Gelex

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

OphævetVersion 2001-02-05fra 2001-02-05 til 2002-06-27
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/48@2001-02-05/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 I bekendtgørelse nr. 274 af 14. april 2000 om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1058 af 4. december 2000, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 73, stk. 4, § 91, stk. 4, § 100, stk. 4, § 102, § 112, § 113, § 118, stk. 3, § 143, § 149, § 157, stk. 4, § 160, § 160 c, stk. 1 og 10, § 160 l, § 178, stk. 3 og 4, og § 184 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 550 af 20. juni 2000, som ændret ved lov nr. 1256 af 20. december 2000, fastsættes efter bemyndigelse:« 2. I § 13 ændres » § 10 og § 11 « til: » §§ 10-11 « . 3. I § 27, stk. 2, ændres: » § 10 « til: »§§ 10-11«. 4. Efter kapitel 9 indsættes som kapitel 9 a: » Kapitel 9 a Boliger til yngre fysisk handicappede under 60 år § 53 a. Ved nybyggeri af almene boliger, som forbeholdes yngre fysisk handicappede under 60 år, yder staten et tilskud til delvis dækning af kommunens eller amtskommunens udgifter forbundet med etableringen. Tilskuddet udgør 40.000 kr. pr. bolig, dog maksimalt 40 pct. af kommunens eller amtskommunens udgifter til grundkapital.

Stk. 2. Lejes en af boligerne inden for en periode på 10 år efter skæringsdatoen ud til andre end yngre fysisk handicappede, som på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse er under 60 år, skal tilskuddet efter stk. 1, tilbagebetales. Der tilbagebetales 1/10 af det samlede tilskud for afdelingen for hvert hele år, der på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse resterer af 10-års perioden.

Stk. 3. By- og boligministeren kan i ganske særlige tilfælde godkende, at en bolig udlejes til andre end yngre fysisk handicappede, uden at tilskuddet skal tilbagebetales, eller at tilskuddet tilbagebetales i mindre omfang. Ved godkendelsen lægges vægt på antallet af boliger for yngre fysisk handicappede i afdelingen, om det særlige sociale miljø i afdelingen opretholdes, og om boligen igen forventes udlejet til yngre fysisk handicappede. § 53 b. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal påse, at boligerne og eventuelle tilknyttede servicearealer indrettes med henblik på at tilgodese yngre fysisk handicappede beboeres særlige fysiske og sociale behov. § 53 c. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal som vilkår for meddelelse af tilsagn om støtte betinge sig anvisningsretten til boligerne.

Stk. 2. Den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der har anvisningsretten efter stk. 1, kan indgå aftale med andre kommunalbestyrelser og/eller amtsråd om anvisningsret til boligerne og om indbyrdes fordeling af udgifterne til grundkapital og fordeling af tilskuddet. § 53 d. Tilskuddet efter § 53 a udbetales inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indberetning af skema A i BOSSINF indberetter kommunalbestyrelsen det antal boliger, der forbeholdes yngre fysisk handicappede. Inden for den årlige bevillingsramme reserveres tilskuddet i den rækkefølge, støttetilsagnene indberettes i BOSSINF. § 53 e. Ved indberetning efter § 53 d, stk. 2, reserveres et tilskud på 40.000 kr. pr. bolig, som forbeholdes yngre fysisk handicappede. Det endelige tilskud beregnes på grundlag af den godkendte anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B). Tilskuddet ydes som et engangstilskud, der udbetales ved førstkommende udbetalingstermin, jf. stk. 2, efter kommunalbestyrelsens indberetning af skema C. Tilskuddet udbetales til den kommune, der har meddelt tilsagn om støtte. Har kommunalbestyrelsen meddelt tilsagn om støtte til amtskommunale almene ældreboliger, udbetales tilskuddet til amtskommunen.

Stk. 2. Tilskuddet udbetales af Finansstyrelsen den sidste bankdag i april eller oktober på grundlag af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF henholdsvis den 31. marts og den 30. september.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal godkende den endelige anskaffelsessum inden påbegyndelsen og indberette skema B til BOSSINF senest 2 måneder efter udløbet af 9-måneders fristen for modtagelse af skema B, jf. § 40, stk. 1. § 53 f. Hvert år senest den 15. februar indberetter kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til Finansstyrelsen, i hvilket omfang boligerne det forudgående år har været udlejet til andre end den berettigede personkreds, som på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse var under 60 år. Indberetningen attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 2. Har boligerne været udlejet til andre end den i stk. 1 nævnte personkreds uden by- og boligministerens godkendelse efter § 53 a, stk. 3, rejser Finansstyrelsen krav om tilbagebetaling af tilskud efter § 53 a, stk. 2. Finansstyrelsen kan endvidere rejse krav om tilbagebetaling, hvis den i stk. 1 nævnte indberetning ikke er sket. « 5. I § 56, stk. 3, indsættes efter »indberettet« : » i skema C « . 6. § 56, stk. 4 og 5, affattes således: »Stk. 4. Tilskuddet ydes som et engangstilskud, der udbetales ved førstkommende udbetalingstermin, jf. stk. 2, efter kommunalbestyrelsens indberetning af skema C for såvel servicearealerne som for de boliger, servicearealerne etableres i tilknytning til.

Stk. 5. Tilskuddet udbetales af Finansstyrelsen den sidste bankdag i april eller oktober på grundlag af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF henholdsvis den 31. marts og den 30. september.« 7. § 56, stk. 6, ophæves.

Stk. 1. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. februar 2001.

Stk. 2. Indberetning til BOSSINF som nævnt i § 53 d, stk. 2, § 53 e, stk. 3, og § 56, stk. 4, kan dog tidligst ske fra den 1. april 2001.

Stk. 3. Indtil den 28. marts 2001 foretages tilskudsreservationen, jf. § 53 d, stk. 2, på grundlag af kommunalbestyrelsens skriftlige indberetning til By- og Boligministeriet samtidig med indberetning af skema A til BOSSINF. Reservationen foretages i den rækkefølge indberetningen er modtaget via telefax eller elektronisk post i By- og Boligministeriet.

Underskrift 1

By- og Boligministeriet, den 29. januar 2001 P.M.V. E.B. Vibeke Køie /Birgitte Fæster

Versioner

  1. 2001-02-05 · til 2002-06-27