Gelex

Bekendtgørelse om elafregningspriser for decentrale elproducenter

OphævetVersion 2000-08-28fra 2000-08-28 til 2004-12-22
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/786@2000-08-28/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Kapitel 1 Bekendtgørelsens område
    1. § 1.
  3. Kapitel 2 Afregningspris
    1. § 2.
    2. § 3.
    3. § 4.
    4. § 5.
  4. Kapitel 3 Tekniske bestemmelser
    1. § 6.
    2. § 7.
  5. Kapitel 4 Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser
    1. § 8.
    2. § 9.
  6. Underskrift 1
  7. Bilag 1
  8. Bilag 2

I medfør af § 9 a, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996 om elforsyning, som ændret ved lov nr. 486 af 12. juni 1996, fastsættes:

Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

§ 1.

Stk. 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på naturgasfyrede decentrale og industrielle kraftvarmeanlæg samt elproduktionsanlæg, der anvender affald, biogas, halm, træ og andre fornyelige brændsler. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på vandkraftanlæg og solcelleanlæg med installeret kapacitet over 6 kW pr. husstand.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på vindkraftanlæg, solcelleanlæg med installeret kapacitet indtil 6 kW pr. husstand samt elproduktionsanlæg, der anvender olie, kul, orimulsion med videre.

Kapitel 2 Afregningspris

§ 2.

Stk. 1. Elektricitet fra de i § 1 nævnte anlæg aftages af net- og systemansvarlige virksomheder til en betaling, der svarer til omkostningerne ved at producere og transportere elektricitet, herunder brændsels- og driftsomkostninger med videre og langsigtede anlægsomkostninger. Betalingen fastsættes som de langsigtede marginalomkostninger ved at producere elektricitet på et naturgasfyret combined cycle referenceværk inklusive sparet netudbygning og sparet nettab ved decentral placering. Beregningsmetoden fremgår af bilag 1, og beregningsparametrene fremgår af bilag 2.

Stk. 2. Hvis kun en del af elektriciteten produceres på brændslerne omtalt i § 1, stk. 1, afregnes denne del efter stk. 1, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Olie og lignende, der udelukkende anvendes som opstarts- og nødbrændsel, behandles afregningsmæssigt som hovedbrændslet.

Stk. 4. Afregningsprisen efter stk. 1 kan udbetales som a conto betaling.

§ 3.

Stk. 1. De netvirksomheder, der aftager elektriciteten, jf. § 2, kan opkræve en betaling for administration og måling af den decentrale elproduktion. Betalingen må ikke overstige de faktiske omkostninger.

§ 4.

Stk. 1. Decentrale elproducenter er forpligtet til at give net- og systemansvarlige virksomheder alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for beregning af afregningsprisen efter § 2 samt beregning af betalingen efter § 3.

§ 5.

Stk. 1. Elproducenter, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden afregnes i henhold til en eksisterende aftale, kan kræve fortsat at blive afregnet efter denne. Såfremt en af parterne finder, at aftalen er urimelig, kan denne dog indbringes for Energitilsynet, jf. § 8.

Kapitel 3 Tekniske bestemmelser

§ 6.

Stk. 1. Inden for de i bilag 1 nævnte rammer og med rimeligt varsel kan den systemansvarlige virksomhed foretage en tidsmæssig ændring af de i bilaget nævnte spids- og højlastperioder for en eller flere elproducenter inden for tidsrummet 5:00-22:00, hvis dette er nødvendigt af hensyn til elsystemets overordnede drift.

§ 7.

Stk. 1. Den systemansvarlige virksomhed kan stille objektive og ikke diskriminerende tekniske krav til den decentrale elproducent begrundet i hensyn til elsystemets overordnede drift og sikkerhed.

Stk. 2. I den udstrækning de tekniske krav, jf. stk. 1, medfører et økonomisk tab for den decentrale elproducent som følge af, at producenten ikke har frihed til at udnytte elafregningen i højlast og spidslast optimalt, kompenserer den systemansvarlige virksomhed producenten herfor.

Kapitel 4 Klage- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 8.

Stk. 1. Afregningsprisen efter § 2 og § 5 samt øvrige vilkår efter §§ 3, 6 og 7 kan af parterne indbringes for Energitilsynet.

§ 9.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000.

