Bekendtgørelse om kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/201@2000-03-30/da
Indhold
- Indledning
- Kapitel 1 Område
- Kapitel 2 Almindelige bestemmelser
- Kapitel 3 Plan for forebyggelse af større uheld (sikkerhedsdokument)
- Kapitel 4 Underretning
- Kapitel 5 Indsendelse af sikkerhedsrapport m.v. og samarbejde med andre myndigheder
- Kapitel 6 Klageadgang
- Kapitel 7 Straf
- Kapitel 8 Ikrafttræden m.v.
- Underskrift 1
I medfør af § 8, § 22, stk.1, § 35, stk.1, § 39, § 40, § 43, stk.1, § 46, § 49, stk.1, § 74, § 80 og § 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, samt efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, fastsættes:
Kapitel 1 Område
§ 1.
Stk. 1. Denne bekendtgørelse fastsætter bestemmelser vedrørende kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer.
Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for arbejde, uanset om arbejdet udføres for en arbejdsgiver, i virksomheder, hvor farlige stoffer forekommer eller kan dannes i mængder, der er lig med eller større end de mængder, der er opført i bilag 1. Ved et farligt stof forstås i denne bekendtgørelse de stoffer, der er opført i bilag 1 del 1, eller som opfylder kriterierne i bilag 1 del 2.
Stk. 3. I denne bekendtgørelse forstås ved »større uheld«: en hændelse, som f.eks. udslip, brand eller eksplosion af større omfang som følge af ukontrollerede hændelsesforløb under driften af en virksomhed omfattet af denne bekendtgørelse, og som straks eller senere medfører alvorlig fare for sikkerhed eller sundhed, og hvori et eller flere farlige stoffer indgår.
§ 2.
Stk. 1. Denne bekendtgørelse omfatter ikke: 1) Militære virksomheder, anlæg eller lagre. 2) Farer som følge af ioniserende stråling. 3) Transport uden for virksomheder af farlige stoffer ad vej, jernbane og midlertidig oplagring undervejs, herunder lastning, losning og omladning til og fra et andet transportmiddel uden for virksomheden, f.eks. på dokanlæg, kajer, godsbanegårde og i lufthavne. 4) Virksomheder, hvor der udføres arbejde efter bekendtgørelse om arbejde med udvinding af mineralske materialer. 5) Deponeringsanlæg (lossepladser). 6) Transport af farlige stoffer i rørledninger, herunder pumpestationer, uden for virksomheder.
§ 3.
Stk. 1. Bekendtgørelsen indeholder supplerende bestemmelser til bekendtgørelse om arbejdets udførelse, bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, bekendtgørelserne om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler og bekendtgørelse om stoffer og materialer.
§ 4.
Stk. 1. For virksomheder omfattet af denne bekendtgørelse gælder tillige regler, der er fastsat i medfør af miljølovgivningen og beredskabsloven.
Kapitel 2 Almindelige bestemmelser
§ 5.
Stk. 1. Virksomheden skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge større uheld og begrænsning af eventuelle følger heraf.
§ 6.
Stk. 1. Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i udarbejdelse af plan for forebyggelse af større uheld, sikkerhedsrapport og intern beredskabsplan efter denne bekendtgørelse. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde inddrages.
Stk. 2. Det skal dokumenteres, at sikkerhedsorganisationen eller de ansatte har været inddraget.
§ 7.
Stk. 1. Arbejdstilsynet kan forbyde drift eller idriftsætning af virksomheder, anlæg eller lagre eller dele heraf, hvis det er åbenbart, at der ikke er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at forebygge eller begrænse faren for større uheld.
§ 8.
Stk. 1. I nødvendigt omfang kan Arbejdstilsynet kræve supplerende oplysninger om virksomhedernes planer m.v., jf. §§ 9-11 og § 13, for så vidt angår de arbejdsmiljømæssige forhold. Arbejdstilsynet kan kræve oplysningerne vurderet af særligt sagkyndige, jf. arbejdsmiljølovens § 21.
