Gelex

Bekendtgørelse om overvågning for Salmonella i fersk fjerkrækød af slagtekyllinger

OphævetVersion 2000-11-09fra 2000-11-09 til 2003-01-30
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2000/984@2000-11-09/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 52, § 62, § 63, § 66, stk. 1-2, og § 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (Fødevareloven) fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser om egenkontrol og overvågning af salmonella i fersk fjerkrækød af slagtekyllinger i virksomheder, der er autoriseret til slagtning af fjerkræ, samt bestemmelser om laboratoriernes forpligtelser i henhold til bekendtgørelsen.

§ 2.

Stk. 1. Ved slagtekyllinger forstås i denne bekendtgørelse høns (Gallus domesticus) med blød brystbensspids (ikke forbenet).

Stk. 2. Ved AM-status forstås i denne bekendtgørelse salmonella-status for den enkelte slagtekyllingeflok før levering til slagtning.

§ 3.

Stk. 1. Virksomheder, der er autoriseret til slagtning af fjerkræ, skal som led i virksomhedens egenkontrol udtage prøver af fersk fjerkrækød af slagtekyllinger til undersøgelse for Salmonella.

Stk. 2. Virksomhederne skal indsende prøverne til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium eller på et andet laboratorium, der er godkendt af Fødevaredirektoratet.

Stk. 3. Salmonella-positive kulturer skal af de i stk. 2 anførte godkendte laboratorier indsendes til sero- og fagtypning, samt resistensbestemmelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium.

Stk. 4. Fødevaredirektoratet kan påbyde en virksomhed at foretage hyppigere prøveudtagning end angivet i bilag 1.

Stk. 5. Fødevaredirektoratet kan som led i den offentlige kontrol lade udtage prøver til bakteriologisk undersøgelse af fersk fjerkrækød omfattet af denne bekendtgørelse, med henblik på verifikation af resultaterne af virksomhedens egenkontrol.

§ 4.

Stk. 1. Udtagning og indsendelse af prøver efter § 3, stk. 1-2 skal ske efter reglerne i bilag 1, kapitel 2.

§ 5.

Stk. 1. Bedømmelse og opfølgning på resultatet af prøver udtaget efter § 3, stk. 1 skal ske i henhold til reglerne i bilag 1, kapitel 2.

§ 6.

Stk. 1. Alle resultater af laboratorieundersøgelser skal af laboratoriet meddeles til virksomheden og til den fødevareregion der fører tilsyn med virksomheden. Resultaterne skal opbevares på virksomheden i mindst 1 år og på forlangende forevises fødevareregionen.

§ 7.

Stk. 1. Udgifterne ved udførelsen af de i § 3, stk. 2-3, anførte laboratorieundersøgelser afholdes af staten indenfor et i bevillingslovene fastsat beløb.

Stk. 2. Andre end de i stk. 1 nævnte udgifter er Fødevaredirektoratet uvedkommende.

§ 8.

Stk. 1. Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 3, stk. 1-3, § 4, § 5 eller § 6, eller 2) undlader at efterkomme påbud efter § 3, stk. 4.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 9.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. november 2000 og har virkning indtil den 31. december 2001. Bilag 1 Udtagning og indsendelse af prøver til undersøgelse for Salmonella i forbindelse med Færdigvareovervågningen, samt bedømmelse af og opfølgning på resultaterne af undersøgelserne

Underskrift 1

Fødevaredirektoratet, den 2. november 2000 Per H. Kristiansen /Annette Perge

Versioner

  1. 2000-11-09 · til 2003-01-30