Gelex

Bekendtgørelse om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling

OphævetVersion 2000-06-29fra 2000-06-29 til 2004-03-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/584@2000-06-29/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 9, stk. 4 i lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Den offentlige sygesikring yder tilskud til kiropraktisk behandling ved kiropraktor.

§ 2.

Stk. 1. Tilskud til personer i sygesikringsgruppe 1 er betinget af, at de søger en kiropraktor, der er tilsluttet den gældende landsoverenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening.

§ 3.

Stk. 1. Betalingstakster for de sikrede og de nærmere vilkår for hjælpens ydelse fastsættes i overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening. Overenskomsten skal godkendes af sundhedsministeren efter sygesikringslovens § 26.

§ 4.

Stk. 1. Tilskud til både gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede ydes for indtil 5 ydelsesenheder og 1 røntgenundersøgelse inden for 12 på hinanden følgende måneder. For patienter, der modtager supplerende ydelser som led i en forebyggende sammenhæng, ydes dog tilskud for indtil 6 ydelsesenheder inden for 12 på hinanden følgende måneder.

Stk. 2. For patienter, der har kroniske lidelser i bevægeapparatet, ydes tilskud uden begrænsning i antallet af tilskudsberettigede ydelsesenheder.

Stk. 3. Nærmere retningslinier for afgrænsningen af den personkreds, der er omfattet af stk. 2, fastsættes i overenskomst mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening.

§ 5.

Stk. 1. Sygesikringen yder et tilskud på 47 kr. pr. ydelsesenhed. Til røntgenundersøgelse yder sygesikringen et tilskud på 100 kr. De anførte beløb reguleres i henhold til de i godkendt overenskomst fastsatte regler.

Stk. 2. Såvel gruppe 1-sikrede som gruppe 2-sikrede betaler direkte til kiropraktoren den del, det påhviler patienten at betale. Tilskud til gruppe 2-sikrede, der søger kiropraktor, som ikke er tilsluttet den gældende landsoverenskomst, udbetales af kommunalbestyrelsen ved fremsendelse af kvitteret regning. I intet tilfælde ydes mere end regningens beløb.

§ 6.

Stk. 1. Amtsrådet, Københavns magistrat og Frederiksberg kommunalbestyrelse kan i henhold til § 2 i overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Kiropraktor-Forening indgå aftale om udvidelse af antallet af tilskudsberettigede ydelsesenheder ud over det antal, der er fastsat i § 4, stk. 1. § 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000. Samtidig ophæves Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 1257 af 19. december 1996 om tilskud efter sygesikringsloven til kiropraktisk behandling.

Underskrift 1

Sundhedsministeriet, den 22. juni 2000 Sonja Mikkelsen /Margit Ulmer

Versioner

  1. 2000-06-29 · til 2004-03-29