Bekendtgørelse om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas, specifikationer for dieselolie, afgiftsgodtgørelse for benzin, sikkerhedsstillelse samt lister over EU-handel efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/241@2000-04-13/da
I medfør af § 1, stk. 8, § 3, stk. 4, § 4, stk. 9, § 9, stk. 1 og 11, § 11, stk. 16, § 15, stk. 2 og § 24 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998 som senest ændret ved § 9 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, fastsættes:
Kapitel 1 Dokumentation for afgiftsgodtgørelse
§ 1.
Stk. 1. Dette kapitel finder anvendelse på: 1) virksomheder, der både anvender afgiftspligtige olieprodukter til opvarmning og som motorbrændstof (dieselolie, autogas og petroleum til motorbrændstof), hvortil der ikke ydes tilbagebetaling af afgiften, samt virksomheder, der anvender motorbrændstof både til registrerede motorkøretøjer og til formål, hvor der ydes fuld tilbagebetaling efter loven, 2) virksomheder, der både anvender motorbrændstof til formål, hvor der ydes tilbagebetaling af afgift efter lovens § 11, stk. 3, og til formål, hvor der ikke ydes tilbagebetaling af afgift (bortset fra forbrug i registrerede motorkøretøjer), 3) virksomheder, der anvender ultralet dieselolie til drift af personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, hvortil der ydes fuld godtgørelse af afgiften forhøjet med 30 øre pr. l, jf. lovens § 9, stk. 5, og 4) virksomheder, der anvender flaskegas (autogas) til drift af personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel, hvortil der ydes fuld godtgørelse af afgiften forhøjet med 21 øre pr. l, jf. lovens § 9, stk. 5.
§ 2.
Stk. 1. Virksomheder, der er omfattet af § 1, nr. 1, skal kunne dokumentere, at olieprodukter, for hvilke der er ydet tilbagebetaling af afgiften, ikke er anvendt som motorbrændstof, for hvilket der ikke kan ydes tilbagebetaling.
Stk. 2. Dokumentation skal ske ved enten at opgøre forbruget af olieprodukter, der er anvendt som motorbrændstof, for hvilket der ikke kan ydes tilbagebetaling (metode 1), eller ved at opgøre forbruget af olieprodukter, for hvilke der kan ydes tilbagebetaling af afgiften (metode 2).
§ 3.
Stk. 1. Regnskabet over forbruget efter metode 1 opgøres som den mængde olieprodukter, der i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven er påfyldt et motordrevet køretøjs brændstoftank.
Stk. 2. Regnskabet skal føres for hvert enkelt køretøj. Det skal indeholde oplysning om kilometertællerens (eventuelt timetællers) udvisende ved begyndelsen af hver afgiftsperiode og ved hver påfyldning af motorbrændstof med angivelse af dato og mængde.
Stk. 3. Anskaffes eller afhændes et køretøj i afgiftsperioden, oplyses anskaffelses- henholdsvis afhændelsesdatoen og køretøjets kilometertællers udvisende på denne dato.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for motorer i øvrigt.
Stk. 5. For virksomheder, der er registreret efter momslovens § 66, stk. 1, omfatter regnskabet kun registrerede motorkøretøjer.
§ 4.
Stk. 1. Regnskabet over forbruget efter metode 2 opgøres som den mængde olieprodukter, der i afgiftsperioden er anvendt til andre formål end som motorbrændstof, hvortil der ikke kan ydes tilbagebetaling.
Stk. 2. For olieprodukter, der anvendes til fremstilling af varme (herunder procesvarme), opgøres forbruget ved direkte måling af den indfyrede mængde for hver forbrugende enhed.
Stk. 3. For olieprodukter, der anvendes som motorbrændstof, hvortil der ydes fuld tilbagebetaling, finder reglerne i § 3, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse.
§ 5.
Stk. 1. Virksomheder omfattet af § 1, nr. 2, der anvender motorbrændstof til forskellige formål, skal føre regnskab for det pågældende driftsmiddel. Bestemmelserne i § 2, stk. 1., og § 3, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse. Regnskabet skal indeholde oplysning om driftsmidlets aktiviteter.
Stk. 2. Virksomhederne kan i stedet opdele forbruget af motorbrændstof forholdsmæssigt. Virksomheden skal opgøre forbruget i registrerede motorkøretøjer og forbruget til opvarmning. Dette forbrug indgår ikke i forbruget, der skal fordeles. Forbruget af motorbrændstof, hvoraf der skal betales afgift, kan herefter opgøres forholdsmæssigt på grundlag af den del af omsætningen, hvortil der ikke kan ydes godtgørelse, og den samlede omsætning. Det er en forudsætning for at anvende denne metode, at den samlede omsætning er baseret på anvendelse af motordrevne driftsmidler, dog ikke registrerede motorkøretøjer, og at disse driftsmidler kun i ubetydeligt omfang anvendes til brug for arbejde i virksomheden til formål, hvor der ikke kan ydes tilbagebetaling.
