Gelex

Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om omsætning m.v. af lægemidler m.v.

OphævetVersion 2001-06-25fra 2001-06-25 til 2004-04-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/548@2001-06-25/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
  2. Underskrift 1

I medfør af § 11, stk. 1, § 58, stk. 2, § 61 d, stk. 2, og § 72, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 493 af 7. juni 2001, samt § 9, stk. 3, og § 44, stk. 2, i lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 28. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 493 af 7. juni 2001, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Apotekere, sygehusapotekere, private sygehusapotekere, Statens Seruminstitut og statens veterinære serumlaboratorier skal til Lægemiddelstyrelsen månedsvis inden den 10. i den efterfølgende måned indsende oplysninger i maskinlæsbar stand om omsætning m.v. af lægemidler og frihandelsvarer, jf. stk. 2.

Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om indberetning af de i stk. 1 nævnte oplysninger, der kan omfatte: 1) ekspeditionsdato og ekspeditionstidspunkt, 2) ekspeditionsnummer, 3) ekspeditionstype m.v., 4) identifikation af indberetteren, 5) udleveringssted, 6) identifikation af modtageren, herunder et eventuelt barns alder, 7) identifikation af receptudsteder eller rekvirent, herunder eventuelt CPR-nummer i forbindelse med ordination af euforiserende stoffer, 8) receptens dato, 9) receptens løbenummer, 10) varenummer, 11) antal pakninger, 12) reiterationsnummer, 13) anvendelse af substitution, 14) ekspeditionsbeløb, 15) fordeling af ekspeditionsbeløbet mellem patient, offentlige myndigheder og andre, 16) identifikation af refusions- og tilskudsgivende offentlige myndigheder, 17) identifikation af de regler, hvorefter der er ydet refusion eller tilskud fra offentlige myndigheder, 18) identifikation af ikke offentlige refusions- eller tilskudsgivere samt øvrige oplysninger, der kan karakterisere apotekets salg og distribution af lægemidler og frihandelsvarer, og 19) identifikation af dyreart, aldersgruppe og ordinationsgruppe.

§ 2.

Stk. 1. Med bøde straffes den, der overtræder § 1.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 72, stk. 3, i lov om apoteksvirksomhed og efter § 44, stk. 3, i lov om lægemidler pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter § 44, stk. 3, i lov om lægemidler pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 3.

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 198 af 24. marts 1995 om indberetning af oplysninger om omsætning m.v. af lægemidler m.v. ophæves.

Underskrift 1

Sundhedsministeriet, den 18. juni 2001 Arne Rolighed /J. Bartels Petersen

Versioner

  1. 2001-06-25 · til 2004-04-29