Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vagtvirksomhed

OphævetVersion 2000-07-06fra 2000-07-06 til 2007-12-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/611@2000-07-06/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I bekendtgørelse nr. 963 af 23. december 1986 om vagtvirksomhed, som ændret ved bekendtgørelse nr. 205 af 10. april 1987 og bekendtgørelse nr. 438 af 1. juni 1992 foretages følgende ændringer:

1. § 9 affattes således:

»§ 9. Den, der udfører vagtvirksomhed, skal

1) have gennemført det grundkursus for vagtfunktionærer (grundlæggende vagt), der afholdes i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, eller

2) have gennemført den del af uddannelsen til sikkerhedsvagt, jf. bekendtgørelse nr. 673 af 19. august 1999 om uddannelsen til sikkerhedsvagt, der giver den pågældende kvalifikationer svarende til grundkursus for vagtfunktionærer.

Stk. 2. Dokumentation for at have gennemført det i stk. 1, nr. 1, nævnte grundkursus for vagtfunktionærer eller den i stk. 1, nr. 2, nævnte del af uddannelsen til sikkerhedsvagt skal indsendes til den politimester (politidirektøren), der har godkendt den ansatte. For ansatte i statslig eller kommunal myndighed, jf. § 26 a, indsendes dokumentation dog til rigspolitichefen.«

2. § 12 affattes således:

»§ 12. Under udførelsen af vagtvirksomhed skal virksomhedens personale altid være i besiddelse af et personlegitimationskort, der udstedes af rigspolitichefen, når det er dokumenteret, at grundkursus for vagtfunktionærer eller den del af uddannelsen til sikkerhedsvagt, der giver den pågældende kvalifikationer svarende til grundkursus for vagtfunktionærer, jf. § 9, er gennemført.

Stk. 2. Personlegitimationskortet skal forevises på forlangende.

Stk. 3. Når et ansættelsesforhold ophører, skal vagtvirksomheden sende den pågældendes personlegitimationskort til den politimester (politidirektør), der har godkendt den pågældende, senest 8 dage efter ansættelsesforholdets ophør med oplysning om fratrædelsesdatoen. Personlegitimationskort til ansatte i statslig eller kommunal myndighed, jf. § 26 a, sendes dog til rigspolitichefen.«

3. § 15 affattes således:

»§ 15. Bestemmelserne i § 13 og § 14 finder tilsvarende anvendelse, såfremt der på steder, hvortil der er almindelig adgang, udøves ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed.«

4. Efter § 26 indsættes:

§ 26 a. Lov om vagtvirksomhed bortset fra § 2, stk. 1 og 2, §§ 3-5, § 6, stk. 1, § 7, § 12, stk. 1, og §§ 14-17 finder anvendelse på erhvervsmæssig vagtvirksomhed, der udføres af statslig eller kommunal myndighed med hjemmel i anden lovgivning.

Stk. 2. Reglerne i denne bekendtgørelse bortset fra §§ 1-8 finder anvendelse på erhvervsmæssig vagtvirksomhed, der udføres af statslig eller kommunal myndighed med hjemmel i anden lovgivning.«

Stk. 1. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. oktober 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. For personale, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er ansat i en vagtvirksomhed, gælder de hidtidige regler.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 22. juni 2000 Frank Jensen /Anne Tønnes

Versioner

  1. 2000-07-06 · til 2007-12-31