Underskrift 1

Miljø- og Energiministeriet, den 21. august 2000 Svend Auken /Knud Pedersen

Bilag 1

Bilag 1

Beregning af omkostning ved elproduktion på referenceværk og sparede netomkostninger. Der fastlægges tre tarifperioder: lavlast, højlast og spidslast med forskellig afregningspris i hver periode. Spids- og højlasttimerne skal placeres inden for perioden 05:00-22:00. Lavlasttimerne fastlægges til alle øvrige timer. Referenceværkets årlige benyttelsestid T fastsættes til 5300 timer, svarende til elforbrugets benyttelsestid. Antallet af drifttimer pr. år for referenceværket i de tre perioder kaldes T l , T h og T s (timer). Forholdet mellem 1273 og det samlede antal spidslasttimer i et kalenderår kaldes K s . Forholdet mellem 2492 og det samlede antal højlasttimer i et kalenderår kaldes K h . Referenceværkets specifikke anlægsomkostning kaldes A (kr/kW). Referenceværkets faste driftsomkostninger kaldes D f (kr/kW/år). Referenceværkets variable driftsomkostninger kaldes D v (kr/kWh). Referenceværkets års-elvirkningsgrad målt i forhold til nedre brændværdi kaldes h (%). Den økonomiske levetid for investeringer i referenceværk og net kaldes L (år). Sparede netinvesteringer kaldes N (kr/kW) på det pågældende spændingsniveau. Der betales for sparede netinvesteringer på alle de niveauer, der ligger over tilslutningspunktet med undtagelse af 400 kV nettet. Jf. bilag 2, tabel C. Rentefoden kaldes r (%). Kapitaliseringsfaktoren k = r/(1-(1+r) -L ) (%). Anlægsomkostningerne, de faste driftsomkostninger og sparede netinvesteringer fordeles på tarifperioder med fordelingsnøglen: a l , a h og a s (%). Nettab i de tre perioder på det pågældende spændingsniveau kaldes t l , t h , t s (%). Der betales for sparet nettab på alle de niveauer, der ligger over tilslutningspunktet. Jf. bilag 2, tabel B. Referenceværkets naturgaspris målt i forhold til nedre brændværdi kaldes B (kr/kWh). Denne deles op i en kulprisreguleret del, B 1 , og en nettoprisindeksreguleret del, B 2 . Afregningsprisen i tarifperiode i (i = l, h eller s) ved tilslutning på kraftværksniveau fastsættes til: V i =B/ h +D v +K i . (k . A+D f ) . a i /T i . Afregningsprisen i tarifperiode i (i = l, h eller s) ved tilslutning på 150/60 kV transformer niveau fastsættes til: V i * =V i /(1-t i )+K i . k . N . a i /T i , hvor t i er nettabet på 400/150 kV niveau, og N er sparet netudbygning på 150 kV niveau.

Afregningsprisen i tarifperiode i (i = l, h eller s) ved tilslutning på 60/10 kV transformer niveau fastsættes til: V i ** =V i * /(1-t i )+K i . k . N . a i /T i , hvor t i er nettabet på 60 kV niveau, og N er sparet netudbygning på 60 kV niveau. Afregningsprisen i tarifperiode i (i = l, h eller s) ved tilslutning på 10/0,4 kV transformer niveau fastsættes til: V i *** =V i ** /(1-t i )+K i . k . N . a i /T i , hvor t i er nettabet på 10 kV niveau, og N er sparet netudbygning på 10 kV niveau. Afregningsprisen i tarifperiode i (i = l, h eller s) ved tilslutning på 0,4 kV niveau ved forbrugsstedet fastsættes til: V i *** /(1-t i )+K i . k . N . a i /T i , hvor t i er nettabet på 0,4 kV niveau, og N er sparet netudbygning på 0,4 kV niveau. I denne bekendtgørelse sidestilles spændingsniveauet 150 kV med 132 kV og 60 kV med 50 kV.

Bilag 2

Bilag 2 Fastlæggelse af beregningsparametre De i bilag 1 indgående parametre fastsættes således: Parameter Værdi Enhed Regulering r 6 % Reguleres ikke L 25 år Reguleres ikke A 4993 kr/kW Nettoprisindeks a l 0 % Reguleres ikke a h 50 % Reguleres ikke a s 50 % Reguleres ikke D v 0,014 kr/kWh Nettoprisindeks D f 75 kr/kW/år Nettoprisindeks h 58 % Reguleres ikke t i fastlægges i tabel B % Reguleres ikke N fastlægges i tabel C kr/kW Nettoprisindeks B=B 1 +B 2 0,0891 kr/kWh Se nedenfor B 1 0,0464 kr/kWh CIF-kulpris B 2 0,0427 kr/kWh Nettoprisindeks T l 2475 timer/år Reguleres ikke T h 1728 timer/år Reguleres ikke T s 1097 timer/år Reguleres ikke Tabel A. Nettoprisindeks henviser til Danmarks Statistik. Reguleringsprisniveau: februar 2000. Basisimportprisen (CIF) for kul sættes til 9,6 kr/GJ. Marginale nettab (t i ) Lavlast Højlast Spidslast 150+400 kV 2,8% 4,2% 4,7% 60 kV 2,1% 3,2% 3,6% 10 kV 1,4% 2,7% 3,5% 0,4 kV 2,8% 5,1% 6,8% Tabel B. Marginale nettab afhængigt af tarifperiode og tilslutningsniveau. Sparet netudbygning (N) kr/kW 150 kV 1577 60 kV 526 10 kV 297 0,4 kV 297 Tabel C. Sparede netinvesteringer pr. kW decentral eleffekt.

Versioner

  1. 2000-08-28 · til 2004-12-22