Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fersk kød m.v.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/200@2001-03-29/da
Indhold
Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 883 af 21. september 2000 om fersk kød m.v., senest ændret ved § 20, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 84 af 8. februar 2001 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder, foretages følgende ændringer: 1. § 2, nr. 3, affattes således: » 3) Maskinsepareret kød: kød, der mekanisk er udvundet fra kødbærende knogler, undtagen knogler fra hovedet, fra lemmerne under forknæleddet og haseleddet, fra svinehaler samt fra kvæg, får og geder, og som er bestemt til at anvendes på autoriserede kødproduktvirksomheder. « 2. § 11, stk. 1, affattes således: » Knogler fra kvæg, får og geder må ikke anvendes til produktion af maskinsepareret kød, jf. § 2, nr. 3. « 3. § 13, stk. 5, affattes således: » Stk. 5. Uanset stk. 1 kan handelsdokument undlades ved forsendelse af fersk kød til detailvirksomheder. Dog skal forsendelser af fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle være ledsaget af handelsdokument. « 4. § 18 affattes således: » § 18. Specificeret risikomateriale skal håndteres i overensstemmelse med stk. 4-7 og bilag 4.
Stk. 2. Ved specificeret risikomateriale forstås: 1) kranium, herunder hjerne og øjne, tonsiller, rygmarv og rygsøjle, herunder dorsalrodsganglier, fra kvæg på 12 måneder eller derover, 2) tarmen fra duodenum til rektum fra kvæg uanset alder, 3) kranium, herunder hjerne og øjne, tonsiller og rygmarv fra får og geder, som er 12 måneder eller derover eller som har en frembrudt, blivende fortand, og 4) milt fra får og geder, uanset alder.
Stk. 3. Den i stk. 2, nr. 1, nævnte definition på specificeret risikomateriale omfatter ikke: 1) Hvirvler i halen. 2) Kød med påsiddende rygsøjle, som er indført i overensstemmelse med de til enhver tid gældende bestemmelser om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer, og hvor det i henhold til disse bestemmelser er tilladt at anvende rygsøjle, herunder dorsalrodsganglier, til konsum.
Stk. 4. Specificeret risikomateriale skal fjernes fra slagtekroppen på slagteriet. Dog kan rygsøjle, som er omfattet af den i stk. 2, nr. 1, nævnte definition på specificeret risikomateriale, fjernes i en opskæringsvirksomhed eller i en detailslagterbutik, herunder slagterafdelingen i et supermarked.
Stk. 5. Rygsøjlen fra kvæg skal betragtes som specificeret risikomateriale, medmindre virksomheden kan dokumentere, at rygsøjlen er fra kvæg under 12 måneder eller er omfattet af de i stk. 3 nævnte undtagelser.
Stk. 6. Fersk kød af kvæg med påsiddende rygsøjle, som er omfattet af definitionen på specificeret risikomateriale, må udelukkende opbevares i køle- og fryselagre før levering til kødopskæringsvirksomhed eller detailslagterbutik.
Stk. 7. Specificeret risikomateriale skal opsamles særskilt, således at det ikke kommer i kontakt med andet animalsk materiale. Der skal træffes de nødvendige forholdsregler for at undgå krydskontamination. Efter opsamlingen skal specificeret risikomateriale farves med Patent Blue V (E131) i en opløsning på 0,5% (vægt/volumen) på en sådan måde, at farvestoffet er klart synligt på hele overfladen af materialet. « 5. § 23, stk. 1, affattes således: » Med bøde straffes den, der 1) overtræder § 3, § 5, stk. 1, §§ 6-12, § 13, stk. 1, 2 eller 4-7, § 14, stk. 1, 3 eller 6-8, § 15, stk. 2-5, §§ 16-17, § 18, stk. 1 eller 4-7, § 19, stk. 1, eller § 20, eller 2) tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 1, stk. 4, § 3, stk. 6, § 14, stk. 4 eller 5, eller § 19, stk. 1. « 6. Bilag 4 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2001.
