Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/577@2000-06-29/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I bekendtgørelse nr. 491 af 12. september 1978 om ophold i varetægtsfængsel, som ændret ved bekendtgørelse nr. 615 af 12. december 1980, bekendtgørelse nr. 457 af 9. juni 1995 og bekendtgørelse nr. 1182 af 16. december 1996, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Varetægtsarrestanter, som har været isoleret efter rettens bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes regelmæssige og længerevarende samtaler med fx præst, læge eller psykolog.«

2. Efter § 11 indsættes:

»§11 a. Varetægtsarrestanter, som har været isoleret efter rettens bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes særlig adgang til eneundervisning og arbejde, herunder anden godkendt aktivitet, som kan medvirke til at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation.«

3. Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a. Varetægtsarrestanter, som er isoleret efter rettens bestemmelse, skal vejledes udførligt om de særlige rettigheder og tilbud, der tilkommer dem som isolerede. Med henblik på at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation, påhviler det personalet løbende at være særligt opmærksom på, om isolerede varetægtsarrestanter har behov for øget personalekontakt, tilsyn af læge, herunder en psykiater, udvidet adgang til besøg mv. Særligt i forhold til arrestanter, som undergives længerevarende isolation, påhviler det personalet at være opmærksom på, at dette behov øges i takt med, at varigheden af den pågældendes anbringelse i isolation udstrækkes.«

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 22. juni 2000 Frank Jensen /Jakob Schiøler

Versioner

1. 2000-06-29 · til 2003-11-17