Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om forarbejdning og bortskaffelse af specificeret risikomateriale

OphævetVersion 2001-03-29fra 2001-03-29 til 2002-03-26
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/197@2001-03-29/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 286 af 27. april 2000 om forarbejdning og bortskaffelse af specificeret risikomateriale, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1386 af 28. december 2000, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 2, nr. 1 , affattes således: » 1) Specificeret risikomateriale: a) kranium, herunder hjerne og øjne, tonsiller, rygmarv og rygsøjle, herunder dorsalrodsganglier, fra kvæg 12 måneder eller derover, b) tarmene fra duodenum til rektum af kvæg uanset alder, c) kranium, herunder hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder, som er 12 måneder eller derover eller har en frembrudt blivende fortand, d) milt fra får og geder, uanset alder, e) kvæg på 30 måneder eller derover, der ikke er undersøgt for BSE, og f) selvdødt kvæg, får og geder uanset alder samt fostre af disse. « 2. I § 1 indsættes som stk. 3: » Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2, nr. 1, litra a, anses følgende materiale ikke som specificeret risikomateriale: 1) Hvirvler i halen, og 2) Kød med påsiddende rygsøjle, som er indført i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bestemmelser om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer, og hvor det i henhold til disse bestemmelser er tilladt af anvende rygsøjle, herunder dorsalrodsganglier, til konsum. « 3. § 3 affattes således: » § 3. Specificeret risikomateriale skal behandles på en forarbejdningsvirksomhed, der er godkendt i medfør af de til enhver tid gældende bestemmelser om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold. Det specificerede risikomateriale skal opsamles og transporteres af en godkendt forarbejdningsvirksomhed eller en godkendt destruktionsvirksomhed, og det skal transporteres på forsvarlig måde i hensigtsmæssigt udformede, overdækkede containere eller overdækkede køretøjer.

Stk. 2. Ved transport af specificeret risikomateriale fra slagteriet, opskæringsvirksomheden eller detailhandelsvirksomheden til den godkendte forarbejdningsvirksomhed skal materialet af afsenderen tydeligt være mærket: » Må ikke anvendes til menneskeføde eller dyrefoder «. Det specificerede risikomateriale skal forinden afsendelse være vejet. Det påhviler afsenderen at opbevare oplysninger om vægten i mindst 2 år og på forlangende at forevise disse for Fødevareregionen.

Stk. 3. Fødevareregionen kan meddele tilladelse til, at specificeret risikomateriale anvendes til undervisning eller forskning under forudsætning af, at det sikres, at materialet efter end anvendelse afhentes af en godkendt forarbejdningsvirksomhed eller en godkendt destruktionsvirksomhed til indlevering til en godkendt forarbejdningsvirksomhed. «

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2001.

Underskrift 1

Fødevaredirektoratet, den 22. marts 2001 P.D.V. Henrik G. Jensen /John Larsen

Versioner

  1. 2001-03-29, til 2002-03-26