Gelex

Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål

OphævetVersion 2000-01-27fra 2000-01-27 til 2006-12-22
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/39@2000-01-27/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 Bekendtgørelsens område m.v.
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  3. Kapitel 2 Kontrolkrav og produktkrav
    1. § 4.
    2. § 5.
  4. Kapitel 3 Afhændelse
    1. § 6.
    2. § 7.
    3. § 8.
    4. § 9.
  5. Kapitel 4 Opbevaring
    1. § 10.
    2. § 11.
  6. Kapitel 5 Anvendelse
    1. § 12.
    2. § 13.
    3. § 14.
  7. Kapitel 6 Jordkvalitet
    1. § 15.
  8. Kapitel 7 Tilsyn og håndhævelse
    1. § 16.
    2. § 17.
    3. § 18.
  9. Kapitel 8 Beslutning og klage
    1. § 19.
    2. § 20.
  10. Kapitel 9 Straf
    1. § 21.
  11. Kapitel 10 Ikrafttræden
    1. § 22.
    2. § 23.
  12. Underskrift 1
  13. Bilag 1
  14. Bilag 2
  15. Bilag 3
  16. Bilag 4

I medfør af § 7, § 7a, § 13, § 16, § 19, stk. 5 og stk. 7, § 44, § 73, § 80, § 92 og § 110, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998, fastsættes:

Kapitel 1 Bekendtgørelsens område m.v.

§ 1.

Stk. 1. Denne bekendtgørelse fastsætter, i hvilket omfang aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald kan anvendes til jordbrugsformål, således at hensynet til miljøbeskyttelsen ikke tilsidesættes.

§ 2.

Stk. 1. Aske fra forgasning og forbrænding af de typer af biomasse og biomasseaffald, som er optaget på bilag 1, kan anvendes til jordbrugsformål i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald fra en enkelt eller få husstande, når asken tilbageføres til askeproducentens egne arealer, hvor biomassen/biomasseaffaldet kommer fra.

§ 3.

Stk. 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Askeproducent: Den, der frembringer, forarbejder eller forhandler aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, som skal afhændes til jordbrugsformål. 2) Bruger: Den, der har brugsret over det areal, hvorpå der anvendes aske. 3) Jordbrug: Plante- eller træproduktion i landbrug, skovbrug og gartneri, samt have-, park- eller kirkegårdsdrift og lignende. 4) Jordbrugsformål: Gødskning eller jordforbedring i jordbrug.

Stk. 2. Askeproducentens pligter efter reglerne i kapitel 3 påhviler den askeproducent, der afhænder affaldsproduktet til bruger.

Kapitel 2 Kontrolkrav og produktkrav

§ 4.

Stk. 1. Aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald må kun anvendes til jordbrugsformål, hvis grænse- og afskæringsværdierne er overholdt, jf. bilag 2.

Stk. 2. Ved sammenblanding med andre affaldsprodukter gælder reglerne i bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål.

Stk. 3. Ved sammenblanding med husdyrgødning skal grænse- og afskæringsværdierne overholdes inden sammenblanding. Hvis asken udgør 10 % tørstof eller mindre af det sammenblandede produkt, gælder i øvrigt reglerne for anvendelse af husdyrgødning.

§ 5.

Stk. 1. Aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, der skal anvendes til jordbrugsformål, skal være analyseret ved repræsentative prøver. Analysehyppighed, -parametre og -metoder fremgår af bilag 3. Amtsrådet kan beslutte, at visse analyseparametre kan udelades fra analyse.

Kapitel 3 Afhændelse

§ 6.

Stk. 1. Askeproducenten skal udarbejde en deklaration, som skal angive følgende: 1) Beskrivelse af oprindelse og produktionssted samt henvisning til de betegnelser, der er anvendt i bilag 1. 2) Behandling og eventuelle restriktioner for anvendelsen. 3) Analyseresultater, jf. § 5, herunder angivelse af prøveudtagnings- og analysetidspunkt. 4) Oplysning om opbevaringsmuligheder.

Stk. 2. Askeproducenten skal fremsende kopi af deklarationen til amtsrådet i det amt, hvor asken fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald bliver produceret, senest 8 dage før første levering til bruger og derefter senest 8 dage efter, at nye analyser foreligger.

§ 7.

Stk. 1. Enhver askeproducent, der indgår aftale om leverance af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål, er ansvarlig for, at deklarationen følger askeproduktet og svarer til dette.

Stk. 2. Levering af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål må kun ske efter direkte skriftlig aftale mellem askeproducenten og brugeren.

Stk. 3. Aftalen må alene omfatte leverancer, som bruger selv kan anvende ifølge denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Ved indgåelse af aftale om levering af aske til bruger, skal askeproducenten sende kopi af leveringsaftalen til kommunalbestyrelsen i brugers kommune.

