Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2000/2001
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/660@2000-07-13/da
I medfør af § 2, stk. 10 og 11, § 6, stk. 3 og 4, § 7, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 5 og 6, § 12, stk. 1, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 17, § 18, stk. 2 og 3, § 21, stk. 6, § 22, stk. 3, § 24, § 29, stk. 3 og § 32 i lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og efter bemyndigelse fastsættes:
§ 1
Stk. 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en momspligtig årlig omsætning på mere end 20.000 kr.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenheder pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.
Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
§ 2.
Stk. 1. Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.
Stk. 2. Anmeldelse til registeret skal ske senest 31. juli, for at virksomheden med virkning fra førstkommende 1. august kan købe afgiftsfri gødning. Hvis virksomheden er nyetableret i perioden fra den 1. august 2000 til den 31. juli 2001, kan virksomheden anmeldes med virkning for hele planperioden 2000/2001. Direktoratet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra de fastsatte frister.
Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder for fremtidige planperioder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller til virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 8. Gødskning
§ 3.
Stk. 1. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artspecifikt af bilag 1, tabel 1, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.
Stk. 2. For planperioden 2000/2001, jf. lovens § 6, udgør hele landet ét klimaområde.
Stk. 3. En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.
Stk. 4. Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede forøges med tillægget for brødhvede fastsat i bilag 1, tabel 1.
Stk. 5. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 7, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m 3 /ha.
Stk. 6. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, jf. bilag 1, tabel 1, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.
§ 4.
Stk. 1. Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.
Stk. 2. Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.
Stk. 3. For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.
§ 5.
Stk. 1. I virksomhedens samlede kvælstofkvote skal for planperioden fradrages følgende andele af kvælstofindholdet i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning tildelt virksomhedens arealer i forrige planperiode, jf. lovens § 7 (eftervirkning): 1) svine- og kvæggylle: 10 pct. 2) dybstrøelse: 15 pct. 3) anden husdyrgødning: 10 pct. 4) anden organisk gødning end husdyrgødning: 10 pct.
Stk. 2. For kartoffelfrugtsaft og pressesaft fra grøntpilleproduktion skal der ikke fradrages nogen andel.
Stk. 3. Har en del af en virksomheds marker en kvote for kvælstof på 0 kg N/ha, nedsættes fradraget i forhold til dette areals størrelse.
§ 6.
Stk. 1. En afgrødes kvælstofkvote kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 10. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation for planperioderne 1998/1999 og 1999/2000. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.
Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 31. marts i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.
§ 7.
Stk. 1. Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.
Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.
§ 8.
Stk. 1. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart og staldsystem som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.
§ 9.
Stk. 1. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.
Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien "Andre dyrearter eller staldsystemer" i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.
§ 10.
Stk. 1. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.
Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri el. lign. og skal mindst omfatte en periode på 3 måneder efter 1. maj i forrige planperiode. Samtlige oplysninger om virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning fra denne periode skal foreligge og anvendes ved beregning af korrektionsfaktorer.
Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning.
Stk. 4. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer omfattet af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan trækkes fra den producerede mængde kvælstof. Dette gælder, når der efter nævnte bekendtgørelse er fastsat bestemmelser om, at der må tilføres et bestemt niveau kvælstof ud over den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på de pågældende arealer.
§ 11.
Stk. 1. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Stk. 2. Ultimolageret for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af virksomhedens produktion af husdyrgødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.
Stk. 3. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.
§ 12.
Stk. 1. Husdyrgødning, som virksomheden modtager eller afgiver, skal dokumenteres ved en skriftlig husdyrgødningsaftale, der indeholder oplysninger om 1) navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning, 2) navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning, 3) det totale antal kg kvælstof i husdyrgødning og typen af husdyrgødning, 4) det antal dyreenheder og det antal hektar, som den leverede husdyrgødning svarer til, 5) den periode, aftalen har virkning i, og 6) modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift.
§ 13.
Stk. 1. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er overført til biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 15, stk. 6. Alternativt kan biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.
Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelse om akkreditering af selskaber mv. til inspektion.
Stk. 3. Afgasset biomasse sidestilles med husdyrgødning med hensyn til krav om husdyrgødningsaftaler.
§ 14.
Stk. 1. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) svinegylle: 55 pct. 2) kvæggylle: 50 pct. 3) dybstrøelse: 20 pct. 4) anden husdyrgødning: 45 pct.
Stk. 2. For blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes den andel, der skal anvendes, som anført i lovens § 12, stk. 2. Alternativt kan andelen fastsættes som andelen for svinegylle.
Stk. 3. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning således, at det nedsætter gødskningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1 fraviges.
§ 15.
Stk. 1. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 13, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.
Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.
Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden, jf. lovens § 4.
Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) spildevandsslam: 30 pct. 2) komposteret husholdningsaffald: 10 pct. 3) kartoffelfrugtsaft: 50 pct. 4) pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct.
Stk. 5. For andre typer af anden organisk gødning end nævnt i stk. 4 fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, til 30 procent. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4 og 5, 1. pkt.
Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.
§ 16.
Stk. 1. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.
Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.
Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof. Overdragelse
§ 17.
Stk. 1. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en skriftlig opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg. kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdysgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.
Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Den skriftlige opgørelse videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i mark- og gødningsplanen efter lovens § 21, stk. 5.
Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registreret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registeret. Der henvises i øvrigt til § 23, stk. 3.
Stk. 4. Hvis virksomhedens arealer med en kvælstofkvote bortsælges, bortforpagtes eller hvis brugsretten på anden måde ophører, og hvis der på den overdragende virksomhed i den forudgående planperiode er tilført husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal kvælstofkvoten ved udarbejdelse af gødningsplanen reduceres som nævnt i § 5. Medmindre parterne skriftligt aftaler andet, skal virksomheder, der har et areal med en kvælstofkvote, og som ophører med at eje en del af arealet, eller som bortforpagter en del heraf, reducere kvoten forholdsmæssigt mellem det overdragne areal og det samlede areal før overdragelsen.
