Bekendtgørelse om gebyr for ansøgninger om godkendelse af kliniske afprøvninger
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/328@2001-05-21/da
Indhold
I medfør af § 24, stk. 10, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 28. juli 1995, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Til delvis dækning af Lægemiddelstyrelsens omkostninger ved behandling af ansøgninger om godkendelse af og kontrol med kliniske afprøvninger betaler ansøgeren et gebyr på 6.150 kr. for hver ansøgning om godkendelse af en klinisk afprøvning.
§ 2.
Stk. 1. Gebyret efter § 1 indbetales til Lægemiddelstyrelsen samtidig med indgivelse af en ansøgning om godkendelse af en klinisk afprøvning til Lægemiddelstyrelsen.
§ 3.
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2001.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 122 af 22. februar 2000 om gebyr for ansøgninger om godkendelse af kliniske afprøvninger ophæves.
Underskrift 1
Sundhedsministeriet, den 10. maj 2001 Arne Rolighed /J. Bartels Petersen