§ 8.

Stk. 1. Senest 8 dage før levering til bruger skal den, der leverer aske, give kommunalbestyrelsen i brugers kommune skriftlig meddelelse om den mængde aske, der skal leveres. Meddelelsen skal indeholde oplysning om brugers navn og adresse og leveringstidspunkt samt være bilagt kopi af deklarationen, jf. § 6, for det pågældende produkt.

§ 9.

Stk. 1. Hvert år inden 1. marts skal askeproducenten skriftligt indberette til amtsrådet i det amt, hvor asken bliver produceret, hvor store mængder aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, der er afhændet til anvendelse til jordbrugsformål i det foregående kalenderår, fordelt på anvendelse i landbrug og skovbrug. Indberetningen skal ske med henvisning til deklarationen, jf. § 6.

Stk. 2. Amtsrådet skal hvert år senest 1. juli indberette de i stk. 1 omhandlede oplysninger til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan efter forhandling med Amtsrådsforeningen fastsætte regler om indberetningens form.

Kapitel 4 Opbevaring

§ 10.

Stk. 1. Aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, som skal anvendes til jordbrugsformål, skal opbevares som fastsat i en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19, jf. dog § 11.

§ 11.

Stk. 1. Aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald kan opbevares på brugers virksomhed uden tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19, hvis det sker på et overdækket opbevaringsanlæg, der er placeret, indrettet og drevet i overensstemmelse med de regler, der gælder for opbevaring af husdyrgødning fra erhvervsmæssigt husdyrhold, i en lukket container, big-bag eller lignende.

Stk. 2. Aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald må ikke opbevares i markstakke. Dog kan asken opbevares kortvarigt på udspredningsarealet i forbindelse med udspredningen, jf. dog § 13.

Stk. 3. Anlæg, der anvendes til opbevaring af både affaldsprodukter og husdyrgødning, skal have en kapacitet, der er i overensstemmelse med reglerne for opbevaring af husdyrgødning fra erhvervsmæssigt husdyrhold.

Stk. 4. Hos den enkelte bruger må der ikke uden tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller § 19 opbevares en større mængde aske, end bruger selv kan anvende inden for det kommende år ifølge denne bekendtgørelse.

Kapitel 5 Anvendelse

§ 12.

Stk. 1. Ren halmaske må kun anvendes på landbrugsarealer. Ren flisaske må kun anvendes på skovarealer. Blandede halm- og flisasker må anvendes på såvel landbrugs- som skovarealer.

Stk. 2. Aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, der tilføres jord, skal anvendes til gødskningsformål og indgå i gødningsplanlægningen. Bruger skal senest 31. marts hvert år fremsende sædskifte- og gødningsplan for jordbrugsbedriften samt kort med angivelse af udspredningsarealerne til kommunalbestyrelsen i brugers kommune. Ved anvendelse i skove skal bruger fremsende oplysning om udspredt mængde samt kort med angivelse af udspredningsarealer. Meddelelsespligten gælder kun i de tilfælde, hvor den samlede mængde affaldsprodukter, som bruger modtager, overstiger 5 tons tørstof pr. år.

Stk. 3. Aske, som anvendes på landbrugsjord, kan doseres som et gennemsnit over 5 år. Aske, som anvendes på skovarealer, kan doseres som et gennemsnit over 10 år.

Stk. 4. Uanset stk. 3 må den samlede tilførsel af næringsstoffer i form af fosfor ikke overstige 30 kg pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan dog beregnes som et gennemsnit over 3 år. For halmaske og blandingsaske, som anvendes på landbrugsjord, må der maksimalt tilføres 5 tons tørstof pr. ha pr. 5 år, jf. bilag 2. For flisaske og blandingsaske, som anvendes på skovarealer, må der maksimalt tilføres 7,5 tons tørstof pr. ha pr. omdrift (100 år).

Stk. 5. På arealer, hvor der tilføres aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, som ikke nedbringes umiddelbart efter udspredning, må der indtil ½ år efter tilførsel kun dyrkes korn- eller frøafgræder til modenhed samt ikke-fortærbare afgrøder. Ved udspredning i skov skal der omkring arealet i mindst 3 måneder efter tilførslen skiltes med, at plukning af bær, svampe og lignende frarådes, medmindre asken nedbringes eller arealet er lukket for offentligheden ved hegning.

§ 13.

Stk. 1. Anvendelse og kortvarig opbevaring af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald må ikke: 1) ske på en sådan måde og på sådanne arealer, at der ved tøbrud og regnskyl opstår fare for afstrømning til søer, vandløb eller dræn, 2) ske under vindforhold, hvor asken bliver ukontrollabelt spredt, 3) give anledning til forurening af grundvandet, eller 4) give anledning til væsentlige gener.

