Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spillekasinoer

OphævetVersion 2000-04-13fra 2000-04-13 til 2011-04-04
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/248@2000-04-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I bekendtgørelse nr. 496 af 13. juni 1994 om spillekasinoer foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»For adgang til et spillekasino kan der opkræves en entré på indtil 100 kr. Der kan udstedes uge-, måneds- og årskort.«

2. § 2, stk. 2-3 og 6 , ophæves.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 2-3.

3. I § 12 ændres »5 kr.« til: »1 kr.«.

4. § 13, stk. 2-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Udbetaling af en gevinst fra gevinstgivende spilleautomater skal ske i kontanter, hvis gevinsten ikke overstiger 20.000 kr.

Stk. 3. Udbetaling af en gevinst fra gevinstgivende spilleautomater kan ske i kontanter eller i check udstedt til den pågældende spiller, hvis gevinsten er mellem 20.000 kr. og 150.000 kr. Udbetalingsformen vælges af den pågældende spiller.

Stk. 4. Udbetaling af en gevinst fra gevinstgivende spilleautomater skal ske i check udstedt til den pågældende spiller, hvis gevinsten overstiger 150.000 kr.

Stk. 5. En af spillekasinoet uafhængig person (kontrollant) skal ved sin underskrift attestere, at en gevinst, der udbetales i check, er vundet på en gevinstgivende spilleautomat i spillekasinoet, og at den spiller, der får gevinsten udbetalt i check, har forevist legitimation ved checkudstedelsen. Spillekasinoet skal opbevare en kopi af udstedte checks i 5 år.

Stk. 6. Spillekasinoet skal på forlangende fra en gæst opbevare kontante beløb efter stk. 1-3. Spillekasinoet udsteder en kvittering til gæsten som dokumentation for opbevaringen.«

5. § 20, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2000.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 6. april 2000 Frank Jensen /Marie Louise Klenow

Versioner

  1. 2000-04-13 · til 2011-04-04