Gelex

Bekendtgørelse om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.

OphævetVersion 2001-05-24fra 2001-05-24 til 2004-05-27
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/361@2001-05-24/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 6, § 102 og § 105, stk. 2, i lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 12. september 2000, fastsættes:

Området for erstatning og godtgørelse

§ 1.

Stk. 1. Staten yder erstatning og godtgørelse for skader, der overgår 1) indsatte i kriminalforsorgens institutioner og 2) dømte under udførelse af samfundstjeneste.

§ 2.

Stk. 1. Sager om erstatning og godtgørelse behandles efter reglerne i lovgivningen om sikring mod følger af arbejdsskade med de ændringer, der følger af §§ 3-5.

§ 3.

Stk. 1. Ved skade forstås 1) ulykkestilfælde, 2) skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed, 3) pludselige løfteskader og 4) erhvervssygdomme.

§ 4.

Stk. 1. Erstatning og godtgørelse ydes, når skaden indtræffer under 1) opholdet i institutionen, 2) arbejde uden for institutionen, medmindre skadelidte arbejder for en arbejdsgiver, som er uafhængig af institutionen, 3) uddannelse uden for institutionen, 4) anden godkendt aktivitet uden for institutionen, og 5) færden i forbindelse med beskæftigelse som nævnt i nr. 2-4.

Stk. 2. Erstatning og godtgørelse ydes endvidere, når skaden indtræffer under udførelse af samfundstjeneste.

§ 5.

Stk. 1. Skadelidtes årsløn efter § 41, stk. 1, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade fastsættes af Arbejdsskadestyrelsen efter et skøn.

Stk. 2. Ved skønnet over en indsats årsløn tager Arbejdsskadestyrelsen hensyn til skadelidtes erhvervsindtægt før anbringelsen i institutionen og til den erhvervsindtægt, som skadelidte kunne forvente at opnå efter løsladelsen, hvis skaden ikke var indtruffet. Anmeldelse af skader m.v.

§ 6.

Stk. 1. En skade skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, hvis 1) skadelidte anmoder om det, eller 2) skaden antages at kunne begrunde krav på ydelser efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.v., jf. § 15 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade m.v.

§ 7.

Stk. 1. Spørgsmål om anvendelse af denne bekendtgørelse, herunder anmeldelse af skader, behandles af den institution, hvor skaden er indtruffet. Hvis skadelidte er udstationeret til eller anbragt i en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, behandles spørgsmålene af den institution, hvorfra skadelidte er udstationeret, eller af skadelidtes moderinstitution.

Stk. 2. Er skaden indtruffet under udførelse af samfundstjeneste, behandles de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1, af den afdeling, der fører tilsyn med skadelidte.

Stk. 3. Anmeldes en skade ikke, jf. § 6, nr. 2, skal der gøres notat om skaden svarende til de oplysninger, der afgives til Arbejdsskadestyrelsen ved anmeldelse af skader, eventuelt ved at udfylde en anmeldelsesblanket, der opbevares i institutionen eller afdelingen. Ikrafttræden m.v.

§ 8.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

§ 9.

Stk. 1. Bekendtgørelsen anvendes på 1) ulykkestilfælde, skadelige påvirkninger af højst 5 dages varighed og pludselige løfteskader, der indtræffer den 1. juli 2001 eller senere, og 2) erhvervssygdomme, der anmeldes den 1. juli 2001 eller senere.

Underskrift 1

Justitsministeriet, den 17. maj 2001 Frank Jensen /Annette Esdorf

Versioner

  1. 2001-05-24 · til 2004-05-27