Stk. 5. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.
§ 18.
Stk. 1. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, hvis overførslen ikke er dokumenteret af en skriftlig husdyrgødningsaftale, jf. § 12.
Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning skal opgøres på grundlag af: 1) virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning, 2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, 3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og 4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.
Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 13, stk. 2.
Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning skal opgøres på grundlag af: 1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, 2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og 3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.
§ 19.
Stk. 1. Mark- og gødningsplaner, gødningsregnskab og opgørelse af kvælstofkvote og -forbrug, jf. § 17, samt opgørelse af virksomhedens ultimobeholdning af handelsgødning og husdyrgødning, jf. § 18, skal opbevares i mindst 5 år. Plantedække
§ 20.
Stk. 1. Virksomheden skal ud over det i lovens § 18, stk. 1, nævnte areal med plantedække etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper.
Stk. 2. Arealet med efterafgrøder som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre 6 procent af det areal, der i planperioden er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2 (efterafgrødegrundarealet). Undtaget herfra er dog virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha samt virksomheder, hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg indeholdende bælgplanter eller 1-årigt braklagte arealer.
Stk. 3. Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i den efterfølgende planperiode. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.
Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte mindstekrav på 6 procent anses for opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder fra og med planperioden 1998/1999 mindst udgør 6 procent af efterafgrødegrundarealet i de pågældende planperioder.
Stk. 5. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed fraviger bestemmelserne i lovens § 18. Planlægnings- og regnskabskrav
§ 21.
Stk. 1. Der skal foreligge en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed. Kortskitsen skal være påført navn og planperiode.
Stk. 2. Mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Plantedirektoratet. Direktoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan programmerne skal datere og ajourføre skemaerne.
Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der afgiver husdyrgødning, skal indeholde skriftlig bekræftelse fra hver virksomhed, der modtager husdyrgødning, på det antal dyreenheder den leverede mængde svarer til, samt på det totale antal kg kvælstof i og typen af den husdyrgødning, der er leveret i perioden 1. august til 31. juli i den senest afsluttede planperiode.
§ 22.
Stk. 1. For virksomheder, der alene er omfattet af reglerne om plantedække, jf. lovens § 3, skal der for hver planperiode udarbejdes en markplan.
Stk. 2. Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er etableret et plantedække, eller som er udtaget af driften, jf. lovens § 18, stk. 1, og det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes senest 1. september.
Stk. 3. Den del af markplanen, der omfatter marker, der i planperioden er udtaget, dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 20, stk. 1, skal udarbejdes senest 31. marts. Gødningsleverandører
§ 23.
Stk. 1. Virksomheder registreret efter § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., der sælger eller afgiver afgiftsfri handelsgødning til virksomheder registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er solgt eller aftalt afgivet i planperioden, skal medtages i indberetningen. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.
Stk. 2. Virksomheder registeret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder eller personer, der er afsat handelsgødning til i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal omfatte navn, adresse, CPR-nr. eller virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed eller person, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden eller personen i perioden.
Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 17, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning som nævnt i stk. 2, 1. pkt. for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.
Stk. 4. Virksomheder, som hverken er registeret i medfør af lovens § 2 eller er registeret i medfør af § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., og som sælger eller afgiver handelsgødning til virksomheder omfattet af lovens § 2, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder omfattet af lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.
Stk. 5. Ved levering af flydende ammoniak, jf. stk. 1-4, der anvendes til foder, skal den mængde, der anvendes til foder, opgøres særskilt. Leveringer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.
Stk. 6. Virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der leverer anden organisk gødning end husdyrgødning samt biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse, skal indberette i hvilket omfang gødningsproduktet er leveret til brug på virksomheder omfattet af lovens § 2. Dette gælder uanset, om gødningen er leveret gennem tredjemand til virksomheder omfattet af lovens § 2. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og SE-nr. på virksomheder omfattet af lovens § 2, der har modtaget gødningen, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet af virksomheden i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal ske til Plantedirektoratet hvert år senest den 1. oktober.
Stk. 7. Biogas- og fællesanlæg, som modtager husdyrgødning, skal hvert år indberette, hvilke virksomheder omfattet af lovens § 2, anlægget har modtaget husdyrgødning fra. Dette gælder uanset, om husdyrgødningen er leveret til biogas- og fællesanlægget gennem tredjemand. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og SE-nr. på virksomheder omfattet af lovens § 2, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den husdyrgødning, der er modtaget i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal ske til Plantedirektoratet hvert år senest den 1. november.
Stk. 8. De i stk. 7 nævnte biogas- og fællesanlæg skal hvert år senest 1. november indberette oplysninger til Plantedirektoratet om type, mængde og kvælstofindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning, der er tilført anlægget i perioden 1. august til 31. juli.
Stk. 9. Indberetning af de i stk. 1-4 og stk. 6-8 nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til direktoratet. Plantedirektoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres. Nyregistrerede virksomheder
§ 24.
Stk. 1. For virksomheder, der ikke i planperioden 1999/2000 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 587 af 12. juli 1999 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 1999/2000, gælder: 1) at den andel af det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der skal fradrages virksomhedens samlede kvælstofkvote, skal fastsættes som 10 procent af virksomhedens samlede forventede forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning i planperioden 2000/2001, 2) at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2000 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2000. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, 3) at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2000 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2000. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, og 4) at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med specifik forfrugt kan kun anvendes ved fastsættelse af arealers kvælstofkvote, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation fra den foregående planperiode. Kontrol og klageadgang
§ 25.
Stk. 1. Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.
Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler. Straffebestemmelser
§ 26.
Stk. 1. Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk. 1 og 2, § 3, stk. 1, 3, 5 og 6, § 4, stk. 3, § 5, stk. 1, § 6, § 7, stk. 2, §§ 8-9, § 10, stk. 1 og 2, §§ 11-17, § 18, stk. 1, 2 og 4, § 19, § 20, stk. 1, 2 og 3, §§ 21-24 og § 25, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelse
§ 27.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. §§ 1-2 træder dog i kraft den 15. juli 2000.
Underskrift 1
Plantedirektoratet, den 4. juli 2000 Mogens Nagel Larsen /Tine Østergaard
Bilag 1
Bilagsoversigt
Bilag 1 Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Tabel 2 Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes
Tabel 3 Kvælstofnormer for andre plantekulturer
Bilag 2 Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
Tabel 2 Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabel 3 Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Tabel 5 Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin
Bilag 3 Tabel 1 Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder
Tabel 2 Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder Bilag 1 Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland
Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Lerjord Korr. udbytte kg N/hkg
JB 1+3 JB 2+4 og 11+12 *1) JB 1-4 JB 5-10
Afgrøde Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha Udbyttenorm hkg/ha Kvælstofnorm kg N/ha
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Vårsæd :
Vårbyg efter minimum 2 års korn 41 120 48 116 53 136 59 122 1,5
Vårbyg eft. 1. års korn, brak og frøgræs 41 116 48 111 53 131 59 117 1,5
Vårbyg efter roer 41 102 48 98 53 118 59 104 1,5
Vårbyg efter kløvergræs og lucerne 41 59 48 54 53 74 59 60 1,5
Vårbyg efter kartofler 41 111 48 107 53 127 59 113 1,5
Vårbyg efter andre forfrugter 41 98 48 94 53 114 59 100 1,5
Havre 41 89 48 85 53 105 59 91 1,5
Vårhvede efter minimum 2 års korn 41 127 48 124 53 145 59 131 1,7
Vårhvede efter andre forfrugter 41 114 48 111 53 131 59 118 1,7
Forårssået korn, i øvrigt 41 98 48 94 53 114 59 100 1,5
Vårsæd + bælgsæd til modenhed (maksimum 50 pct. bælgsæd) 31 67 38 56 43 72 49 53 0,5
Vintersæd :
Vinterhvede efter korn og brak*2) 52 158 70 166 70 179 87 176 1,3
Vinterhvede efter korn eller brak og med for- forfrugt kløvergræs eller lucerne*2) 52 109 70 117 70 130 87 128 1,3
Vinterhvede efter vinterraps 52 114 70 122 70 135 87 132 1,3
Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps og oliehør 52 123 70 130 70 144 87 141 1,3
Vinterhvede efter frøgræs 52 136 70 144 70 157 87 154 1,3
Vinterhvede efter kløvergræs og lucerne 52 92 70 100 70 113 87 110 1,3
Vinterhvede efter andre forfrugter 52 136 70 144 70 157 87 154 1,3
Tillæg for brødhvede 52 18 70 25 70 25 87 31 0,4
Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Lerjord Korr. udbytte kg N/hkg
JB 1+3 JB 2+4 og 11+12 *1) JB 1-4 JB 5-10
Afgrøde Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Vinterrug efter korn og brak 41 107 53 107 53 120 63 109 1,2
Hybridrug efter korn og brak 49 116 64 118 64 131 76 123 1,2
Vinterrug efter andre forfrugter 41 98 53 98 53 111 63 100 1,2
Hybridrug efter andre forfrugter 49 107 64 109 64 123 76 114 1,2
Vinterbyg efter korn og brak 50 146 58 142 58 155 71 146 1,2
Vinterbyg efter kløvergræs og lucerne 50 102 58 98 58 111 71 102 1,2
Vinterbyg efter andre forfrugter 50 129 58 124 58 138 71 129 1,2
Vintertriticale 41 131 53 132 53 145 63 135 1,3
Vintersæd i øvrigt 41 124 53 124 53 138 63 126 1,2
Industriafgrøder:
Vinterraps (inkl. efterår) 19 159 27 169 27 169 32 176 1,5
Vårraps 19 123 21 113 23 129 23 107 1,5
Oliehør 15 92 15 79 15 92 15 70 1,5
Spindhør 90 57 90 44 90 57 90 35 -
Hamp - 105 - 105 - 105 - 105 -
Andre industriafgrøder - 79 - 79 - 79 - 79 -
Bælgsæd:
Markært 45 0 45 0 45 0 45 0 -
Hestebønner 45 0 45 0 45 0 45 0 -
Lucerne 120 0 120 0 120 0 120 0 -
Lucerne med minimum 25 pct. græs 120 66 120 66 120 66 120 66 -
Anden bælgsæd - 0 - 0 - 0 - 0 -
Frøafgrøder:
Rajgræs, alm. tidlig, hybrid og ital. 12 101 12 101 12 101 12 101 -
Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Lerjord Korr. udbytte kg N/hkg
JB 1+3 JB 2+4 og 11+12 *1) JB 1-4 JB 5-10
Afgrøde Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm hkg/ha Kvælstof- norm kg N/ha
