Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dagpenge ved sygdom eller fødsel
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/556@2001-06-28/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 442 af 23. juni 1998 om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 1071 af 17. december 1999 foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 1, udgår 2. pkt.
2. I § 18, stk. 2, ændres » til rette tid « til: » senest 4 uger efter 1. fraværsdag « .
3. Efter § 18, stk. 2, tilføjes som nyt stk. 3:
» Stk. 3. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt. For så vidt angår de sygdomstilfælde, der er afsluttet inden for 2 uger fra 1. fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. «
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
4. § 19, stk. 1, affattes således:
» Anmeldelse af sygefravær og refusionskrav indgives på en blanket, som udleveres af kommunen. «
5. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2 . Arbejdsgiveren kan anmelde lønmodtagerens sygefravær direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift.
Stk. 3. Ved anmeldelse af refusionskrav underskrives blanketten af både arbejdsgiver og lønmodtager, inden den fremsendes til kommunen. «
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
6. I § 40 og § 61 udgår: » under 70 år « .
7. I § 58 ophæves stk. 2 .
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
8. I § 62, stk. 1. udgår 2. pkt.
9. § 62, stk. 1, 3. pkt., som nu bliver 2. pkt., affattes således:
» Arbejdsgiveren kan mod dokumentation få udeladt sin lønudgift til personer ansat i fleksjob, til personer ansat i jobtræning med løntilskud samt til personer, som arbejdsgiveren har indgået en aftale med efter lovens § 28. Arbejdsgiveren skal senest den 1. september efter forsikringsårets udløb anmode om udeladelse fra lønudgiften. «
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2, og har virkning for sygdomstilfælde, der indtræder den 1. juli 2001 eller senere.
Stk. 2. § 1, nr. 6-9, træder i kraft den 1. januar 2002.
Underskrift 1
Socialministeriet, den 15. juni 2001 Henrik Dam Kristensen /Eva Pedersen