Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/regulation/lta/2001/567@2001-06-28/da
Indhold
I bekendtgørelse nr. 1356 af 20. december 2000 om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere foretages efter forhandling med Landsarbejdsrådet følgende ændring:
1. I indledningen ændres »§ 51, stk. 1 og 5« til: »§ 51, stk. 1 og 4«.
2. § 3 affattes således:
»§ 3. Til et medlem, der i de seneste 3 år forud for ledighedens indtræden har været fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse og i samme periode har været i fuld beskæftigelse som lønmodtager eller har udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udbetales dagpenge med mindst 82 pct. af højeste dagpenge, jf. lovens § 47. Hvis medlemmet inden et halvt år efter ledighedens indtræden dokumenterer, at en beregnet dagpengesats som selvstændig erhvervsdrivende er højere, har medlemmet ret til denne sats.
Stk. 2. Et medlem, der vælger at få dagpenge efter stk. 1, skal i de sidste 3 år have arbejdet som lønmodtager på fuld tid eller have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, jf. dog stk. 3 og 4. Den selvstændige virksomhed skal være udøvet i væsentligt omfang i en sammenhængende periode på mindst 13 uger. Et medlem kan også opfylde kravet i stk. 1 ved udelukkende at udøve selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i de 3 seneste hele regnskabsår og samtidig have været fuldtidsforsikret medlem af en a-kasse. Kravet om fuld beskæftigelse som lønmodtager er opfyldt ved ustøttet beskæftigelse svarende til mindst 30 løntimer i gennemsnit pr. uge.
Stk. 3. Et medlem opfylder ikke kravet i stk. 1, hvis der uden for en periode med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang er udbetalt ydelser fra a-kassen i 3-års perioden. Undtaget herfra er udbetaling af:
1) Dagpenge under ferie.
2) Dagpenge på ledige dage fra lønmodtagerarbejde i forbindelse med virksomhedslukning på grund af ferie.
3) Dagpenge i op til en uge i forbindelse med ledighed imellem to ansættelsesforhold eller efter ophør fra selvstændig virksomhed.
4) Godtgørelse efter den før 1. januar 2001 gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-godtgørelse), godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse), orlovsydelse til uddannelse efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov og/eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-støtte) i op til 4 uger.
Stk. 4. Et medlem anses endvidere ikke for at have været i fuld beskæftigelse, hvis medlemmet uden for en periode med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og uden for et ansættelsesforhold i den i stk. 1 omhandlede periode har modtaget offentlig forsørgelse efter anden lovgivning.
Stk. 5. Fravær på grund af sygdom, barsel eller uddannelse i en periode som selvstændig erhvervsdrivende er ikke til hinder for at få dagpenge efter stk. 1. Det er en betingelse, at perioderne med fravær sammenlagt ikke er mere end 26 uger inden for de sidste 3 år. Har medlemmet én gang inden for de sidste 3 år opfyldt betingelserne for ret til mindstesatsen, bevares retten dertil uanset fravær på grund af barsel.
Stk. 6. Har medlemmet fået beregnet en dagpengesats og fået udbetalt ydelser på grundlag heraf, kan medlemmet ikke senere vælge at få dagpenge med mindstesatsen. «
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001 1) , og finder anvendelse for de medlemmer, der fra denne dato skal have foretaget en beregning af dagpenge.
Underskrift 1
Arbejdsdirektoratet, den 20. juni 2001 Lisbeth Lollike /Tor Even Münter