Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion

OphævetVersion 2001-02-06fra 2001-02-06 til 2004-04-13
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/41@2001-02-06/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 697 af 16.juli 2000 om økologisk jordbrugsproduktion, som ændret ved bekendtgørelse nr. 821 af 31. august 2000, foretages følgende ændringer: 1 . § 2, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Søges der alene om autorisation, skal ansøgning herom dog først være direktoratet i hænde den 21. april. Falder den 21. april på en lørdag, søn- eller helligdag, skal ansøgning indgives senest den følgende hverdag. « 2. § 8 affattes således: »§ 8. Ejeren eller brugeren skal hvert år senest den 21. april indberette oplysninger om 1) jordbrugsbedriftens planteproduktion i den løbende vækstsæson, herunder om arealer, afgrødesammensætning og omlægningstidspunkt, 2) jordbrugsbedriftens husdyrproduktion i det løbende kalenderår, herunder om husdyrholdets størrelse, sammensætning og omlægningstidspunkt, og 3) arealer, der er nye i forhold til omlægningsplanen eller til indberetningerne efter nr. 1, hvis arealerne planlægges omlagt i perioden frem til den 31. august samme kalenderår.

Stk. 2. Falder den 21. april på en lørdag, søn- eller helligdag, skal oplysningerne indgives senest den følgende hverdag.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal indgives på et særligt skema, der fås ved henvendelse til de lokale landbrugscentre eller til Direktoratet for FødevareErhverv. Skemaet indgives til Direktoratet for FødevareErhverv, der videregiver de nævnte oplysninger til Plantedirektoratet.

Stk. 4. Væsentlige ændringer i forhold til omlægningplanen eller til indberettede oplysninger, jf. stk.1, skal dog straks indberettes skriftligt direkte til Plantedirektoratet. Ændring af tidspunktet for påbegyndt omlægning af arealer og husdyr skal indberettes skriftligt, før omlægningen påbegyndes og før den dato, der er anført i omlægningsplanen eller indberetningen.

Stk. 5. Skifter en jordbrugsbedrift ejer, bruger eller ansvarlig driftsleder, eller ophører den med produktion og salg af økologiske produkter, skal Plantedirektoratet straks underrettes skriftligt herom.«

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den. 3. februar 2001.

Underskrift 1

Plantedirektoratet, den 25. januar 2001 Mogens Nagel Larsen /Birthe Schubart

Versioner

  1. 2001-02-06 · til 2004-04-13