Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/966@2000-10-30/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 797 af 21. oktober 1999, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: » I medfør af § 4, § 11, § 12, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, §§ 18-20 og § 23 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, samt § 24, stk. 1, i lov nr. 338 af 17. maj 2000 om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), fastsættes: «. 2. Efter § 3 indsættes: » § 3a. Det er en betingelse for tilsagn om ydelse af tilskud, at ansøger på tidspunktet for tilsagnsperiodens begyndelse overholder følgende bestemmelser for bedriften: 1) Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og Plantedirektoratets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. 2) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v. 3) Plantedirektoratets bekendtgørelse om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget. 4) § 28 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 5) Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. 6) Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen). 7) § 69, stk. 1, i lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb. «. 3. § 6, stk. 1, nr. 3 , affattes således: » 3) gennemsnitligt mindst 50 pct. af bedriftens omdriftsarealer dyrkes med afgrøder, der er støtteberettigede efter Hektarstøtteordningen, i den periode, der løber fra det første år med tilsagn om supplerende omlægningstilskud til 5 år efter, at det sidste areal omfattet af supplerende omlægningstilskud påbegyndes omlagt. Opfyldelsen af dette krav beregnes dog over en periode på højst 8 år. «. 4. § 7, stk. 1, nr. 3 , affattes således: » 3) svineproduktionen er på mellem 0,5 og 0,7 DE/ha på tidspunktet for omstillingen til økologisk svineproduktion og frem til og med det femte år efter påbegyndelsen af omlægningen af det sidste areal omfattet af tilsagn om supplerende omlægningstilskud til svineproduktion. «. 5. I § 9, stk. 1 , indsættes som 2. pkt .: » Dette gælder dog ikke ansøgning om tillæg til grundtilskud i SFL-arealer, jf. § 2, stk. 2, og § 5, stk. 3. «. 6. I § 12 indsættes som stk. 3 : » Stk. 3. Et areal kan efter ansøgning udgå af tilsagnet, hvis det pågældende areal omdannes til en ny forpligtelse med en forpligtelsesperiode på mindst 5 år, hvor omdannelsen indebærer klare fordele for miljøet, og den eksisterende forpligtelse skærpes væsentligt, jf. art. 20 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og Kommissionens forordning nr. 2603/1999 af 9. december 1999 om overgangsregler for støtte til udvikling af landdistrikterne, som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1929/2000 af 12. september 2000. «. 7. I § 13 indsættes som stk. 3: » Stk. 3. Ændrede ejer- eller brugerforhold, hvor en del af arealerne omfattet af et tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion overdrages til en anden økolog, og som meddeles Direktoratet for FødevareErhverv efter fristen for meddelelse af ændringer til erklæringen, jf. § 13, stk. 2, kan ikke indgå i grundlaget for udbetaling for det pågældende år. «. 8. § 27, stk. 1 , affattes således: » Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet forestår kontrol af opfyldelse af bekendtgørelsens betingelser for tilsagn og for ydelse af tilskud. Til brug for denne kontrol indhentes fornødne oplysninger hos andre offentlige myndigheder. «. 9. § 31 affattes således: » § 31. For nye tilsagn om tilskud efter denne bekendtgørelse, meddelt med virkning fra den 1. januar 2000 eller senere, udelukkes den pågældende støttemodtager for det pågældende kalenderår fra alle foranstaltninger, som falder ind under kapitel VI (Miljøvenligt landbrug) i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, hvis det viser sig, at en urigtig erklæring er afgivet som følge af grov uagtsomhed, og tillige det følgende år, hvor en urigtig erklæring er afgivet med forsæt. «.
Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2000.
Underskrift 1
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 27. oktober 2000 Ritt Bjerregaard /Søren Sørensen