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Rajgræs, alm. sildig 12 114 12 114 12 114 12 114 -
2. års alm. rajgræs 12 123 12 123 12 123 12 123 -
Rajgræs, efterårsudlagt*3) - 35 - 35 - 35 - 35 -
Timothe 5 96 5 96 5 96 5 96 -
Hundegræs 9 140 9 140 9 140 9 140 -
Engsvingel 8 105 8 105 8 105 8 105 -
Rødsvingel, marktyper 11 105 11 105 11 105 11 105 -
Rødsvingel, plænegræstyper 8 114 8 114 8 114 8 114 -
Stivbladet svingel 8 105 8 105 8 105 8 105 -
Engrapgræs efter hvidkløver 10 96 10 96 10 96 10 96 -
Engrapgræs, marktyper*4) 11 131 11 131 11 131 11 131 -
Engrapgræs, plænegræstyper*4) 8 140 8 140 8 140 8 140 -
Alm. rapgræs 8 96 8 96 8 96 8 96 -
Strandsvingel 8 140 8 140 8 140 8 140 -
Rød- og hvidkløver 4 0 4 0 4 0 4 0 -
Kommen 11 114 11 114 11 114 11 114 4,0
Valmue 9 118 9 105 9 118 9 96 4,0
Spinatfrø 17 145 17 131 17 145 17 123 -
Bederoe- og sukkeroefrø - 158 - 158 - 158 - 158 -
Andet frø til udsæd - 105 - 105 - 105 - 105 -
Rodfrugter:
Industrikartofler 350 169 400 165 450 187 450 165 0,2
Spisekartofler 300 146 300 133 400 164 400 142 0,2
Læggekartofler 250 109 275 100 300 117 300 95 0,2
Fabriksroer 350 114 425 108 500 127 500 105 0,1
Tillæg for bjærget top - 26 - 26 - 26 - 26 -
Andre rodfrugter - 109 - 109 - 109 - 109 -
Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Lerjord Korr. udbytte kg N/netto fe
JB 1+3 JB 2+4 og 11+12 *1) JB 1-4 JB 5-10
Afgrøde Udbytte- norm netto fe/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm netto fe/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm netto fe/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm netto fe/ha Kvælstof- norm kg N/ha
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Grovfoder:
Fodersukkerroer, rod + top 9000 175 12000 175 12000 188 13000 171 -
Kålroer, rod + top 7000 165 8500 158 8500 171 8500 149 -
Silomajs efter korn og andre forfrugter 5000 145 7000 140 8000 158 8000 136 -
Silomajs efter silomajs og kløvergræs 5000 131 7000 127 8000 145 8000 123 -
Vårsædhelsæd efter kløvergræs 4600 80 5400 74 6000 92 6700 76 -
Vårsædhelsæd efter andre forfrugter 4600 123 5400 117 6000 136 6700 120 -
Vårsæd/ærtehelsæd 4600 62 5400 56 6000 74 6700 59 -
Vintersædhelsæd 6000 153 8000 158 8000 171 10000 166 -
Vårsæd, grønkorn 2300 98 3000 97 2700 105 3350 95 -
Vårsæd + bælgsæd til grønfoder 2300 62 3000 55 2700 66 3350 50 -
Vintersæd, grønkorn 3000 118 4000 123 4000 136 5000 131 -
Græs til fabrik*5) 11 263 13 315 15 368 14 342 30
Græs uden kløver 6500 290 7000 299 8500 325 7500 307 -
Græs uden kløver (lavt udbytte) 4500 193 5000 201 6500 228 5500 210 -
Græs, ekstensiv benyttelse (vedvarende græs) 3000 140 3000 140 3000 140 3000 140 -
Kløvergræs med under 50 pct. kløver 6000 207 6250 211 7500 233 6500 215 -
Kløvergræs med under 50 pct. kløver, ekstensiv benyttelse 4000 172 4250 176 5500 198 4500 180 -
Kløvergræs med over 50 pct. kløver 5000 55 5500 60 6500 70 6500 70 -
Miljøgræs, MVJ-ordning, 1 (80 N)*6) 3000 80 3000 80 3000 80 3000 80 -
Miljøgræs, MVJ-ordning, 2 (0 N)*6) 2000 0 2000 0 2000 0 2000 0 -
Græs til udegrise*7) - 140 - 140 - 140 - 140 -
Græsudlæg efter grønkorn o.lign. høstet i juni 4000 184 4250 188 5500 210 3900 182 -
Græsudlæg efter helsæd*8) 2300 130 2500 134 2600 136 2200 129 -
Græsudlæg efter korn*9) 1000 53 1000 53 1100 55 1000 53 -
Kløvergræs, udlæg efter grønkorn o.lign. høstet i juni 3500 157 3750 157 5000 158 3400 156 -
Kløvergræs, udlæg efter helsæd*8) 1300 100 1500 100 1500 100 1300 100 -
Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet sandjord Lerjord Korr. udbytte kg N/netto fe
JB 1+3 JB 2+4 og 11+12 *1) JB 1-4 JB 5-10
Afgrøde Udbytte- norm netto fe/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm netto fe/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm netto fe/ha Kvælstof- norm kg N/ha Udbytte- norm netto fe/ha Kvælstof- norm kg N/ha
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Kløvergræs, udlæg efter korn*9) 1000 33 1000 33 1100 33 1000 33 -
Andet grovfoder, 7 mdr. vækstsæson - 175 - 175 - 175 - 175 -
Andet grovfoder, 5 mdr. vækstsæson - 105 - 105 - 105 - 105 -
Andet grovfoder, 3 mdr. vækstsæson - 70 - 70 - 70 - 70 -
Efterafgrøder, grøngødning o.lign.:
Gul sennep - 0 - 0 - 0 - 0 -
Andre efterafgrøder, grøngødninger - 0 - 0 - 0 - 0 -
Uvandet grovsand Uvandet finsand Vandet jord Lerjord
JB 1+3 JB 2+4 og 11+12 *1) Alle jordtyper JB 5-10 Korr.
