Bekendtgørelse om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (2002)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/1009@2001-12-21/da
Indhold
I medfør af § 42, stk. 3, og § 105, stk. 2, i lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 14. september 2001, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Med virkning frem til 31. december 2002 gælder følgende satser for de beløb, der er nævnt i bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner: 1) Det i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, nævnte beløb udgør 7,20 kr. (grundbeløb). 2) Det i bekendtgørelsens § 9, stk. 1, nævnte beløb udgør 2,22 kr. (stabilitetstillæg). 3) Det i bekendtgørelsens § 9, stk. 2, nævnte beløb udgør 2,22 kr. (kompetencetillæg). 4) Det i bekendtgørelsens § 10 nævnte beløb udgør 3,77 kr. (ulempetillæg). 5) Det i bekendtgørelsens § 11 nævnte beløb udgør 50 % af grundbeløbet inklusive eventuelle stabilitets- og kompetencetillæg (overarbejdstillæg). 6) Det i bekendtgørelsens § 13 nævnte beløb udgør 47,95 kr. (søgnehelligdagsvederlag). 7) Det i bekendtgørelsens § 14, stk. 1, nævnte beløb udgør 42,62 kr. (sygevederlag). 8) Det i bekendtgørelsens § 21, stk. 1, nævnte beløb udgør 47,02 kr. (kostbeløb). 9) Det i bekendtgørelsens § 22, stk. 1, nævnte beløb udgør 5,19 kr. (selvforvaltningsbeløb). 10) Det i bekendtgørelsens § 22, stk. 2, nævnte beløb udgør 0,80 kr. (vask). 11) Det i bekendtgørelsens § 22, stk. 3, nævnte beløb udgør 70 kr. (frisør). 12) Det i bekendtgørelsens § 23, stk. 2, nævnte beløb udgør 230 kr. (forskudsbeløb til nydelsesmidler). 13) Det i bekendtgørelsens § 24, stk. 2, nævnte beløb udgør 90 kr. (forskudsbeløb til kost og selvforvaltning). 14) Det i bekendtgørelsens § 25, stk. 1, nævnte beløb udgør 360 kr. (løsladelsesbeløb). 15) Det i bekendtgørelsens § 29, stk. 1, nævnte beløb udgør 11,21 kr. (overgangsordning).
§ 2.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 373 af 17. maj 2001 om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner (2001).
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 10. december 2001 Lene Espersen /Jakob Schiøler