fra beholdere til kød, dyrefoder samt destruktionsbeholdere, f.eks. ved at de har en særlig farve. 3) Brynjehandske må kun anvendes i forbindelse med en overtrækshandske, der let kan rengøres og desinficeres eller udskiftes. Kapitel 10 Behandling og bortskaffelse af specificeret risikomateriale 1) Specificeret risikomateriale skal så hurtigt som muligt i forbindelse med slagteprocessen anbringes i de til dette formål særligt opmærkede beholdere. 2) Indholdet i disse beholdere skal med passende mellemrum overføres til en eller flere sekundære beholdere, hvori indholdet forbliver indtil afhentning eller levering til en hertil særligt autoriseret virksomhed. 3) Specificeret risikomateriale skal så hurtigt som muligt og senest straks efter hver overførsel til de sekundære beholdere farves med det i § 19a, stk. 4, nævnte farvestof på en sådan måde, at farven er klart synlig på hele overfladen af det specificerede risikomateriale. Kapitel 11 Vejning af specificeret risikomateriale 1) Det specificerede risikomateriale skal vejes løbende, f.eks. ved overførsel fra den primære opsamlingsbeholder til den sekundære beholder. 2) Mængden af det specificerede risikomateriale skal opgøres dagligt og sammenholdes med antallet af de dyr, der er slagtet efter bestemmelserne om specificeret risikomateriale.«