§ 14.

Stk. 1. Anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald skal ske i overensstemmelse med eventuelle vilkår i deklarationerne.

Kapitel 6 Jordkvalitet

§ 15.

Stk. 1. Arealer, som tilføres aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, må ikke indeholde mere tungmetal end angivet i bilag 4.

Stk. 2. På arealer, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der er risiko for, at de i stk. 1 nævnte jordkvalitetskrav er overskredet, kan kommunalbestyrelsen lade udtage og analysere jordprøver til dokumentation for, at jordkvalitetskravene er overholdt. Prøverne skal udtages og analyseres af et dertil akkrediteret laboratorium. Udgifterne til disse prøver afholdes af askeproducenten.

Stk. 3. Prøveudtagning og analyse skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 4.

Kapitel 7 Tilsyn og håndhævelse

§ 16.

Stk. 1. Amtsrådet fører tilsyn med, at reglerne i kapitel 2 og 3 overholdes.

§ 17.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i kapitel 4 og 5 overholdes.

§ 18.

Stk. 1. Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis anvendelse eller opbevaring af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald giver eller kan give anledning til forurening eller ikke-uvæsentlige gener.

Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan nedlægge forbud mod anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, såfremt anvendelsen medfører forurening eller risiko herfor.

Kapitel 8 Beslutning og klage

§ 19.

Stk. 1. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages til Miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.

Stk. 2. Tilsynsmyndighedens afgørelser efter § 18 kan ikke påklages.

Stk. 3. Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 20.

Stk. 1. Miljøstyrelsen kan ændre bilag 1 og bilag 3 til denne bekendtgørelse.

Kapitel 9 Straf

§ 21.

Stk. 1. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der: 1) afhænder aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald, der ikke overholder de krav, som er fastsat i bilagene 1-4, 2) undlader at opfylde de i kapitel 2 opstillede kontrol- og produktkrav, 3) undlader at opfylde de i kapitel 3 opstillede afhændelseskrav, 4) overtræder reglerne om opbevaring af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og bio-masseaffald i kapitel 4, 5) overtræder reglerne om anvendelse i kapitel 5, 6) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 18.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelse er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelse er: 1) forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-lovens 5. kapitel.

Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Kapitel 10 Ikrafttræden

§ 22.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2000.

§ 23.

Stk. 1. Tilladelser til udspredning af aske, der er meddelt efter § 19 i bekendtgørelse nr. 736 af 26. oktober 1989, § 20 i bekendtgørelse nr. 730 af 5. september 1995 eller § 21 i bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996, bortfalder ved denne bekendtgørelses ikrafttræden.

Stk. 2 . Dispensationer til udspredning af aske fra bekendtgørelse nr. 736 af 26. oktober 1989, bekendtgørelse nr. 730 af 5. september 1995 eller bekendtgørelse nr. 823 af 16. september 1996 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål, som ændret ved bekendtgørelse nr. 567 af 3. juli 1997, bortfalder ved denne bekendtgørelses ikrafttræden.

Underskrift 1

Miljø- og Energiministeriet, den 20. januar 2000 Svend Auken /Helge Andreasen

Bilag 1

Bilag 1 Liste over biomasse og biomasseaffaldstyper, der er omfattet af bekendtgørelsen A) Råtræ, herunder bark, skovflis, ubehandlet savværksflis og flis fra energitræplantager. B) Rent træ (herunder træpiller, spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling (ud over evt. savværksstempler o.l.), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc. C) Træaffald og træpiller fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenol-resorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, ureaformaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1 %, målt som vægtprocent af tørstof. D) Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer) og hermed beslægtede stråafgrøder fra en- eller flerårige energiafgrøder (elefantgræs, raps, energikorn og lignende).

