Bekendtgørelse om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/387@2001-05-24/da
Indhold
I medfør af § 74, stk. 2, § 105, stk. 2, og § 111, stk. 4, i lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. og § 776, 1. pkt., i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 12. september 2000, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Kriminalforsorgens krav på erstatning for skade på ting, som en indsat i kriminalforsorgens institutioner forvolder under fuldbyrdelse af straf m.v. ved en erstatningspådragende adfærd, kan kun benyttes til modregning over for den indsattes vederlag for beskæftigelse efter straffuldbyrdelseslovens § 74, stk. 1, hvis erstatningskravet er utvivlsomt.
§ 2.
Stk. 1. Straffuldbyrdelseslovens § 74, stk. 1, om modregning af erstatningsbeløb og reglerne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for modregning af kriminalforsorgens krav på erstatning for skade på ting, som forvoldes af varetægtsarrestanter under opholdet i en af kriminalforsorgens institutioner, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Det er en yderligere betingelse for modregning over for en varetægtsarrestant, at denne har givet samtykke til, at erstatningsbeløbet modregnes over for vederlaget for beskæftigelse.
Stk. 3. Inden en varetægtsarrestant giver samtykke til modregning, skal denne vejledes om, at modregningen ikke kan foretages, hvis erstatningsspørgsmålet forlanges behandlet af domstolene.
§ 3.
Stk. 1. Sager om modregning af erstatningsbeløb jf. §§ 1-2, behandles efter disciplinærstrafbekendtgørelsens §§ 5-9.
§ 4.
Stk. 1. Er erstatningskravet ikke utvivlsomt, jf. § 1, eller giver en varetægtsarrestant ikke samtykke til modregningen, jf. § 2, stk. 2, kan erstatningsspørgsmålet indbringes for domstolene.
Stk. 2. Alle spørgsmål om indbringelse af erstatningsspørgsmål for domstolene behandles af den institution, hvor tingsskaden er forvoldt. § 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.
Underskrift 1
Justitsministeriet, den 17. maj 2001 Frank Jensen /Annette Esdorf