§ 6.
Stk. 1. Virksomheder, der er omfattet af § 1, nr. 3 og 4, skal kunne dokumentere forbruget af ultralet dieselolie eller gas, der er anvendt til rutekørsel.
Stk. 2. Regnskabet over forbruget skal føres for hvert enkelt køretøj og skal indeholde oplysning om kilometertællerens udvisende ved begyndelsen af hver afgiftsperiode og ved hver påfyldning af motorbrændstof med angivelse af dato og mængde.
Stk. 3. For køretøjer, der anvendes både til rutekørsel og til anden kørsel, skal regnskabet indeholde oplysninger om kilometertællerens udvisende ved hver begyndelse og afslutning af rutekørsel. Reglerne i § 3, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 7.
Stk. 1. Virksomhederne skal for hver afgiftsperiode foretage en samlet opgørelse og afstemning af forbruget. For køretøjer nævnt i § 6 opgøres forbruget forholdsmæssigt på grundlag af kørte kilometre til henholdsvis rutekørsel og anden kørsel eller efter omsætningen til rutekørsel og anden kørsel.
§ 8.
Stk. 1. Virksomheder, som har egen beholdning af olieprodukter, skal føre regnskab over tilgang, beholdning, udlevering og forbrug. Regnskabet over forbruget skal være tilrettelagt på en sådan måde, at der kan redegøres for mængden og anvendelsen for hver udlevering.
Stk. 2. Motorbrændstof skal opbevares adskilt fra anden olie og gas.
Stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af § 1, nr. 3, og som har egen beholdning af ultralet dieselolie og anden afgiftspligtig olie, skal føre regnskab for hvert af produkterne og skal opbevare ultralet dieselolie adskilt fra anden olie.
§ 9.
Stk. 1. Afgiften af olieprodukter, der indkøbes til brug som motorbrændstof, kan ikke tilbagebetales.
Stk. 2. Anvendes det indkøbte motorbrændstof til godtgørelsesberettigede formål, ydes der dog tilbagebetaling af afgiften af den forbrugte mængde.
Stk. 3. Motorbrændstof, der udelukkende anvendes til virksomhed omfattet af momslovens § 66, stk. 1, kan uanset stk. 1 få tilbagebetalt afgiften. Disse virksomheder skal betale afgift af motorbrændstof, der påfyldes registrerede motorkøretøjer.
§ 10.
Stk. 1. Virksomheder, som har egen beholdning af olieprodukter, jf. § 8, stk. 1, og som har fået hel eller delvis tilbagebetaling af afgiften af beholdningen pr. 1. oktober 1992, skal indbetale beløbet over momsangivelsen i takt med, at olieprodukterne påfyldes brændstoftanke fra og med denne dato.
Kapitel 2 Specifikationer
§ 11.
Stk. 1. Let dieselolie skal opfylde følgende specifikationer: Vægtfylde kg/m3 820-860 Svovl pct. max. 0,05 95 pct. punkt °C max. 370 Cetantal min. 49 Cetanindex min. 46
Stk. 2. Ultralet dieselolie, hvoraf der ydes forhøjet afgiftsgodtgørelse efter olieafgiftslovens § 9, stk. 4, skal opfylde følgende specifikationer: Vægtfylde kg/m3 max. 855 Svovl pct. max. 0,05 95 pct.punkt °C max. 325 Cetantal min. 50 Cetanindex min. 47
Kapitel 3 Afgiftsgodtgørelse for benzin
§ 12.
Stk. 1. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele virksomheder, der er registreret efter momsloven, bevilling til afgiftsgodtgørelse for benzin, der bruges i fartøjer ved erhvervsmæssigt fiskeri eller i fartøjer til anden erhvervsmæssig sejlads bortset fra lystfartøjer.
Stk. 2. Det er en betingelse for afgiftsgodtgørelse, at det årlige forbrug af benzin udgør mindst 200 liter.
Stk. 3. Virksomheden skal efterkomme de statslige told- og skattemyndigheders krav om oplysninger ved ansøgning om bevilling til afgiftsgodtgørelse, herunder redegøre for den faktiske anvendelse, fartøjets navn, art, type og brændstofforbrug/time samt forventet årligt forbrug.
§ 13.
Stk. 1. Virksomheden skal kunne dokumentere, at benzin, for hvilken der ønskes godtgørelse af afgiften, ikke er anvendt som motorbrændstof, for hvilket der ikke kan ydes godtgørelse.