Kapitel 3 Plan for forebyggelse af større uheld (sikkerhedsdokument)
§ 9.
Stk. 1. Virksomheder, omfattet af bilag 1, del 1 og 2, kolonne 2, skal udarbejde en plan for forebyggelse af større uheld med henblik på at sikre et højt sikkerhedsniveau ved egnede midler, jf. også § 4 i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Planen skal udarbejdes efter principperne i bilag 2 og efter anmodning stilles til rådighed for Arbejdstilsynet.
Stk. 2. Planen skal ajourføres, når der foretages ændringer i virksomheden, som kan have en væsentlig indflydelse på faren for større uheld. Sikkerhedsrapport
§ 10.
Stk. 1. Virksomheder omfattet af bilag 1, del 1 og 2, kolonne 3, skal udarbejde en sikkerhedsrapport, jf. også § 5 i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, med henblik på at godtgøre: 1) at der er iværksat en plan for forebyggelse af større uheld samt et sikkerhedsledelsessystem til gennemførelse af planen i overensstemmelse med bilag 2, 2) at farer for større uheld er identificeret, og at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og begrænsning af følgerne af sådanne uheld, 3) at tilstrækkelig sikkerhed og pålidelighed er en integreret del af konstruktionen, opførelsen, driften og vedligeholdelsen af anlæg, lagre, udstyr, herunder kommunikations- og serviceudstyr, der har betydning for faren for større uheld på virksomheden, og 4) at der er udarbejdet interne beredskabsplaner, jf. bilag 3.
Stk. 2. Sikkerhedsrapporten skal som minimum indeholde de data og oplysninger, der fremgår af bilag 4.
Stk. 3. Sikkerhedsrapporten skal ajourføres, når der foretages ændringer i virksomheden, som kan have en væsentlig indflydelse på faren for større uheld.
Stk. 4. Data og oplysninger i sikkerhedsrapporten skal gennemgås regelmæssigt og ajourføres, hvis nye oplysninger af væsentlig sikkerhedsmæssig betydning tilsiger det, dog mindst hvert 5. år. Arbejdstilsynet kan om nødvendigt kræve, at virksomheden ajourfører sikkerhedsrapporten.
Stk. 5. Oplysningerne i sikkerhedsrapporten kan dog begrænses, jf. bilag 5 samt Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Intern beredskabsplan
§ 11.
Stk. 1. Virksomheder, omfattet af bilag 1, del 1 og 2, kolonne 3, skal udarbejde en intern beredskabsplan, jf. også § 5 i Miljøstyrelsens bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, der indeholder de oplysninger, der er angivet i bilag 3, med det formål: 1) at begrænse og kontrollere forløbet af uheld for at mindske følgerne heraf og begrænse skaderne, og 2) at gennemføre foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod virkningerne af større uheld.
Stk. 2. Beredskabsplanen skal udarbejdes inden driften af nye virksomheder påbegyndes.
Stk. 3. Beredskabsplanen skal mindst hvert tredje år gennemgås, afprøves og om nødvendigt ajourføres. Ved gennemgangen af beredskabsplanen skal der tages hensyn til ændringer, der er sket i virksomheden og til ny teknisk viden.
§ 12.
Stk. 1. Beredskabsplanen skal straks iværksættes, hvis der indtræder et større uheld eller en ukontrolleret hændelse, som på grund af sin art vil kunne føre til et større uheld.
Kapitel 4 Underretning
§ 13.
Stk. 1. Efter et større uheld eller tilløb hertil skal Arbejdstilsynet hurtigst muligt underrettes. Følgende oplysninger gives, så snart de foreligger: 1) Omstændighederne ved uheldet. 2) De involverede farlige stoffer. 3) De oplysninger der er til rådighed for vurdering af uheldets følger for de ansattes sikkerhed og sundhed. 4) De trufne foranstaltninger.
