Bekendtgørelse om aerosoler, trykbeholdere, simple trykbeholdere, trykbærende udstyr og entreprenørmateriel på havanlæg
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/298@2000-05-12/da
Indhold
I medfør af § 5, stk. 1, § 9, stk. 3, § 21, stk. 2 og 3, og efter bemyndigelse i henhold til § 9, stk. 2, i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, samt efter samråd med Søfartsstyrelsen fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på havanlæg, som omhandlet i havanlægslovens § 1.
Stk. 2. Følgende bestemmelser sættes i kraft for havanlæg, jf. stk. 1: 1) Anvendes aerosoler omfattet af Rådets direktiv 75/324 EØF som ændret ved Kommissionens direktiv 94/1 EF om tilpasning af medlemsstaternes lovgivning om aerosoler, skal disse aerosoler være i overensstemmelse med reglerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 844 af 30. september 1994 om aerosoler. Anvendes trykbeholdere omfattet af Rådets direktiv 76/767 EØF om trykbeholdere og kontrolmetoder for disse som ændret ved direktiv 88/ 665 EØF, Rådet direktiv 84/525 EØF om sømløse gasflasker af stål, Rådet direktiv 84/526 EØF om sømløse gasflasker af renaluminium og af aluminiumlegering samt Rådets direktiv 84/527 EØF om svejste gasflasker af stål, skal disse trykbeholdere være i overensstemmelse med reglerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 564 af 24. juni 1997 om visse EF-direktiver om trykbeholdere. Anvendes simple trykbeholdere omfattet af Rådets direktiv 87/404 EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om simple trykbeholdere som ændret ved Rådets direktiv 90/488 EØF og Rådets direktiv 93/68 EØF skal disse simple trykbeholdere være i overensstemmelse med reglerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 565 af 24, juni 1994 om simple trykbeholdere. Anvendes trykbærende udstyr omfattet af Rådet direktiv 97/23EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om trykbærende udstyr, skal dette trykbærende udstyr være i overensstemmelse med reglerne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 743 af 23. september 1999 om indretning af trykbærende udstyr. Anvendes entreprenørmateriel omfattet af Rådets direktiv 84/532 EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om fællesbestemmelser for entreprenørmateriel skal dette entreprenørmateriel være i overensstemmelse med reglerne i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 126 af 17. marts 1986 om EF-direktiv om fælles bestemmelser for entreprenørmateriel.
§ 2.
Stk. 1. Med bøde eller hæfte straffes den der overtræder bestemmelser sat i kraft i medfør af § 1, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
§ 3.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. maj 2000.
Stk. 2. Samtidig ophæves Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 764 af 16. december 1993 om ikraftsættelse af forskrifter for havanlæg.
Underskrift 1
Miljø- og Energiministeriet, den 22. april 2000 Svend Auken /Peter Helmer Steen