Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/120@2001-03-05/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

I Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 206 af 23. marts 1990 om lægelig kontrol med arbejde med ioniserende stråling foretages følgende ændringer:

1. Som fodnote til bekendtgørelsens titel indføjes:

»1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 96/29/ EURATOM, EF-tidende1996, L 159 s. 1.«

2. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 39, stk. 1, § 63 og § 84 samt efter bemyndigelse i henhold til § 73 i samme lov, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 om arbejdsmiljø, fastsættes: «

3. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Arbejde med ioniserende stråling omfattet af § 2 må kun udføres af personer, der ifølge en lægelig vurdering skønnes at være egnet hertil.«

4. I § 1 indsættes efter stk. 2 som stk. 3:

»Stk. 3. Arbejde med ioniserende stråling må i øvrigt kun udføres af personer, hvis helbredstilstand ikke derved udsættes for forringelse.«

5. § 2, 1. pkt. affattes således:

»§ 2. Enhver, der skal udføre arbejde under forhold, som normalt kan udsætte vedkommende for en effektiv dosis, der overstiger 6 mSv pr. år eller en ækvivalent dosis, der ligger over 3/10 af de dosisgrænser for øjelinsen, hud og ekstremiteter, der er fastsat i bilag 1 for arbejdstagere over 18 år i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 823 af 31. oktober 1997 om dosisgrænser for ioniserende stråling, skal gennemgå en helbredsundersøgelse med henblik på at bestemme vedkommendes egnethed til det pågældende arbejde.«

6. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Helbredskontrollen skal suppleres med de yderligere undersøgelser, dekontaminering og nødbehandlinger, som lægen anser for nødvendige.«

7. § 4, stk. 1, affattes således:

»§ 4. Såfremt en person på grund af uregelmæssigheder som følge af uheld, fejlbetjening eller af andre årsager er blevet eller må formodes at være blevet udsat for ioniserende stråling i mere end det tilladelige omfang ifølge de af Sundhedsstyrelsens fastsatte regler om dosisgrænser for ioniserende stråling, skal arbejdsgiveren omgående træffe de fornødne foranstaltninger. Arbejdsgiveren skal endvidere underrette den i § 5, stk. 1, nævnte læge eller, hvis en sådan ikke er foreskrevet, Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Strålehygiejne, samt virksomhedens sikkerhedsorganisation. For personer, der ikke udfører arbejde for en arbejdsgiver, påhviler nævnte pligter den pågældende selv.«

8. § 7, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Den læge, der forestår undersøgelserne efter bekendtgørelsen skal opbevare resultaterne og optegnelser, der ligger til grund herfor, indtil personen er fyldt eller ville være fyldt 75 år, dog i mindst 30 år efter den pågældendes ophør med arbejdet, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.«

9. § 8 affattes således:

»§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter lov om arbejdsmiljø eller anden lovgivning, straffes med bøde eller hæfte den, der:

1) overtræder § 1, stk. 2, §§ 2-5 og § 7, stk. 2 og 3,

2) ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller

3) tilsidesætter vilkår for tilladelse i henhold til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. ( juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. marts 2001.

Underskrift 1

Arbejdstilsynet, den 26. februar 2001 Jens Jensen /Charlotte Skjoldager

Versioner

1. 2001-03-05, til 2018-01-08