Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til foderstoffer
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/527@2000-06-26/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 746 af 30. september 1999 om tilsætningsstoffer til foderstoffer, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 11 indsættes: » § 11 a. Husdyrproducenter skal ved køb af forblandinger og foderblandinger med indhold af tilsætningsstoffer af kategorierne antibiotika samt coccidiostatica og andre lægemidler oplyse registreringsnummer i det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR).
Stk. 2. Mellemhandlere skal ved køb af forblandinger og foderblandinger med indhold af tilsætningsstoffer af kategorierne antibiotika samt coccidiostatica og andre lægemidler oplyse CVR-nummer.
Stk. 3. Foderstofvirksomheder og mellemhandlere skal for hvert CHR-nummer og for hvert tilsætningsstof senest den 10. i hver måned indberette følgende oplysninger til Dansk Zoo-nosecenter (GLR/CHR-Vetstat) om deres leverancer den foregående måned til husdyrproducenter af foderstoffer beregnet til fodring af dyr, der holdes erhvervsmæssigt: 1) tilsætningsstoffets navn (E-nummer), 2) mængde foderstof, 3) indhold af aktivt stof og 4) dyreart, som foderstoffet er beregnet til.
Stk. 4. Foderstofvirksomheder skal efter retningslinjerne i stk. 3 indberette de samme oplysninger som nævnt i stk. 3 om deres leverancer til mellemhandlere. Oplysningerne skal dog indberettes på mellemhandlernes CVR-nummer. « 2. I Bilag 1, Definitioner og generelle bestemmelser om anvendelse, afsnit D, nr. 2, ophæves litra d. 3. I Bilag 1, Definitioner og generelle bestemmelser om anvendelse, afsnit D, indsættes som nyt nr. 3: » 3) Tilskudsfoder skal have et så stort indhold af andre stoffer, f.eks. proteiner eller mineraler, at det ikke kan anvendes som fuldfoder, men skal opblandes i andet foder før brug. « Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.
Underskrift 1
Plantedirektoratet, den 15. juni 2000 Mogens Nagel Larsen /Tine Østergaard