Stk. 2. Dokumentationen skal ske ved at opgøre forbruget af benzin, der er anvendt til godtgørelsesberetttigede formål til de i § 12, stk. 1 nævnte formål.
Stk. 3. Regnskabet skal føres for hvert enkelt fartøj. Det skal indeholde oplysninger om start- og sluttidspunkt for sejladsen og enten registrering af drifttimetællers udvisende eller registrering af drifttimer pr. dag fartøjet har været anvendt. Dato og tidspunkt for påfyldning af benzin og mængde skal fremgå af regnskabet.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 8, stk. 1 og § 9, stk. 1 og 2 i kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Regnskabet over forbruget opgøres som den mængde benzin, der i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven er påfyldt fartøjet.
Stk. 6. Anmodning om afgiftsgodtgørelse sendes til de statslige told- og skattemyndigheder. Beløbet angives i hele kroner, idet der ses bort fra ørebeløb. Anmodningen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse. Udbetaling og modregning i godtgørelse sker efter reglerne i momslovens § 63.
Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder kan ved misbrug eller manglende overholdelse af vilkår i dette kapitel inddrage bevillingen.
Kapitel 4 Sikkerhedsstillelse
§ 14.
Stk. 1. Registrering som oplagshaver er betinget af, at der stilles sikkerhed på mindst 10.000 kr., såfremt virksomheden leverer varer under suspension til en anden registreret oplagshaver eller varemodtager i EU.
Stk. 2. Såfremt virksomheden afgiver erklæring om, at der alene skal ske levering af varer i beskattet stand, stilles der ikke krav om sikkerhed.
Stk. 3. Sikkerhed kan stilles i form af selvskyldnerkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter, indlånsbøger med pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer. Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet i overensstemmelse med de af de statslige told- og skattemyndigheder fastlagte retningslinier.
Stk. 4. Sikkerheden skal være de statslige told- og skattemyndigheder ihænde, før forsendelsen af ubeskattede leverancer påbegyndes.
§ 15.
Stk. 1. Virksomheder og institutioner m.v., der ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager, og som fra andre EU-lande får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer, skal indgive anmeldelse til de statslige told- og skattemyndigheder og stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelse og sikkerhedsstillelse skal ske, inden transporten af varerne påbegyndes i det pågældende EU-land. Sikkerheden skal stilles på de i § 14, stk. 3, anførte måder.
§ 16.
Stk. 1. Den, der her til landet sælger afgiftspligtige varer fra andre EU-lande ved fjernsalg, skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Tilsvarende gælder for de i lovens § 4, stk. 5 og 8, nævnte repræsentanter. Ved løbende salg kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af de seneste 12 måneders leverancer. Sikkerheden skal stilles på de i § 14, stk. 3, anførte måder.
Kapitel 5 Lister over EU-handel
§ 17.
Stk. 1. Virksomheder m.v. skal udarbejde lister over ubeskattet køb i og salg til andre EU-lande på grundlag af det i lovens § 14, stk. 6, nævnte dokument.
Stk. 2. Listerne skal udarbejdes kvartalsvis og indeholde følgende oplysninger for hver enkelt leverandør/kunde: 1) Landebetegnelse evt. i form af landekode. 2) Punktafgiftsnummer (evt. momsnummer). 3) Varebetegnelse evt. i form af varekode. 4) Den samlede mængde i perioden.
Stk. 3. Listerne skal opbevares i 5 år, efter at den pågældende leverance har fundet sted, og skal på begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.
Kapitel 6 Registreringsoplysninger
§ 18.
Stk. 1. De statslige told- og skattemyndigheder kan til andre EU-lande udlevere oplysninger om registreringsnummer, navn og adresse m.v. for danske virksomheder.
Kapitel 7 Andre bestemmelser
§ 19.
Stk. 1. Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet i henhold til §§ 3-8 og § 13 i 5 år efter regnskabsårets udløb.
Stk. 2. Virksomhederne kan føre regnskaberne i enhver form, som kan danne grundlag for de statslige told- og skattemyndigheders afgiftskontrol.
§ 20.
Stk. 1. Bestemmelserne i §§ 22 og 23 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse på de i § 1 anførte virksomheder.
§ 21.
Stk. 1. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 25, stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 25, stk. 4, og § 26 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af §§ 2-4, 5, stk. 1, 6-8, 10, 13, 14, stk. 4, 15, 16, 17 eller 19, straffes med bøde.
§ 22.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2000.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr.1263 af 23. december 1996 om dokumentation for afgiftsgodtgørelse for olie og gas, specifikationer for dieselolie, afgiftsfritagelse for benzin, sikkerhedsstillelse samt lister over EU-handel efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Underskrift 1
Skatteministeriet, den 4. april 2000 Ole Stavad /John Fuhrmann