Stk. 2. De afgivne oplysninger skal ajourføres, hvis en nærmere undersøgelse viser, at grundlaget for de pågældende oplysninger har ændret sig.
Kapitel 5 Indsendelse af sikkerhedsrapport m.v. og samarbejde med andre myndigheder
§ 14.
Stk. 1. Virksomheden skal sørge for, at den udarbejdede sikkerhedsrapport, jf. § 10, samt den interne beredskabsplan, jf. § 11, sendes til miljømyndighederne, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
§ 15.
Stk. 1. Tilsyn og kontrol med virksomheder omfattet af denne bekendtgørelse, herunder behandlingen af sikkerhedsrapporten m.v., finder sted i et samarbejde mellem Arbejdstilsynet, amtsrådet, hvor dette er miljømyndighed og kommunalbestyrelsen. De nærmere bestemmelser er fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
Kapitel 6 Klageadgang
§ 16.
Stk. 1. Arbejdstilsynets afgørelser efter bekendtgørelsen kan påklages efter lov om arbejdsmiljø § 81.
Kapitel 7 Straf
§ 17.
Stk. 1. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der 1) overtræder § 5, § 6 og §§ 9 13, 2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 2. For overtrædelse af § 5 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes der ingen forvandlingsstraf.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 8 Ikrafttræden m.v.
§ 18.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2000.
Stk. 2. Overgangsbestemmelser fastsat i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer finder tilsvarende anvendelse for denne bekendtgørelse. BILAG 1 BEKENDTGØRELSENS ANVENDELSE SOMRÅDE INDLEDNING 1. Dette bilag vedrører tilstedeværelse af farlige stoffer på virksomheder, og angiver tærskelværdier for, hvornår bekendtgørelsen finder anvendelse. 2. Blandinger og kemiske materialer behandles sidestillet med rene stoffer, forudsat at de overholder de koncentrationsgrænser, der er fastsat i overensstemmelse med deres egenskaber i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelser om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, bekendtgørelse af listen over farlige stoffer og bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler som anført i del 2, note 1, i dette bilag, medmindre den procentvise sammensætning eller anden form for beskrivelse specifikt er anført. 3. De nedenfor anførte tærskelmængder er mængder pr. virksomhed. 4. De mængder, der skal lægges til grund for anvendelsen af bekendtgørelsen, er de maksimumsmængder, som er eller kan være til stede på et hvilket som helst tidspunkt. Farlige stoffer, der kun er til stede på en virksomhed i mængder svarende til højst 2 % af den anførte tærskelmængde, tages ikke i betragtning ved beregning af den samlede tilstedeværende mængde, hvis de er placeret på en sådan måde i den givne virksomhed, at de ikke kan fremkalde et større uheld andetsteds på virksomhedens område. 5. Reglerne om sammenlægning af farlige stoffer eller kategorier af farlige stoffer findes i del 2, note 4 .