Afgrøde Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- Udbytte- Kvælstof- udbytte
norm norm norm norm norm norm norm norm kg N/hkg
hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Grønsager på friland:
Asier - 135 - 120 - 135 - 110 -
Asparges - 150 - 135 - 150 - 125 -
Bladselleri - 215 - 200 - 215 - 190 -
Blomkål - 255 - 240 - 255 - 230 -
Broccoli - 215 - 200 - 215 - 190 -
Grønkål - 165 - 150 - 165 - 140 -
Gulerod 400 125 400 110 400 125 400 100 0,1
Hvidkål - 285 - 270 - 285 - 260 -
Kepaløg - 165 - 150 - 165 - 140 -
Kinakål - 195 - 180 - 195 - 170 -
Knoldselleri - 235 - 220 - 235 - 210 -
Pastinak - 165 - 150 - 165 - 140 -
Rodpersille - 165 - 150 - 165 - 140 -
Bladpersille - 205 - 190 - 205 - 180 -
Porre - 225 - 210 - 225 - 200 -
Rosenkål - 240 - 225 - 240 - 215 -
Rødbede - 180 - 165 - 180 - 155 -
Rødkål - 265 - 250 - 265 - 240 -
Salat - 165 - 150 - 165 - 140 -
Savoykål - 265 - 250 - 265 - 240 -
Spidskål - 265 - 250 - 265 - 240 -
Spinat, blad - 120 - 105 - 120 - 95 -
Sukkermajs - 155 - 140 - 155 - 130 -
Ærter til konsum - 0 - 0 - 0 - 0 -
Andre grønsager (pr. år) - 265 - 250 - 265 - 240 - Jordtype: Jordtypen angives som den dominerende jordtype i rodzonen, d.v.s. at jordtypen kan afvige fra jordtypen i pløjelaget. Forfrugt: Forfrugt er den først høstede afgrøde året før. Udbytter: De fastsatte standardudbytter for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler er udbyttet afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagersvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 fe = 1,2 kg færdigvare. Normer for græs: Indplacering af græsmarker i græs uden kløver, græs uden kløver (lavt udbytte) eller græs, ekstensiv benyttelse (f.eks. vedvarende græs) skal ske efter udbyttets størrelse, herunder antallet af græssende dyr pr. ha. Dette gælder også for kløvergræs. *1) JB 12 kan indplaceres efter andre jordtypegrupper efter teksturen. *2) Dyrkes vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne, skal normen for »vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne« anvendes. *3) Tilførsel i efteråret, hvor rajgræsset er lagt ud. *4) Efter andre forfrugter end hvidkløver. *5) Normen omfatter også kløvergræs anvendt udelukkende til fabrik. Udbytte i tons færdigvare pr. ha (93 pct. tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvare med faktoren 1 fe = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion kan foretages med 30 kg N pr. tons færdigvare, jf. § 10, stk. 4. *6) Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktion af kvælstof i husdyrgødningen. *7) Normen er inkl. gødning afsat af udegrisene og inkl. eftervirkning i følgende år *8) Til efterafgrøde efter helsæd og efterslæt efter tidlig høstet frøgræs (høstet inden 1. august). *9) Til efterafgrøde efter korn til modenhed, brak og efterslæt efter sildige frøgræsser (høstet efter 1. august).
Bilag 2
Bilag 1 Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes. Alrø Asketis Aspect Baltimore Bandit Bill Borneo Bussard Cardos Classic Complet Flair Fold Gefion Grommit Hanseat Hereward Herzog Hybris Kris Maverick Palast Pentium Rialto Ritmo Shamrock Sovereign Stava Tarso Terra Toronto Turbulent Ure Versailles Yacht
Bilag 3
Bilag 1 Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer Afgrøde Kvælstofnorm kg N/ha Havefrø Chrysanthemum Garland 40 Dild 90 Kinesisk kål 140 Karse 120 Roquette 110 Radis 120 Bladbede, rødbede 210 Grønkål 160 Gulerødder 160 Kål (hvidkål) 200 Kruspersille og rodpersille 210 Kørvel 180 Majroe 160 Pastinak 120 Skorzonerrod 150 Havrerod 150 Purløg 120 Timian 120 Andet havefrø 100 Blomsterfrø 60 Markkultur, friland Blomsterløg 300 En-årige og stauder 300 Buske og træer, planteskoler 150 Energiafgrøder Energipil 75 Elefantgræs 75 Containerplads 1) Alle kulturer 550 Frugt og bær Jordbær 80 Solbær, ribs 160 Hindbær 100 Kirsebær og blomme 100 Undervækst af græs i kirsebær- og blommekulturer 2) 150 Hyld 200 Hassel 85 Pærer 140 Æbler 140 Andre frugtarter 100 Væksthuskultur, åbent system 3) Tomat 2350 Agurk 2100 Salat 900 Andre grønsager 800 Snitblomster 1100 Potteplanter 950 Væksthuskultur, lukket system 4) Alle kulturer Udbragt mængde N Champignondyrkning Champignon Udbragt mængde N Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt Juletræer og klippegrønt 75 Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 meter 15 Skovrejsning på tidligere landsbrugsjord 0 1) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 2) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden. 3) Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 4) Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.
Bilag 4
Bilag 2 Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (stor race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (stor race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsopdræt (både fra malkekøer og ammekøer) Antallet opgøres uanset alder (stor race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsstud (både fra malkekøer og ammekøer) Antallet opgøres uanset alder (stor race og Jersey opgøres hver for sig) 1 stk. produceret fedekvæg Salgsbilag i perioden (stor race og Jersey opgøres hver for sig) 1 årsso med 22 grise til 7,5 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,5 30 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg 10 stk. producerede slagtesvin, 30 98 kg Salgsbilag i perioden 1000 stk. producerede slagtekyllinger Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 36, 39 eller 42 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger 100 stk. producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier tunge eller mini 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 100 stk. producerede hønniker Salgsbilag i perioden 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnraccoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årshest Opgøres inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg 1 moderfår med lam Antal får uafhængigt af antal lam
Bilag 5
Bilag 2 Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning
Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype og gødningstype. For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Der henvises til tabel 3.
Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager)
1 årsko uden opdræt (RDM og SDM)
Bindestald med grebning Staldgødning 54,8
+ ajle 58,5
Bindestald med riste Gylle 121,7
Sengebåsestald med fast gulv Gylle 115,3
Sengebåsestald med spalter Gylle 121,7
Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 128,5
Dybstrøelse, ædeplads med spalter Dybstrøelse 65,8
+ gylle 59,6
Trædeudmugning Dybstrøelse 108,4
1 årsko uden opdræt (Jersey)
Bindestald med grebning Staldgødning 46,5
+ ajle 48,5
Bindestald med riste Gylle 102,2
Sengebåsestald med fast gulv Gylle 96,8
Sengebåsestald med spalter Gylle 102,2
Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 110,9
Dybstrøelse, ædeplads med spalter Dybstrøelse 57,0
+ gylle 49,8
Trædeudmugning Dybstrøelse 91,8
1 årsammeko uden opdræt 1)
Bindestald med grebning Staldgødning 21,4
+ ajle 29,7
Bindestald med riste Gylle 54,4
Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 58,5
1 årsopdræt eller årsstud, stor race 2)
Småkalve, bokse Dybstrøelse 5,3
Kvier/stude, bindestald Staldgødning 13,3
+ ajle 14,3
Småkalve, bokse Dybstrøelse 5,3
Kvier/stude, spaltegulvbokse Gylle 27,8
Småkalve, bokse Dybstrøelse 5,3
Kvier/stude, dybstrøelsesstald Dybstrøelse 31,5
1 årsopdræt eller årsstud, Jersey 2)
Småkalve, bokse Dybstrøelse 4,5
Kvier/stude, bindestald Staldgødning 10,5
+ ajle 9,3
Småkalve, bokse Dybstrøelse 4,5
Kvier/stude, spaltegulvbokse Gylle 19,8
Småkalve, bokse Dybstrøelse 4,5
Kvier/stude, dybstrøelsesstald Dybstrøelse 24,0
Fedekvæg, stor race 2) + 3)
Småkalve, bokse Dybstrøelse 10,9
Ungtyre, bindestald Staldgødning 9,7
+ ajle 12,1
Småkalve, bokse Dybstrøelse 10,9
Ungtyre, bindestald med riste Gylle 23,1
Småkalve, bokse Dybstrøelse 10,9
Ungtyre, dybstrøelsesstald Dybstrøelse 24,3
Småkalve, bokse Dybstrøelse 10,9
Ungtyre, spaltegulvbokse Gylle 21,9
Fedekvæg, Jersey 2) + 4)
Småkalve, bokse Dybstrøelse 8,3
Ungtyre, bindestald Staldgødning 8,0
+ ajle 8,4
Småkalve, bokse Dybstrøelse 8,3
Ungtyre, bindestald med riste Gylle 17,4
Småkalve, bokse Dybstrøelse 8,3
Ungtyre, dybstrøelsesstald Dybstrøelse 19,2
Småkalve, bokse Dybstrøelse 8,3
Ungtyre, spaltegulvbokse Gylle 16,4
1 årsso m. 22 grise til 7,5 kg 5) + 6)
Delvis spaltegulv Gylle 21,7
Individuel opstaldning, fast gulv Staldgødning 5,5
+ ajle 12,8
Dybstrøelse Dybstrøelse 21,4
Opdelt lejeareal Dybstrøelse 5,9
+ gylle 16,2
10 smågrise, 7,5-30 kg
Fuldspaltegulv Gylle 5,7
Delvis spaltegulv Gylle 6,0
Fast gulv Staldgødning 1,5
+ ajle 3,0
Dybstrøelse Dybstrøelse 4,1
10 producerede slagtesvin, 30-98 kg 7)
Fuldspaltegulv Gylle 27,3
Delvis spaltegulv Gylle 27,4
Fast gulv Staldgødning 9,1
+ ajle 14,2
Opdelt lejeareal Dybstrøelse 10,2
+ gylle 13,7
Dybstrøelse Dybstrøelse 20,4
Slagtefjerkræ
Slagtekyllinger, 36 dage, 1000 producerede 8) Dybstrøelse 26,0
Slagtekyllinger, 39 dage, 1000 producerede 8) Dybstrøelse 31,1
Slagtekyllinger, 42 dage, 1000 producerede 8) Dybstrøelse 36,2
Skrabekyllinger, 56 dage, 1000 producerede Dybstrøelse 38,8
Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage, 1000 producerede Dybstrøelse 94,8
Kalkuner, tunge, 133 dage, 100 producerede 9) Dybstrøelse 41,7
Kalkuner, mini, 70 dage, 100 producerede 9) Dybstrøelse 10,5
Ænder, 52 dage, 100 producerede Dybstrøelse 11,4
Høns og hønniker
Fritgående med kummer, 100 årshøner Dybstrøelse 13,7
+ staldgødning 24,9
Fritgående uden kummer, 100 årshøner Dybstrøelse 41,2
Økologiske med kummer, 100 årshøner Dybstrøelse 15,5
+ staldgødning 28,1
Økologiske uden kummer, 100 årshøner Dybstrøelse 46,4
Skrabehøns med kummer, 100 årshøner Dybstrøelse 15,9
+ staldgødning 29,2
Skrabehøns uden kummer, 100 årshøner Dybstrøelse 48,1
Burhøns, gødning uden vandtilsætning, 100 årshøner Staldgødning 55,5
Burhøns, gødning med vandtilsætning, 100 årshøner Gylle 64,0
Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift, 100 årshøner Dybstrøelse 57,3
Hønniker, konsum, netdrift, 119 dage, 100 producerede Gylle 8,0
Hønniker, konsum, gulvdrift, 119 dage, 100 producerede Dybstrøelse 5,8
Hønniker, rugeæg, gulvdrift, 119 dage, 100 producerede Dybstrøelse 8,2
Pelsdyr
Mink, 1 årstæve, gødningsrende Gylle 2,4
Mink, 1 årstæve, grusbund Fast gødning 1,0
Ræve og finnraccoon, 1 årstæve Fast gødning 2,7
Heste og får
1 voksen årshest, 400 kg Dybstrøelse 33,7
1 voksen årshest, 600 kg Dybstrøelse 45,2
1 voksen årshest, 800 kg Dybstrøelse 57,5
1 moderfår med lam Dybstrøelse 18,8
Andre dyrearter eller staldsystemer 10) kg kvælstof pr. DE
Kvæg, andre staldsystemer 112,2
Svin, andre staldsystemer 86,4
Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 83,4
Pelsdyr, andre staldsystemer 51,7
Heste, andre staldsystemer 82,6
Andre dyrearter 98,6 1) For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, stor race og fedekvæg, stor race. 2) Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 4-6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre. 3) For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. 4) For avlstyre op til 330 kg anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. 5) Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe-drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden. 6) Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 98 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. Hvis der købes polte, der har en indgangsvægt på under 98 kg, kan der korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende vægtintervaller. Efter 98 kg er poltene indregnet i soholdet. 7) For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg ganges normtallene med 1,23. 8) Ved afvigende slagtealder kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre. 9) Kvælstofmængderne for kalkuner forudsætter, at produktionsflokkene består af ca. 50% hanner og ca. 50% hunner. Afviger kønsfordelingen væsentligt fra dette, skal korrektionsformlerne anvendes. 10) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.