Bilag 2

Bilag 2 Grænse- og afskæringsværdier, jf. § 4 A. Grænseværdier for tungmetaller Tabel 1a. Grænseværdier for cadmium samt maksimalt tilladt udbringningsmængde Kategori Beskrivelse max. Cd-indhold (mg Cd pr. kg tørstof (TS) max. udbringningsmængde H1 halmaske 5 0,5 t TS/ha/5 år H2 halmaske 2,5 1,5 t TS/ha/5 år H3 halmaske 0,5 5,0 t TS/ha/5 år T1 træaske 15 0,5 t TS/ha/10 år T2 træaske 8 1,0 t TS/ha/10 år T3 træaske 0,5 7,5 t TS/ha/10 år H+T blandet halm- og træaske 5 0,5 t TS/ha/5 år Tabel 1b. Grænseværdier for de øvrige tungmetaller tungmetal grænseværdi (mg pr. kg tørstof) kviksølv 0,8 bly (1) 120 nikkel 30 (60) (2) chrom 100 For anvendelse i privat havebrug er grænseværdien for bly 60 mg pr. kg tørstof og for arsen 25 mg pr. kg tørstof. Ved indhold mellem 30 og 60 mg pr. kg tørstof kan asken anvendes som kategori T1 eller H1. B. Overholdelse af grænseværdier for tungmetaller Analyseværdierne skal overholde de tørstofrelaterede grænseværdier i tabel 1a og 1b. Ud af de seneste 5 prøver skal analyseresultaterne fra mindst 75% ligge under grænseværdierne. Dog må ingen prøve overskride en grænseværdi med mere end 50%. Afskæringsværdi for polyaromatiske kulbrinter, S PAH (miljøfremmede stoffer) Restkulstof skal analyseres ved hver tungmetalmåling, jf. bilag 3. Hvis restkulstofindholdet er større end 5% (vægt på tørstofbasis) skal S PAH analyseres. Tabel 1c. Afskæringsværdi for PAH. S PAH afskæringsværdi (mg pr. kg tørstof) S Acenaphthen, Phenanthren, Fluoren, Fluoranthen, Pyren, Benzfluoranthener (b+j+k), Benzo(a)pyren, Benz(g,h,i)perylen, Indo(1,2,3-cd)pyren 6 Fra den 1. juli 2000 er værdien 3 Overholdelse af afskæringsværdien for PAH Hver enkelt analyseværdi skal overholde afskæringsværdien i tabellen.

Bilag 3

Bilag 3 Prøveudtagning, analysehyppighed, analyseparametre samt analysemetoder, jf. § 5 A. Prøveudtagning Prøveudtagning skal ske efter metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen. B. Analyseparametre Prøverne skal analyseres for følgende parametre: Cadmium Kviksølv Bly Nikkel Chrom Tørstof Totalfosfor Kalium Restkulstof Parametrene kviksølv, bly, nikkel og chrom kan udelades fra analyse, hvis askeproducenten kan dokumentere, at disse parametre ikke eller kun i ringe grad forekommer i asken. C. Analyseparametre for miljøfremmede stoffer Prøverne skal analyseres for PAH. D. Analysehyppighed for tungmetaller og PAH kategori Analysehyppighed for tungmetaller m.m. (1) analysehyppighed for PAH (2) H1 hver 3. mdr. hver 24. mdr. H2 hver 6. mdr. hver 24. mdr. H3 hver 12. mdr. hver 24. mdr. T1 hver 3. mdr. hver 24. mdr. T2 hver 6. mdr. hver 24. mdr. T3 hver 12. mdr. hver 24. mdr. H+T hver 3. mdr. hver 24. mdr. 1) Desuden skal analyseres for tørstof, totalfosfor, kalium og restkulstof. 2) Derudover skal S PAH analyseres ved restkulstofindhold over 5 %, og afskæringsværdien skal overholdes. For anlæg mindre end 2 MW reduceres analysehyppigheden for tungmetaller m.m. med 50 %. Analysemetoder for tungmetaller m.m. Analyse af tungmetaller og kalium foretages efter oplukning, jf. DS 259. Detektionsgrænsen for det enkelte metal må ikke være højere end 10 % af den relevante grænseværdi. Indholdet af restkulstof bestemmes som indholdet af bortglødeligt materiale ved 550 ° C, jf. DS 204. F. Analysemetode for PAH Analyse af PAH skal ske efter metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen.

Bilag 4

Bilag 4 Jordkvalitetskrav og prøveudtagnings- og analysemetode, jf. § 15 A. Jordkvalitetskrav, jf. § 15, stk. 1 mg pr. kg tørstof i jord Cadmium 0.5 Kviksølv 0,5 Bly 40 Nikkel 15 Chrom 30 Zink 100 Kobber 40 B. Prøveudtagnings- og analysemetode, jf. § 15, stk. 3 Der skal udtages repræsentative jordprøver. Dette vil normalt omfatte blandingsprøver af 25 enkeltprøver, udtaget på et areal, der er mindre end eller lig med 5 ha, og som dyrkes på ensartet måde. Prøverne skal udtages til en dybde af 25 cm, medmindre dybden af pløjelaget er mindre end denne værdi, idet dybden for prøveudtagningen dog i så fald ikke må være mindre end 10 cm. Analyse af tungmetaller foretages efter oplukning, jf. DS 259. Detektionsgrænsen for det enkelte tungmetal må ikke være højere end 10 % af den relevante grænseværdi.

Versioner

  1. 2000-01-27 · til 2006-12-22