Kolonne 1 Kolonne 2 Kolonne 3
Farligt stof Tærskelmængde (tons) for anvendelse af
§ 9 §§ 10-11
Ammoniumnitrat 1) 350 2 500
Ammoniumnitrat 2) (gødningsstoffer) 1 250 5 000
Arsenpentaoxid, Arsen (V) syre og/eller salte heraf 1 2
Arsentrioxid, Arsen (III) syrling og/eller salte heraf 0,1
Brom 20 100
Klor 10 25
Nikkelforbindelser i pulverform, der kan indåndes (nikkelmonoxid, nikkeldioxid, nikkelsulfid, trinikkeldisulfid, dinikkeltrioxid) 1
Ethylenimin 10 20
Fluor 10 20
Formaldehyd (koncentration ³ 90 % ) 5 50
Hydrogen 5 50
Hydrogenchlorid (flydende gas) 25 250
Blyalkyler 5 50
Yderst letantændelig flydende gas (inklusive F-gas) og naturgas 50 200
Acetylen 5 50
Ethylenoxid 5 50
Propylenoxid 5 50
Methanol 500 5 000
4,4'-Methylen-bis (2-chloranilin) og / eller salte heraf i pulverform 0,01
Methylisocyanat 0,15
Oxygen 200 2 000
Toluylendiisocyanat 10 100
Carbonyldichlorid (phosgen) 0,3 0,75
Arsentrihydrid (arsin) 0,2 1
Phosphortrihydrid (phosphin) 0,2 1
Svovldichlorid 1
Svovltrioxid 15 75
Polychlordibenzofuran og polychlordibenzodioxin (inklusive TCDD), beregnet i TCDD-ækvivalent 3) 0,001
Følgende CARCINOGENER: 4-Aminobiphenyl og/eller salte heraf, Benzidin og/eller salte heraf, Bischlormethylether (dichlormethylether), Chlormethyl-methylether, Dimethylcarbamoyl chlorid, Dimenthyloitrosamin, Hexamethylphosphortriamid, 2-Naftylamin og eller salte heraf, og 1,3-Propansulton og 4-Nitrodiphenyl 0,001
Motorbenzin og lignende destillater 5 000 50 000
Mængderne af polychlordibenzofuran og polychlordibenzodioxin beregnes med følgende vægtningsfaktorer:
2,3,7,8-TCDD 1 2,3,7,8-TCDF 0,1
1,2,3,7,8-PeCDD 0,5 2,3,4,7,8-PeCDF 0,5
1,2,3,7,8-PeCDF 0,05
1,2,3,4,7,8-HxCDD 1,2,3,6,7,8-HxCDD 1,2,3,7,8,9-HxCDD 0,1 0,1 0,1 1,2,3,4,7,8-HxCDF 1,2,3,7,8,9-HxCDF 1,2,3,6,7,8-HxCDF 2,3,4,6,7,8-HxCDF 0,1 0,1 0,1 0,1
1,2,3,4,6,7,8-HpCDD 0,01
OCDD 0,001 1,2,3,4,6,7,8-HpCDF 1,2,3,4,7,8,9-HpCDF 0,01 0,01
OCDF 0,001
(T = tetra, Pe = penta, Hx = hexa, Hp = hepta, O = octa)
Kolonne 1 Kolonne 2 Kolonne 3
Kategorier af farlige stoffer klassificeret som: Tærskelmængde i tons farligt stof, for anvendelse af
§ 9 §§ 10-11
1. MEGET GIFTIGE (note 1) 5 20
2. GIFTIGE (note 1) 50 200
3. BRANDNÆRENDE (note 1) 50 200
4. EKSPLOSIVE (når stoffet eller materialet omfattes af definitionen i note 2a) 50 200
5. EKSPLOSIVE (når stoffet eller materialet omfattes af definitionen i note 2b) 10 50
6. ANTÆNDELIGE (når stoffet eller materialet omfattes af definitionen i note 3a) 5 000 50 000
7a. LETANTÆNDELIGE (når stoffet eller materialet omfattes af definitionen i note 3b, nr. 1) 50 200
7b. LETANTÆNDELIGE væsker (når stoffet eller materialet er omfattet af definitionen i note 3b, nr. 2) 5 000 50 000
8. YDERST LETANTÆNDELIGE (når stoffet eller materialet omfattes af definitionen i note 3c) 10 50
9. MILJØFARLIGE (note 1) kombineret med risikosætningerne: i) R50: "Meget giftig for organismer, der lever i vand" 200 500
ii) R51: "Giftig for organismer, der lever i vand." Og R53: "Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet" 500 2 000
10. ENHVER KLASSIFICERING (note 1), der ikke falder ind under de ovenstående, kombineret med risikosætningerne: i) R14: "Reagerer voldsomt med vand" (herunder R14/15) 100 500
ii) R29: "Udvikler giftig gas ved kontakt med vand" 50 200
Underskrift 1
Arbejdstilsynet, den 23. marts 2000 Jens Jensen /Charlotte Skjoldager