Bilag 6
Bilag 2 Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.
Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:
Malkekøer, stor race:
Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7450 kg mælk pr. årsko for stor race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,7)/128
Malkekøer, Jersey:
Type 1: For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5230 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1% af kvælstoffet i gødningen.
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:
((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/107
Fedekvæg, stor race, 220-440 kg:
Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:
1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695
1280
Type 2:* Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. tyr i vægtintervallet x g råprotein pr. fe / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/24,3
Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:
Type 1: Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor:
2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 476
1008
Type 2:* Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. tyr i vægtintervallet x g råprotein pr. fe / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/18,2
Søer:
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. årsso x g råprotein pr. fe / 6250) 1,44 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst))/25,7
Smågrise:
Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) 673
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, fravænningsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. produceret gris x g råprotein pr. fe / 6250) ((afgangsvægt fravænningsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst))/0,67
Slagtesvin:
Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:
(afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt))) 3280
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((fe pr. produceret svin x g råprotein pr. fe / 6250) ((slagtevægt x 1,31 indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst))/3,28
Slagtefjerkræ:
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Slagtekyllinger, 36 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg ilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/42,8
Slagtekyllinger, 39 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/51,3
Slagtekyllinger, 42 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/59,8
Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/64,7
Slagtekyllinger, økol, 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/156,6
Kalkuner, tunge: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/69,2
Kalkuner, mini: ((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/17,4
Ænder, 52 dage: ((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,5
Høns og hønniker:
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:
Fritgående høns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/82,6
Økologiske høns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,2
Skrabehøns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,4
Burhøns: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/86,8
HPR-høner: ((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,4
Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/9,3
Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,1
Mink:
Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/196
* Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist.
Bilag 7
Bilag 2 Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
Afgrøder Gram råprotein
pr. foderenhed
Roer, rod + top
Foderroer 73
Sukkerroer 59
Kålroer 100
Turnips 113
Rod + top 126
Roetop, frisk 198
Roetop, ensilage 225
Kålroetop 241
Top + pulpetter 180
Top + halm 204
Top + halm + pulpetter 200
Helsæd + top 155
Samensilage
Ensilerede roer + top + pulpetter 148
Ensilerede roer + halm 111
Gulerødder og kartofler
Gulerødder 106
Kartofler 90
Lucerne
Lucerne, begyndende blomstring 288
Lucerne i blomst 296
Lucerne efter blomstring 333
Kløvergræs
Kløvergræs, 1. uge, 10-30% kløver 240
Kløvergræs, 2. uge, 10-30% kløver 219
Kløvergræs, 4. uge, 10-30% kløver 189
Kløvergræs, 1. uge, 30-50% kløver 248
Kløvergræs, 2. uge, 30-50% kløver 228
Kløvergræs, 4. uge, 30-50% kløver 197
Kløvergræs, 1. uge, over 50% kløver 255
Kløvergræs, 2. uge, over 50% kløver 236
Kløvergræs, 4. uge, over 50% kløver 226
Kløvergræs, storfold, tidl., vanding 235
Kløvergræs, storfold, midt, vanding 250
Kløvergræs, storfold, sen, vanding 273
Kløvergræs, storfold, tidl., ingen vanding 223
Kløvergræs, storfold, midt, ingen vanding 232
Kløvergræs, storfold, sen, ingen vanding 278
Kløvergræs, ration, tidl., vanding 214
Kløvergræs, ration, midt, vanding 221
Kløvergræs, ration, sen, vanding 262
Italiensk rajgræs
Italiensk rajgræs, forår, tidl. 238
Italiensk rajgræs, forår, midt 216
Italiensk rajgræs, forår, sen 203
Italiensk rajgræs, efter helsæd 211
Italiensk rajgræs, efter korn 222
Hundegræs/enggræs/timothe
Hundegræs, 4. uge 190
Varigt enggræs 232
Timothe, 4. uge 180
Græs
Græs, 1. uge, 70 N 187
Græs, 2. uge, 70 N 181
Græs, 4. uge, 70 N 160
Græs, 1. uge, 100 N 206
Græs, 2. uge, 100 N 209
Græs, 4. uge, 100 N 177
Græs, 1. uge, 125 N 222
Græs, 2. uge, 125 N 220
Græs, 4. uge, 125 N 194
Helsæd, frisk
Galega 278
Hvidkløver, begyndende blomstring 238
Rødkløver, begyndende blomstring 196
Fodermarvkål 148
Hestebønner 210
Sød lupin 264
Havre, ærter, vikker 206
Grønbyg før skridning 185
Byghelsæd 137
Havrehelsæd 190
Majs, frisk 128
Rug, frisk 168
Ærter 188
Lucerneensilage
Lucerneensilage, begyndende blomstring 290
Lucerneensilage, i blomst 270
Kløvergræsensilage
Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, 10-30% kløver 190
Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, 10-30% kløver 197
Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, 10-30% kløver 200
Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, 30-50% kløver 200
Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, 30-50% kløver 207
Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, 30-50% kløver 212
Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, over 50% kløver 209
Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, over 50% kløver 216
Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, over 50% kløver 222
Græsensilage
Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage 209
Efterafgrøde, helsæd, ensilage 221
Efterafgrøde, korn, ensilage 221
Hundegræs, ensilage 231
Varigt enggræs, ensilage 218
Græsensilage, let fordøjelighed, 70 N 175
Græsensilage, middel fordøjelighed, 70 N 184
Græsensilage, tung fordøjelighed, 70 N 191
Græsensilage, let fordøjelighed, 100 N 190
Græsensilage, middel fordøjelighed, 100 N 200
Græsensilage, tung fordøjelighed, 100 N 204
Græsensilage, let fordøjelighed, 125 N 211
Græsensilage, middel fordøjelighed, 125 N 215
Græsensilage, tung fordøjelighed, 125 N 227
Græsensilage, tung fordøjelighed 212
Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage m.v.
