Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tildeling af aktivitetskvoter til daghøjskoler

OphævetVersion 2000-11-03fra 2000-11-03 til 2021-01-08
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/957@2000-11-03/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Underskrift 1

I bekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2000 om tildeling af aktivitetskvoter til daghøjskoler foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Undervisningsministeriet kan overflytte uudnyttet aktivitetskvote, som en skole giver afkald på, til en eller flere skoler.

Stk. 3. Ophører en skole med sin virksomhed, kan Undervisningsministeriet overflytte uudnyttet aktivitetskvote til en eller flere skoler.

Stk. 4. Overflytning af kvote efter stk. 2 og 3 sker efter følgende prioritering:

1) Til skoler beliggende i en kommune eller en amtskommune, der yder grundtilskud til den afgivende skole.

2) Til skoler beliggende inden for en radius på 75 minutters befordringstid med offentlige befordringsmidler fra den afgivende skole.

3) Til øvrige skoler.

Stk. 5. Undervisningsministeriet kan bestemme, hvornår og i hvilken form ansøgning om tildeling af ekstra aktivitetskvote og meddelelse om afkald på aktivitetskvote indsendes til Undervisningsministeriet. Hvis en skole ophører med sin virksomhed i løbet af året, og virksomheden videreføres af en anden skole, kan Undervisningsministeriet løbende træffe afgørelse om overflytning af aktivitetskvote.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 6.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. november 2000 og har virkning fra den 1. oktober 2000.

Underskrift 1

Undervisningsministeriet, den 19. oktober 2000 Margrethe Vestager /Per Bitz Johansen

Versioner

  1. 2000-11-03 · til 2021-01-08