Bekendtgørelse om dansk vinproduktion
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/708@2000-07-27/da
I medfør af § 1, stk. 1, § 3, § 4, stk. 1, § 24 og § 27 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. (Bemyndigelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 3. november 1999, fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1.
Stk. 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på produktion af vin i kommercielt øjemed og avl af druer med henblik herpå. Registrering
§ 2.
Stk. 1. Producenter af druer eller vin skal lade sig registrere hos Direktoratet for FødevareErhverv, Kampmannsgade 3, 1780 København V. Registreringen skal ske senest inden høsten af de druer, hvoraf der skal produceres vin i kommercielt øjemed.
Stk. 2. Der skal anvendes et registreringsskema, som fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv.
Stk. 3. Hvis produktionen ophører, skal dette indberettes til Direktoratet for FødevareErhverv. Druesorter
§ 3.
Stk. 1. Der må kun produceres vin af druesorter, som er nævnt i bilag 1. Der må kun anvendes grundstammer, som er nævnt i bilag 2.
Stk. 2. Producenter af druer eller vin skal til enhver tid være i stand til at dokumentere, hvilke druesorter og grundstammer der dyrkes. Oplysningspligt
§ 4.
Stk. 1. Direktoratet for FødevareErhverv udsender hvert produktionsår et oplysningsskema, som producenter af druer eller vin har pligt til at returnere i udfyldt stand inden den 15. august.
Stk. 2. Producenter af druer eller vin skal løbende føre ind- og udgangsbøger over høst, produktion og lagerbestand. Kontrol
§ 5.
Stk. 1. Kontrollen med vinmarker, druesorter, lagre m.v. foretages i form af stikprøvekontrol.
Stk. 2. Det påhviler producenterne at yde den nødvendige bistand ved kontroleftersyn. Producenterne skal blandt andet forevise de registrerede arealer og de bygninger, der er relevante for drueavl og vinproduktion samt dokumentation for dyrkede druesorter og anvendte grundstammer, ind- og udgangsbøger, regnskabsmateriale, m.v. Straffebestemmelser
§ 6.
Stk. 1. Overtrædelse af § 2, § 3, § 4 og § 5, stk. 2 straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Ikrafttrædelse
Stk. 3. § 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. For så vidt angår produktion af vin finder bekendtgørelsen anvendelse på vin produceret af druer høstet efter den 1. august 2000.
Underskrift 1
Direktoratet for FødevareErhverv, den 18. juli 2000 Arent B. Josefsen /Margit Lavesen
Bilag 1
Bilag 1 Druesorter der må dyrkes i Danmark Druefarve : B = Blanc (grøn), Rs = Rosé, N = Noir (blå) Akolon (N) Bianca (B) Blå Donau (N) Castel 19637 (N) Don Muscat (N) Dunkelfelder (N) Ehrenbreitsteiner (B) Eszter (B) GF.GA 48-12 (B) GF.GA 64-170-1 (N) GM 4-46 kl 10 (B) GM 6493-2 (Rs) GM 6495-3 (B) GM 7932-1 (B) Goldriesling (B) Huxelrebe (B) Kerner (B) Kernling (B) Léon Millot (N) Madeleine Angevine 7672 (B) Madeleine Sylvaner (B) Merzling (B) Nero (N) Optima (B) Orion (B) Ortega (B) Phoenix (B) Précose de Malingre (B) Reflex (B) Reform (B) Regent (N) Regner (B) Rondo (N) Siegerrebe (Rs) Sirius (B) Solaris (B) Tidlig Blå Burgunder (N) Zalas Perle (B)
Bilag 2
Bilag 2 Grundstammer der må anvendes i Danmark 5 C Geisenheim 5 C Teleki 101-14 Millardet Binova Börner Kober 5 BB Kober 125 AA RU 140 SO 4 Teleki 8 B