Bekendtgørelse om underretning af klageberettigede om afgørelser i sager vedrørende råstofindvinding på havet
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/835@2000-09-14/da
Indhold
I medfør af § 26 b, stk. 6, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 30. juni 1997, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser truffet efter råstoflovens §§ 19, 20, 23 og 24 skal meddeles skriftligt til 1) adressaten for afgørelsen 2) de, der administrativt har været inddraget i sagen 3) offentlige myndigheder, der antages at have interesse i sagen 4) Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere 5) Danmarks Fiskeriforening.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afgørelser meddeles endvidere skriftligt til følgende foreninger og organisationer, såfremt de har anmodet Skov- og Naturstyrelsen herom: 1) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen 2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og 3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen skal offentliggøre tilladelser efter §§ 20, 23 og 24, stk. 5, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesse. Skov- og Naturstyrelsen skal endvidere offentliggøre andre sådanne tilladelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om 1) hovedindhold af afgørelsen, 2) det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og 3) klageadgang.
Stk. 5. Offentliggørelse af klagemyndighedens afgørelse i en klagesag sker efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse.
§ 2.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. september 2000.
Underskrift 1
Miljø- og Energiministeriet, den 4. september 2000 Svend Auken /Ole Christiansen