Bekendtgørelse om bortskaffelse af animalske fødevarer og køkkenaffald heraf fra transportmidler, der ankommer fra Det Forenede Kongerige
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/126@2001-03-01/da
Indhold
I medfør af §§ 9, 12 og 22, § 35, stk. 2, samt § 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juli 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Fødevarer af animalsk oprindelse, som er bestemt til forplejning af besætning og passagerer, og køkkenaffald heraf, der befinder sig i transportmidler, som ankommer til Danmark fra Det Forenede Kongerige, skal ved fraførslen fra transportmidlet betragtes som højrisikomateriale og skal bortskaffes i henhold til bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for fødevarer, der har undergået en varmebehandling i hermetisk lukkede beholdere til en F o -værdi på mindst 3,00 (helkonserves), og som fraføres transportmidlet i den uåbnede beholder.
§ 2.
Stk. 1. Omkostningerne ved den i § 1, stk. 1 omhandlede destruktion er det offentlige uvedkommende.
§ 3.
Stk. 1. Overtrædelse af § 1, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2001.
Underskrift 1
Fødevaredirektoratet, den 1. marts 2001 Per H. Kristiansen /Erik Engelst Petersen