Gelex

Bekendtgørelse om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig

OphævetVersion 2000-06-26fra 2000-06-26 til 2018-05-23
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/534@2000-06-26/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  3. Kapitel 2 Straf og ikrafttræden
    1. § 5.
  4. Underskrift 1

I medfør af § 49, stk. 2 og 3, § 50, stk. 3, og § 70, stk. 4 og 5, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger fastsættes:

Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

§ 1.

Stk. 1. Denne bekendtgørelse gælder for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling (edb-behandling), og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register (manuelt register).

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder tillige for anden ikke-elektronisk systematisk behandling, som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden.

§ 2.

Stk. 1. Anmeldelsespligten i lov om behandling af personoplysninger § 48 omfatter ikke: 1) De typer af behandlinger, der er nævnt i lovens § 49, stk. 1, bortset fra de i lovens § 50, stk. 2, angivne tilfælde. 2) Øvrige behandlinger af personoplysninger, medmindre der er tale om et edb-register eller manuelt register omfattet af lovens § 50, stk. 1. 3) Ikke-elektronisk systematisk behandling som nævnt i § 1, stk. 2, medmindre der er tale om behandlinger som nævnt i lovens § 50, stk. 1.

Stk. 2. Behandlinger som nævnt i lovens § 49, stk. 1, nr. 3, kan - uden anmeldelse - tillige omfatte oplysninger om personer, der ikke er ansat, hvis registrering er nødvendig som følge af kollektiv overenskomst eller kollektiv aftale på arbejdsmarkedet. Dette gælder dog ikke i de i lovens § 50, stk. 2, angivne tilfælde.

§ 3.

Stk. 1. Oplysninger, der er omfattet af de i § 2 nævnte typer af behandlinger, kan overføres til offentlige myndigheder, fysiske personer, virksomheder, foreninger, institutioner m.v., hvis behandlingsreglerne i lov om behandling af personoplysninger er opfyldt. Oplysningerne kan endvidere overføres til en databehandler.

Stk. 2. Den dataansvarlige skal udarbejde en oversigt over modtagere eller kategorier af modtagere, som oplysningerne kan overføres til.

§ 4.

Stk. 1. Oplysninger, der er omfattet af de i § 2 nævnte typer af behandlinger, kan opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til varetagelse af de formål, hvortil oplysningerne behandles. Oplysningerne skal herefter slettes eller overføres til arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen.

Stk. 2. Den dataansvarlige skal fastsætte tidspunktet for sletning af oplysningerne og opbevare dokumentation herfor.

Kapitel 2 Straf og ikrafttræden

§ 5.

Stk. 1. Den, der overtræder § 3, stk. 2, eller § 4, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 15. juni 2000 Frank Jensen /Jørgen Steen Sørensen

Versioner

  1. 2000-06-26 · til 2018-05-23