Galega, ensilage 288
Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage 264
Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage 209
Fodermarvkål, ensilage 171
Hestebønne, ensilage 221
Sød lupin, ensilage 273
Havre + ærter + vikke, ensilage 207
Helsædensilage
Grønbygensilage 208
Byghelsæd, ensilage, let fordøjelighed 130
Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 140
Byghelsæd, ensilage, tung fordøjelighed 149
Vinterbyghelsæd, ensilage 156
Havrehelsæd, ensilage 190
Hvede-græs, ensilage 176
Hvede-ært, ensilage 163
Hvedehelsæd, ensilage, let fordøjelighed 122
Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 124
Hvedehelsæd, ensilage, tung fordøjelighed 133
Majsensilage, let fordøjelighed 105
Majsensilage, middel fordøjelighed 112
Majsensilage, tung fordøjelighed 130
Grønrug, ensilage 175
Byg-ært, ensilage, 25% ærter 155
Byg-ært, ensilage, over 50% ærter 168
Ærteensilage 191
Hø og grønpiller
Lucernehø, i blomst 282
Kløverhø, i knop 213
Kløverhø, i blomst 179
Græshø 196
Grønpiller, høj fordøjelighed 238
Grønpiller, middel fordøjelighed 266
Grønpiller, lav fordøjelighed 299
Lucernepiller, høj fordøjelighed 276
Lucernepiller, lav fordøjelighed 327
NH 3 - og NaOH-behandlet halm
Byghalm, NaOH-behandlet 104
Byghalm, NH 3 -behandlet, høj fordøjelighed 191
Byghalm, NH 3 -behandlet, lav fordøjelighed 183
Havrehalm, NH 3 -behandlet 200
Hvedehalm, NH 3 -behandlet 208
Rughalm, NH 3 -behandlet 264
Frøgræshalm, NH 3 -behandlet, høj fordøjelighed 235
Frøgræshalm, NH 3 -behandlet, lav fordøjelighed 247
Halm, ubehandlet
Byghalm, vår 156
Byghalm, vinter 172
Havrehalm 159
Hvedehalm 142
Rughalm 179
Ærtehalm 202
Frøgræshalm 196
Korn
Byg 107
Havre 129
Hvede 103
Rug 92
Triticale 117
Frø
Hestebønner 267
Hørfrø 139
Rapsfrø, dobbeltlav 117
Ærter 186
Bilag 8
Bilag 2 Tabel 5: Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin Fodermidler Gram råprotein pr. foderenhed Vårbyg, 1998 høst 98 Vårbyg, 1999 høst 93 Vinterbyg, 1998 høst 111 Vinterbyg, 1999 høst 104 Hvede, 1998 høst 93 Hvede, 1999 høst 89 Rug, 1998 høst 79 Rug, 1999 høst 78 Tritikale, 1998 høst 98 Tritikale, 1999 høst 93 Ærter, 1998 høst 192 Ærter, 1999 høst 204 Havre 141 Sojaskrå, toasted (USA/Europa) 379 Sojaskrå, toasted (Sydamerika) 395 Sojaskrå, toasted (ukendt) 388 Rapsfrø 107 Rapsskrå 401 Rapskage, 5% fedt 343 Rapskage, 9% fedt 296 Rapskage, 14% fedt 262 Solsikkeskrå, delvis afskallet 473 Sojaproteinkoncentrat 515 Fiskemel, askefattigt 512 Fiskemel, Island 485 Kødbenmel, min. 40 % protein 558 Kødmel, min. 55 % protein 527 Fedt, teknisk animalsk fedt 0 Valle, kategori A 83 Valle, kategori B 57 Gærfløde, øl 287 Gærfløde, insulin (produktion) 398 Gærfløde, sprit 388
Bilag 9
Bilag 3 Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder - græsudlæg - korn og græs sået efter høst, dog sået senest den 1. august - korsblomstrede afgrøder sået umiddelbart før eller efter høst, dog senest den 20. august 1 - frøgræs. 1) arealer med korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder. Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde - korn (vår- og vintersæd) - ærter - vår- og vinterraps - hestebønner - rybs - solsikke - soya - oliehør o.lign. - sennep Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.