Underskrift 1
Fødevaredirektoratet, den 22. marts 2001 P.D.V. E.B Henrik G. Jensen /Annelise Andersen
Bilag 1
Bilag 1
» Bilag 4 Kapitel 1 Opmærkning af slagtedyr 1) Slagteriet skal sikre en kendemærkning gennem hele slagteforløbet af de dyr og dele heraf, som skal behandles efter bestemmelserne om specificeret risikomateriale. 2) Slagteriet kan træffe beslutning om at lade alle slagtedyr behandle efter bestemmelserne om specificeret risikomateriale. I disse tilfælde er der ikke krav om særlig kendemærkning af alle dele af slagtedyrene, men slagtekrop og slagtedyrets hoved skal være kendemærket for i påkommende tilfælde at muliggøre udtagning af kontraprøve. Kapitel 2 Bedøvelse og aflivning 1) Risikoen for spredning af specificeret risikomateriale under bedøvelses- og aflivningsprocessen skal reduceres mest muligt. 2) Hjernevæv, der er trængt ud af kraniet efter anvendelse af boltpistol, skal opsamles, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. Kapitel 3 Slagtemæssig behandling af hovedet 1) Hovedet skal afslagtes, så risikoen for spredning af specificeret risikomateriale reduceres mest muligt. 2) Såfremt kæbemusklerne afskæres, skal håndteringen foregå, så kontamination undgås. Kapitel 4 Udbening af hovedet 1) Der må ikke ske omsætning af ikke-udbenede hoveder mellem kødforarbejdende virksomheder. 2) Tonsiller skal efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer fjernes, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. 3) Såfremt udbening af hovedet foretages, skal det foregå på slagteriet, og må kun foretages som varm udbening i direkte tilslutning til slagteprocessen efter reglerne i bilag 1, kapitel 9, nr. 9. Hovederne skal under transport i virksomheden og udbening være placeret på glidestang på en sådan måde, at krydskontaminering undgås. 4) Kraniet med hjerne og øjne skal enten straks efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer og frigivelse heraf eller straks efter udbeningen behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. Kapitel 5 Fjernelse af rygmarv 1) Midtflækningen skal foretages, så forurening af slagtekroppen med savsmuld eller rygmarv reduceres mest muligt. 2) Rygmarven skal fjernes fuldstændigt. 3) Rygmarven fra får og geder kan fjernes ved udsugning, efter midtflækning eller ved at den del af rygsøjlen, der omgiver rygmarven, afsaves eller afhugges og derefter behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. Kapitel 6 Fjernelse af tarmen fra kvæg 1) Efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer og frigivelse heraf skal tarmen fra duodenum til rektum fra kvæg, uanset alder, fjernes, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. Kapitel 7 Fjernelse af milt fra får og geder 1) Efter veterinærkontrollens undersøgelse af slagtekroppen med tilhørende organer og frigivelse heraf skal milten fra samtlige får og geder, uanset alder, fjernes, behandles og bortskaffes som specificeret risikomateriale. Kapitel 8
Særlige hygiejne- og kontrolforskrifter for inventar og redskaber, der kommer i berøring med specificeret risikomateriale 1) Ved fjernelse, behandling og bortskaffelse af specificeret risikomateriale skal der udvises særlig omhu og god hygiejne for at undgå krydskontaminering. 2) Beholdere, som anvendes til opsamling af specificeret risikomateriale, skal opmærkes, så de tydeligt kan kendes fra beholdere til kød, dyrefoder samt destruktionsbeholdere, f.eks. ved at de har en særlig farve. 3) Brynjehandske må kun anvendes i forbindelse med en overtrækshandske, der let kan rengøres og desinficeres eller udskiftes. Kapitel 9 Behandling og bortskaffelse af specificeret risikomateriale 1) Specificeret risikomateriale skal så hurtigt som muligt anbringes i de til dette formål særligt opmærkede beholdere. 2) Indholdet i disse beholdere skal med passende mellemrum overføres til en eller flere sekundære beholdere, hvori indholdet forbliver indtil afhentning til en hertil særligt godkendt virksomhed. 3) Specificeret risikomateriale skal så hurtigt som muligt og senest straks efter hver overførsel til de sekundære beholdere farves med det i § 18, stk. 7, nævnte farvestof på en sådan måde, at farven er klart synlig på hele overfladen af det specificerede risikomateriale. «